For ikke særlig længe siden var Donald Trumps strateg, Steve Bannon, en så persona non grata i republikanske kredse, at han blev forbudt adgang til at komme ind til den årlige konservative konference CPAC i Washington, fordi han stod i spidsen for Breitbart News.

Han blev kædet sammen med bevægelsen for hvidt overstyre i USA, og hans medie var bl.a. kendt for at have sammenlignet abortrådgivning med nazisternes udryddelse af jøder under Holocaust og for at have kaldt en konservativ kommentator for en »frafalden jøde«.

Men da Bannon ikke kunne komme ind på den prominente konservative konference, lavede han bare en rivaliserende konference på et hotel længere nede ad gaden, som han kaldte »De uinviterede«.

Men i disse dage, da CPAC på ny løber af stablen i Washington, har Steve Bannon været en af hoved­attraktionerne. For det er naturligvis ikke muligt at forbyde adgang for manden, der nu udtænker de store politiske linjer bag kulisserne i Det Hvide Hus.

Spørgsmålet er så, hvor begejstrede de konservative partisoldater er, efter at han udlagde teksten på konferencen. I øvrigt hans første offentlige optræden siden Trumps indsættelse, hvorfor han i flere amerikanske medier er blevet portrætteret som »Mørkets Fyrste«.

Bannon forklarede, at præsidentens politiske plan bygger på tre afgørende mål.

Det første er at oprette national sikkerhed og suverænitet, og det er i det lys, man skal forstå optrapningen af deporteringer af illegale kriminelle mexicanere og indrejse­forbuddet for flygtninge og borgere fra syv muslimsk dominerede lande – som dog til Det Hvide Hus frustration p.t. er suspenderet af domstolene.

Det andet mål er indførelsen af »økonomisk nationalisme«, som Steve Bannon forklarede strategien med at aflyse frihandels­aftaler og i stedet lave bilaterale aftaler med enkeltlande med det mål at skabe flere produktionsjobs i USA.

Og det tredje mål er at gennemføre en »dekonstruktion af den administrative stat«.

Særligt det andet mål, »økonomisk nationalisme«, vækker bekymring i en del konservative kredse. Et er, at Donald Trump 20. januar i sin indsættelsestale, som Steve Bannon var medforfatter af, talte om at sætte »Amerika først«. Men »økonomisk nationalisme«?

Brugen af ordet »nationalisme« er grundet den amerikanske historie ikke normalt comme il faut i USA, men Steve Bannon brugte udtrykket »økonomisk nationalisme« tre gange under sin optræden på konferencen. Frihandel har i årtier ellers været god konservativ politik - ikke økonomisk nationalisme.

»Det er ikke konservatisme, og jeg finder det meget, meget farligt,« siger den amerikanske radio- og TV-vært Glenn Beck til AC360.

Han er med radio- og TV-talkshows på Fox News ellers selv en af de tone­angivende stemmer for det nye højre.

Men end ikke han køber Bannons vej for præsidenten.

For økonomisk nationalisme kan betyde store import­afgifter på varer og føre til recession og depression. Som før Anden Verdenskrig.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.