Det er nærmest som en »dødsstraf«, når nabolande indfører blokader og afbryder alle forbindelser med Qatar, lyder det i en fordømmelse fra Tyrkiets præsident, Erdogan.
Saudi-Arabien og andre naboer handler i strid med islamiske værdier, mener han.
»Det er som en dødsstraf mod Qatar,« siger Erdogan.
Tirsdag opfordrede han i en tale i parlamentet i Ankara Saudi-Arabien til at træde i karakter og løse krisen.
Saudi-Arabien, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten har afbrudt alle forbindelser med Qatar i sidste uge.
Forklaringen har været, at Qatar ifølge disse lande støtter terror og Iran.
Qatar afviser beskyldningerne.
/ritzau/Reuters
Del: