Officielt anser vi stadig USA for at være en allieret. Men nu, hvor Trump har siddet på magten i USA i et år, kan vi ikke længere være sikre på, at USA vil afholde sig fra at erobre NATO-territorium – eksempelvis Grønland.

Det er den virkelighed, Europa er nødt til at forholde sig til. Og dermed er et meget væsentligt kapitel i kontinentets historie forbi, vurderer Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.