Er Trump ved at gøre det umulige?

Få dage før det afgørende slag stiller mange amerikanere sig spørgsmålet: Hvad kunne valgkampen dreje sig om, hvis ikke kandidaterne hed Clinton og Trump?

De seneste dage har Donald Trump indhentet en stor del af det forspring, som Hillary Clinton har haft i meningsmålingerne. Og ikke nok med det: De seneste målinger tyder på, at han også ligger lunt i svinget i de vigtige svingstater – ikke mindst i Florida. Her er Trump på stemmehøst i netop Florida. Foto: Jonathan Ernst/Reuters Fold sammen
Læs mere

Blot fem dage før valget haler Republi­ka­ner­nes præsidentkandidat, Donald Trump, ind på Demokraternes kandidat, Hillary Clinton. Dermed har Trump på ny gjort det, ingen vel troede var muligt: at kunne genvinde tabt territorium.

Ganske vist mener USAs mest kendte valg­eks­pert, Nate Silver, fortsat, at Hillary Clinton, vinder præsidentvalget. Så skråsikre er børs­mæglerne på Wall Street ikke. De indregner muligheden for en sejr til Trump i investeringerne, og aktierne har de seneste dage været ude for en nedtur. Og amerikanerne selv? De er forlængst holdt op med at gætte på noget som helst, for Trump æder sig ikke alene ind på Clinton i de nationale målinger, men også i svingstaterne.

Er USA nået til et vendepunkt i valgkampen? Noget tyder på, at det kan blive mere tæt, end det så ud for bare ganske få dage siden.

I den ekstremt vigtige stat Florida, hvor Donald Trump for blot en uge siden var håbløst bagud, står han nu til sejr i enkelte målinger. Han har også vundet ind på Hillary Clinton i stater som North Carolina, Iowa og Ohio, mens han i en anden vigtig stat, Pennsylvania, stadig er bagud. Og for de nørdede, der analyserer selv den mindste vælgertendens, er det dårligt nyt for Hillary Clinton, at relativt få sorte på nuværende tidspunkt har afgivet deres stemme. For de stemmer på Clinton, og et fravær af disse vælgere kan kun gavne Trump.

Vælgerne stiller sig spørgsmålet, om Trump bliver USAs præsident? Det gør han ikke, hvis man ser på valg­mands­stemmerne, for der står Clinton stadig til at få de magiske 270 valgmænd, som man skal have for at blive USAs præsident. Og man kan godt tabe et amerikansk præsidentvalg, selv om man får flest stemmer. For det, det drejer sig om, er at erobre flertallet af stemmerne i enkeltstaterne, for så scorer man alle statens valgmandsstemmer.

Men et er statistik og målinger. Noget andet er, at valgets temaer ændrer sig så hurtigt, at ingen med sikkerhed kan sige, hvad der er op og ned i den mest bizarre valgkamp, USA har set. Den ene dag er Clinton i skudlinjen for at have modtaget penge fra Saudi-Arabien gennem sin fond, The Clinton Foun­da­tion. Den næste dag er det Trump, der er i centrum med påstande om, at hans mangeårige betroede medarbejder, Paul Manafort, har været i lommen på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Godt glemt skandale frem i lyset

Det centrale spørgsmål, der stilles, er: Hvad er op og ned i de seneste dages udvikling, hvor Clinton bliver beskyldt for at have modtaget penge fra Saudi-Arabien? Og hvorfor offentliggør FBI så mange detaljer om Clinton-familien få dage før valget?

Senest har det amerikanske forbundspoliti offentliggjort papirer, der er 15 år gamle, og som viser de overvejelser, præsident Bill Clinton gjorde sig, da han benådede den efterlyste amerikanske finansmand Marc Rich, der var flygtet til Schweiz for at undgå at blive anholdt i USA. Det er en sag, der var meget omtalt for godt 15 år siden, men som frem til i går var aldeles glemt i den store offentlighed. Sagen er en af de store skandaler fra Clintons præsidenttid.

Marc Rich var eftersøgt for omfattende skatte­undragelse, organiseret kriminalitet og svindel. Han havde dog en hustru, der var rundhåndet over for Demokraterne. Hun skænkede store beløb til ikke alene partiet, men også til Clintons bibliotek, der dengang endnu ikke var opført. Benådningen var ikke alene omstridt dengang, for FBIs nuværende direktør, James Comey, var manden, der i sin egenskab af offentlig anklager jagtede Marc Rich og blev rasende, da han erfarede, at Clinton benådede Marc Rich.

Læg dertil, at FBI i går anvendte en Twitter-konto, som forbundspolitiet ikke havde gjort brug af i et år, til at offentliggøre nyheden om Marc Rich. Så har man det komplot, alle konspirationsteorier er lavet af: en føderal institution, der med skjulte dagsordener styrer en valgkamp.

»Der er masser af konspirationsteorier i omløb, og lige nu ser det ud til, at FBI udelukkende går efter Clinton-familien. Det er også besynderligt, at FBI vælger at offentliggøre disse papirer så få dage før valget, men der kan jo være tale om et uheld,« forklarer en af FBIs tidligere chefer, Tom Fuentes til CNN.

»Uheld?« Ikke hvis man spørger Clintons kampagne, der raser over, at FBI endnu engang blander sig i valgkampen og det ovenikøbet kort tid før valget. Første gang var, da James Comey for få dage siden gik til Kongressen og informerede om, at der stadig er undersøgelser i gang i forbindelse med Hillary Clintons e-mail-sag – dog i forbindelse med en anden sag. Han hævdede ikke, at det drejede sig om hendes personlige e-mail, men alene det, at han »genåbnede« sagen, var nok til, at FBI blev draget politisk ind i sagen.

Donald Trump er stort set gået fri på nær nogle antydninger om, at hans forhold til Putin er blevet undersøgt. Og ifølge The New York Times er der ikke fundet noget, der knytter Trump direkte til Putin – bortset fra Trumps tidligere medarbejder Paul Manafort.

Penge og politik hænger sammen

Sjældent har der på samme tid været så mange alvorlige anklager rettet mod to kandidater i en amerikansk valgkamp – ovenikøbet anklager, der er næret af FBI.

Amerikanerne har nu fået et nyt indblik i, hvordan penge og politik er forbundet. At Hillary Clintons formue er grundlagt i et skyggelandskab mellem bestridelse af offentlige embeder og en velgørenhedsfond, hvor der også er givet private lukrative foredrags- og konsulentopgaver til Bill Clinton. Og en Donald Trump, som er milliardær og byggematador med omfattende økonomiske interesser i mange lande. Også i lande, som USA ikke altid er på venskabelig fod med – eksempelvis Kina, Rusland og mange af de arabiske lande.

Donald Trump vil i princippet være viklet ind i udenlandske interesser i lige så høj grad som Clinton-familien, hvis han bliver valgt til præsident. Så det diskuteres, hvordan Hillary Clinton og Donald Trump efter valget skal slippe ud af disse forretningsmæssige interesser.

»Man skal ikke tage det for givet, at Trump ikke vinder en del ved det her. Han har tilrettelagt hele sin kampagne på det faktum, at der er penge i politik, og at Clinton-familien har været førende i at rage til sig. Han klarer frisag hos mange, fordi han er den smarte forretningsmand og bare har udnyttet systemet, og at han er den eneste, der kan ændre det, for han kender de beskidte tricks. Vi skal ikke glemme, at finanskrisen og det faktum, at der aldrig kom et restligt efterspil mod de personer, der virkelig var skyld i krisen, lever videre blandt både Trumps og Clintons vælgere. Og jo mere, Trump kan opretholde presset på Clinton for at være pengepuger, jo bedre er det for ham,« siger et af de demokratiske partimedlemmer, som har været med i Clinton-kampagnerne – både under Hillary og Bill Clinton – til Berlingske.

Valgkampen er med andre ord gået ind i en fase, hvor de store emner ikke diskuteres. Det, der tales om, er, hvem der er mest korrupt, og hvem der mest har udnyttet situationen. Ikke så meget om USAs økonomiske fremtid eller om sundhedsforsikringer og andet, der normalt interesserer de amerikanske vælgere. De føler, at USA mere end nogensinde er splittet og uden ledelse.

»Det har ubetinget været den værste valgkamp nogensinde, og jeg frygter de sidste dage. Jeg føler, at vi bor i en bananrepublik,« siger Mary Johnson, som normalt er demokratisk vælger, og som bor i Washington D.C.

Kristian Mouritzen er Berlingskes korrespondent i USA

LÆS MERE