Erdogan lover et pluralistisk demokrati

Efter den knusende sejr ved det tyrkiske parlamentsvalg søndag lover premierminister Recep Tayyip Erdogan at beskytte landets pluralistiske demokrati. Dermed forsøger han at berolige landets verdslige borgere, der frygter, at Erdogans religiøst farvede regeringsparti vil islamisere Tyrkiet.

Tilhængere af det regerende AKP-parti fejrer valgsejren. Det islamisk funderede parti er klar til at lede Tyrkiet i endnu fem år med Recep Tayyip Erdogan som premierminister. Foto: Umit Bektas/Reuters Fold sammen
Læs mere

Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, rækker efter den solide sejr ved søndagens parlamentsvalg hånden frem til de verdslige tyrkere, der frygter, at Erdogans religiøst hældende parti nu vil islamisere Tyrkiet sekulære samfundsindretning.

»Demokratiet har bestået en meget vigtig prøve. Hvem du end har stemt på, så respekterer vi dit valg. Vi ser din meningsforskel som del af et pluralistisk demokrati. Den værdi vil vi beskytte,« lød løftet fra den tyrkiske premierminister efter, at hans parti AKP (Partiet for Retfærdighed og Udvikling) søndag sikrede sig næsten halvdelen af samtlige afgivne stemmer (46,5 procent).

De to nationalistiske og verdslige partier, Republikansk Folkeparti (CHP) og National Handling (MHP), fik henholdsvis 20 og 14 procent af stemmerne, og den første test på Erdogans vilje og evne til at samle den splittede nation bliver i striden om præsidentposten.

Præsidentstriden
Det var denne strid, der udløste valget. Premierminister Erdogan og AKP, der har regeret Tyrkiet siden 2002, kandiderede i foråret partiets udenrigsminister Abdullah Gül til den ledige post som Tyrkiets nye præsident. Gül har en fortid som politisk islamist, og valget af ham blev forpurret af det indflydelsesrige tyrkiske militær, der fremstår som vogteren af landets adskillelse af politik og religion, og af de verdslige medlemmer af parlamentet.

De klagede til Forfatningsdomstolen, som i en omstridt kendelse fastslog, at Gül ikke kunne vælges som præsident, eftersom der ikke var det nødvendige fremmødte antal medlemmer (367 eller 2/3 af det samlede antal).

Nu skal det så vise sig, om premierminister Erdogan fremturer og igen forsøger at få valgt Abdullah Gül som statsoverhoved, der i tyrkisk politik har en række vigtige magtbeføjelser. Alt tyder på, at Gül vil genopstille, men formentlig sammen med en række andre kandidater, der kan åbne for et kompromis.

Alliance med kurderne?
Premierminister Erdogan og AKP-regeringens problem er også, at den ikke selv kan mønstre de 367 stemmer, der skal til i parlamentet for at få valgt en præsident. For selv om AKP gik frem ved søndagens valg fra ca. 34 procent af stemmerne ved valget i 2002 til nu knap 47 procent, får regeringspartiet færre mandater, end det har rådet over i de seneste fem år. Det skyldes de tyrkiske valgregler med en høj spærregrænse, og AKP råder nu over 341 af samtlige 550 pladser med forbehold for fintællingen senere på ugen.

AKP skal med andre ord alliere sig med oppositionen, og da det næppe er sandsynligt, at der kan indgås forlig med de to nationalistiske partier, peger pilen på de uafhængige kandidater, hvoraf flertallet er repræsentanter for Tyrkiets kurdiske mindretal.

De uafhængige kurdiske parlamentsmedlemmer vil uden tvivl kræve flere rettigheder for Tyrkiets kurdere, hvis de skal hjælpe AKP, ligesom de kurdiske politikere formentlig vil forsøge at få premierminister Erdogan til at afstå fra en tyrkisk militær invasion ind i det nordlige, kurdiske Irak.

Herfra anretter den kurdiske oprørsbevægelse PKK der ifølge Tyrkiet, EU og USA er en ren terrororganisation angreb ind over grænsen på Tyrkiet, og alene i år er godt 200 tyrkiske soldater blev dræbt i kampen mod PKK.

Den ny AKP-regering vil derfor være under folkeligt pres, men også under pres fra det tyrkiske militær for at invadere Irak og smadre PKKs baser.