Erdogan siger undskyld: Tyrkiet og Rusland rykker tættere sammen

Det mislykkede kupforsøg mod præsident Recep Tayyip Erdoğan har bragt Tyrkiet og Rusland tættere på hinanden. Forsoningen blev indledt, da Erdoğan undskyldte for nedskydningen af et russisk kampfly sidste år.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan (tv.), vil gerne være gode venner med den russiske præsident, Vladimir Putin (th.). Arkivfoto: Cem Oksuz Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forholdet mellem Rusland og Tyrkiet har været virkeligt anspændt, lige siden de tyrkiske luftstyrker skød et russisk SU-14 kampfly ned den 24. november 2015. Ifølge Tyrkiet krænkede det russiske fly tyrkisk luftrum.

»Det var mig der gav ordren«, sagde den daværende statsminister, Ahmet Davutoğlu, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, støttede ham og sagde, at han ville gøre det samme, hvis det skete igen.

Den russiske præsident, Vladimir Putins, straf blev hård: Russiske charterfly og ferier til Tyrkiet blev aflyst, tyrkerne kunne ikke længere rejse til Rusland uden visum, Rusland indledte en handelsembargo mod tyrkiske varer, og adskillige tyrkere i Rusland mistede deres opholds- og arbejdstilladelse.

Alene de tabte turismeindtægter løb op i 35 millioner dollar.

I tirsdags afslørede Tyrkiets justitsminister, Bekir Bozdağ, så, at de to tyrkiske piloter, der stod bag nedskydningen af det russiske kampfly tilbage i november, muligvis er blevet anholdt som led i masseanholdelserne efter sidste uges militære kupforsøg i Tyrkiet. Justitsministeren har endnu ikke bekræftet oplysningen yderligere. Dermed bliver de to tyrkiske piloter og nedskydningen linket til Gülen-bevægelsen, som Tyrkiet beskylder for at stå bag kupforsøget.

»Når justitsministeren fremhæver en mulig forbindelse mellem de tyrkiske piloter og kupmagerne, er det udtryk for, at regeringen forsøger at vaske hænderne og skubbe ansvaret for nedskydningen fra sig«, siger journalist Aydin Engin fra avisen Cumhuriyet til Berlingske.

Han vurderer, at kupforsøget vil bringe Tyrkiet og Rusland endnu tættere på hinanden, eftersom den russiske præsident er kendt som en arg modstander af kup.

I juni sendte præsident Recep Tayyip Erdoğan et brev til Putin, hvor han undskyldte og bad om tilgivelse for nedskydningen, der kostede den ene af de to russiske piloter livet, da han blev skudt af syriske oprørere, mens den anden blev reddet. En russisk marineinfanterist blev også dræbt af oprørere i Syrien under eftersøgningen efter piloterne. I brevet lagde Erdoğan op til nye regionale samarbejds­muligheder. Rusland tog imod undskyldningen, men med forbehold. Få uger efter Erdoğans undskyldning, sagde den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, at Tyrkiet ikke blot ønsker at forbedre forholdet til Rusland, men også til Syrien.

»Rusland er stadig meget kritisk over for Tyrkiets Syrien-politik, specielt fordi grænseovergangene til stadighed bliver brugt af islamiske organisationer«, siger Hakan Aksay, Rusland-ekspert og T24-skribent, til Berlingske.

Hårde anklager mod USA

Grunden til det anspændte forhold mellem Tyrkiet og Rusland blev lagt allerede fra begyndelsen af den syriske borgerkrig i 2011. I håb om at vælte Assad allierede Tyrkiet sig med islamiske oprørsgrupper som al-Nusra og Ahrar al-Sham, som russerne aktivt bekæmper fra det syriske luftrum.

Efter Erdoğans undskyldning kaldte den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavuşoğlu, for første gang al-Nusra for en terrororganisation. Tyrkiet er også aktivt gået ind i kampen mod IS, omend Tyrkiet fortsat angriber også kurdiske YPG-poster, som er allieret med NATO-styrkerne i kampen mod Islamisk Stat.

Erdoğan selv har i juli sagt, at landets Syrien-politik ikke har ændret sig. Men efter premierminister Davutoğlus fratrædelse har den tyrkiske regering ikke desto mindre ændret signaler i udenrigspolitikken i retning af større imødekommenhed over for Rusland.

I de kommende dage er der lagt op til møder mellem russiske og tyrkiske ministre. Hvis udfaldet bliver positivt, vil Tyrkiet åbne op for, at Rusland kan benytte sig af den tyrkiske Incirlik-base, som bruges af den internationale koalition, heriblandt amerikanske og danske soldater og kampfly.

»Islamisk Stat er vores fælles fjende, så hvorfor skulle vi ikke åbne Incirlik-basen for russerne?« som udenrigsminister Mevlüt Çavuşoğlu sagde til den statsejede TV-kanal TRT i begyndelsen af juli.

I så fald risikerer Tyrkiet at få endnu flere fjender ved den syriske grænse.

»Situationen er, at hverken USA, de øvrige NATO-lande eller Rusland er interesserede i at have Tyrkiet som fjende, fordi de geostrategisk er afhængige af Tyrkiet og Incirlik-basen«, siger Aydin Engin fra Cumhuriyet.

Alt imens Tyrkiet forsøger at gen­etablere samarbejdet med Rusland, halter forholdet til USA. Både præsident Erdoğan og flere AKP-ministre har tilkendegivet, at amerikanerne har støttet kupforsøget i Tyrkiet i sidste uge. De tyrkiske myndigheder beskylder Gülen-bevægelsen for at stå bag kuppet. Bevægelsens leder, Fethullah Gülen, har været i eksil i Pennsylvania siden 1999. Tyrkiet har krævet ham udleveret til rettergang, men indtil videre uden held. Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, har sagt, at Tyrkiet først må fremvise konkrete beviser for, at Fethullah Gülen er leder en terror­organisation.

Det har fået AKP til at beskylde USA for at have medvirket til kuppet og kritisere amerikanerne for ikke at have tillid til Tyrkiet. Ibrahim Karagül, nyhedsredaktør på den regeringsvenlige avis Yeni Safak, gik et skridt yderligere og skrev ligefrem, at »USA forsøgte at dræbe Erdoğan«.

Rusland-ekspert Hakan Aksay mener, at det er tænkeligt, at Rusland vil udnytte Gülen-konflikten til at etablere et styrket forhold til Tyrkiet.

»Rusland vil forsøge at bruge et styrket forhold med Tyrkiet mod Vesten, men Tyrkiet er som NATO-medlem er nødt til at bevare et balanceret forhold til begge parter.«