Estland retter varm tak til Danmark: Nødvendigt at afskrække Rusland

Hannes Hanso, der er forsvarsminister i Estland, retter en varm tak for det danske bidrag på op til 200 soldater til NATOs fremskudte tilstedeværelse i Estland. Det er nødvendigt at sende et signal, som Rusland kan forstå, siger han.

Foto: PAWEL SUPERNAK. Estlands forsvarsminister Hannes Hanso ankommer til topmædet i Warszawa.
Læs mere
Fold sammen

WARSZAWA: Det er afgørende, at NATO sender en bataljon med op til 1.000 kampklare soldater til Estland for at afskrække Rusland, fordi det er et signal, som Rusland kan forstå, fortæller landets forsvarsminister Hannes Hanso. Han mener, at det er tilstrækkeligt for nu, men udelukker ikke, at der kan blive behov for mere i fremtiden. Han glæder sig særligt over, at en tæt allieret som Danmark bidrager.

Hvor vigtigt er det for Estland med denne bataljon?

»Det er utroligt vigtigt. Warszawa-topmødet har i høj grad handlet om forsvaret af den baltiske region, og NATO har aldrig gjort sådan noget før, så i den forstand er det historisk. Vi forventer, at Rusland forstår, at NATO er meget seriøs omkring at forsvare sine grænser uanset, hvor det er.«

Men vil 1.000 soldater være tilstrækkeligt?

»Idéen er afskrækkelse og for nu er det tilstrækkeligt, men jeg kender ikke fremtiden. Vi er nødt til at være forberedt, og historien slutter ikke her. Vi er nødt til at være fleksible, og NATO har nu demonstreret sin fleksibilitet.«

Er frygten for et russisk angreb reel?

»Sikkerhedssituationen udvikler sig hele tiden. Vi holder nøje øje med, hvad vi ser. Vi ved alle, hvad Rusland kan med sit antiluftskyts i Kaliningrad (russisk enklave mellem Litauen og Polen, red.), og hvis det skulle komme til krig, tror jeg også, at Hviderusland ville være en del af det russiske operationsområde. Der er kun 105 kilometer landegrænse, så vi er nemme at afskære. Vi er ikke en ø, men i sikkerhedsmæssigt øjemed er vi næsten.«

Ville der være en større risiko uden NATO-bataljonen i Estland?

»Rusland har vist ved flere lejligheder, at landet er villig til at bruge militær magt for at opnå politiske mål. I Georgien og i Ukraine, så det er et mønster, og vi ønsker ikke at tage nogen risiko. Vi ønsker, at alle forstår, at vi er seriøse omkring forsvar, og det er idéen med afskrækkelse. Vi ønsker ikke et våbenkapløb, men vi vil sikre os, at Rusland forstår beskeden.«

Bakker de mange russisktalende i Estland også op om NATO-bataljonen?

»Vi laver meningsmålinger omkring det, og jeg mener, at der er 80-90 procent støtte til allierede tropper i landet, så de er velkomne i Estland, også vores nære danske partnere, som vi gerne vil takke.«

Vinder NATO den psykologiske krig mod Rusland?

»Som ester kan jeg let tælle til 50 lande, som er mine venner, men hvor mange venner har Rusland? Rusland har mast sig selv op i et hjørne, og jeg håber, at de en dag indser, at det er bedre at opbygge forhold baseret på samarbejde i stedet for konfrontation. Så ja, vi vinder.«

Hvor skal bataljonen være placeret?

»I Tapa. Det er et vidunderligt sted i den nordlige del af Estland med smukke skove og vores største øvelsesterræn. Der er gode muligheder for at udvikle infrastrukturen yderligere, så det er et logisk valg. Det er en blandet by (med både estisktalende og russisktalende, red.) en times kørsel fra hovedstaden Tallinn.«