Et fly forsvundet over Nepal med 22 personer om bord

Tara Air oplyser, at et af selskabets fly er forsvundet. Ifølge Tara Air var der 22 personer om bord.

Arkivfoto: Lufthavn i Jomsom, Nepal. Fold sammen
Læs mere
Foto: MENAHEM KAHANA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et fly, der formodes at have 22 personer om bord, er forsvundet i luften over Nepal. Det oplyser en talsmand for luftfartsselskabet Tara Air.

»Vi har mistet kontakten med et indenrigsfly med kurs mod Jomsom fra Pokhara,« siger talsmanden, Sudarshan Bartaula.

Ifølge Bartaula var der 19 passagerer og tre besætningsmedlemmer om bord.

En talsmand fra indenrigsministeriet i Nepal, Phanindra Mani Pokharel, fortæller, at der er sendt to helikoptere ud at lede efter flyet.

Ifølge talsmanden er sigtbarheden i regionen dog lav.

»Dårligt vejr vil sandsynligvis hæmme eftersøgningen. Sigtbarheden er så ringe, at intet kan ses,« siger Pokharel.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Tara Air oplyst, at der blandt passagererne var fire indere og to andre udlændinge, hvis nationalitet ikke er kendt.

Jomsom er en populær trekking destination i Himalaya-bjergene. Den ligger 69 kilometer nord for Pokhara, og det tager omkring 20 minutter at komme med fly mellem de to byer.

Luftfartsbranchen i Nepal har dog et lidt blakket ry. Selvom fly har vist sig som en effektiv måde at transportere turister og varer til fjerne og ellers svært tilgængelige dele af landet, er fly og landingsbaner ikke altid højeste kvalitet.

Samtidig har EU nægtet adgang til alle nepalesiske luftfartsselskaber i europæisk luftrum, fordi flyene er dårligt vedligeholdt, og mandskabet ofte ikke har den nødvendige træning.

Flyet, der er meldt savnet, er en DHC-6 Twin Otter 300. Det lettede fra Pokhara klokken 09.55 lokal tid. Flytjenesten Flightradar24 har senest registreret data fra flyet 12 minutter senere. Da fløj det i næsten 13.000 fods højde.

/ritzau/AFP