Estlands bæver-problem er blevet storpolitisk

I Estland bygger bævere bygger dæmninger over den flod, der udgør grænsen til Rusland. Men dæmningerne bliver brugt af smuglere og kriminelle til at krydse grænsen.

Foto: Morten Juhl. Arkvifoto
Læs mere
Fold sammen

Estiske grænsevagter har fået et bæverproblem.

Gnaverne gnasker sig igennem så meget træ, at de efterhånden har bygget broer over floden, der udgør grænsen til Rusland. Det udnytter smuglere og kriminelle til at krydse floden med deres habengut.

Det skriver det estiske medie err News.

Derfor leder de estiske grænsemyndigheder nu efter en entreprenør, der vil påtage sig opgaven med at fjerne dæmningerne på floderne Pedetsi og Piusa Rivers samt åerne Miilikse, Määsovitsa og Mustoja.

Men opgaven med de grænsesøgende gnavere er ikke lige til.

Politi- og grænsevagter vil gerne have entreprenøren til at begynde med at fjerne af bæverdæmningerne regelmæssigt. Men fordi dæmningerne ligger på EU’s ydre grænse, er de estiske myndigheder nødt til delvis at arbejde uden for EU for at fjerne dæmningerne fra den russiske side af floden, og det gør man ikke bare lige.

Da en komplet fjernelse af dæmningerne vil kræve en delvis krydsning af den estiske statsgrænse, skal dette ske i overensstemmelse med international lov. Derfor er det ikke lige til for de estiske myndigheder at få bugt med bæverne - og banditterne.

Bæverne er nemlig ligeglade med, om træerne, de vælter, har rødder inden for EU eller ej - og det vil derfor ofte kræve indtrædelse på russisk jord, førend man kan fjerne træerne, der udgør dæmningerne over floden, med rode.

Og heri ligger bæver-bøvlet: Arbejdet kan først pågå, når de russiske grænsemyndigheder har godkendt, at de estiske ditto går i land for at fjerne de væltede træer.

Foto: Rasmus Bregnhøi. Estland har et bæver-problem. I Estland gør grænsevagterne, hvad de kan for at holde floden, der udgør grænsen mod Rusland, ren, ryddelig - og svær at krydse. Bæverdæmninger gør det dog markant nemmere for smuglere og andre kriminelle at krydse grænsen, og derfor vil man fra lettisk side gerne fjerne dæmningerne. Fold sammen
Læs mere

Og som om det ikke var nok er entreprenøren også underlagt de estiske vandmiljø-love, der bestemmer, at sådanne operationer skal foregå under hensyn til fauna og flora i området:

»Det anvendte udstyr skal muliggøre rydning af floder på en måde, der ikke beskadiger miljøet.« står der i udbudsteksten ifølge eer News.

Eventuelt træ og andet ryddet fra de grænseoverskridende vandområder skal fjernes fra området på entreprenørens bekostning.

Ifølge de estiske myndigheder fjernes gennemsnitligt 30 bæverdæmninger fra grænseoverskridende vandområder årligt.