Er Polen på vej til at afskaffe demokratiet?

Europæisk kritik hagler ned over den polske regering, der beskyldes for at underminere retsstaten med ny justitsreform. »En magtkoncentration uden europæisk sidestykke«, siger polskfødt juraprofessor

Modstandere af den polske regerings justitsreformer protesterede søndag i Poznan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jakub Kaczmarczyk

En magtkoncentration uden europæisk sidestykke. Et angreb på retsstaten. Et decideret kupforsøg.

Kritikken hagler ned over Polens nationalkonservative regering, der i weekenden i hast vedtog en række vidtgående justitsreformer, der giver regeringen uindskrænket ret til at fyre og nominere dommere i det polske retssystem.

Dermed nærmer Polen, der i forvejen er på kant med EU-kommissionen i spørgsmålet om retsstatens principper, sig ifølge eksperter i forfatningsret sig i betænkelig grad demokratiets røde linje.

Tirsdag aften meddelte Polens præsident Andrzej Duda ifølge polske medier, at han ikke agter at underskrive dele af justitsreformen i dens nuværende form. I stedet vil han fremlægge sit eget forslag til en reform. Inden da var flere af justitsreformens delelementer blevet genstand for stærk kritik.

»Når man ser på samtlige elementer i justitsreformerne kan man godt drage den konklusion, at der er tale om en underminering af retsstaten«, siger den polskfødte juraprofessor Paulina Starski, der forsker i europæisk forfatningsret ved Max-Planck-instituttet i Heidelberg, til Berlingske.

»Det er en magtkoncentration, som man i EU-sammenhænge ikke tidligere har set magen til.«

Sygdomsplaget retssystem

Kritikken af den polske regering er taget til i styrke efter weekenden, hvor Lov og Retfærdighed-partiet, der har absolut flertal i parlamentet, på få dage har vedtaget omfattende ny lovgivning, der blandt andet giver regeringen fuld kontrol over udnævnelserne af samtlige landsdommere i Polen.

Tidligere er polske landsdommere blevet godkendt af det nationale justitsråd, der reguleres af dommerforbundet, for dermed at sikre skarpe vandtætte skodder mellem den udøvende og dømmende magt. Fremover udpeger regeringen samtlige medlemmer af rådet.

Loven, der blev fremlagt i parlamentet onsdag i sidste uge, blev lørdag godkendt i senatet, hvor Lov og Retfærdighed også har flertal. Partiformand Jaroslav Kaczynski, der reelt leder regeringen, forsvarer justitsreformen med henvisning til valgløfter og nødvendigheden af et opgør med et 'sygdomsplaget' retssystem, der stadig bærer præg af kommunismens æra.

»I vores valgprogram har vi lovet en justitsreform, og det løfte holder vi. Vores retssystem lider af to grundlæggende sygdomme: af et moralsk forfald blandt dommerne, såvel som domstolenes manglende effektivitet«, siger Kaczynski ifølge Tagesschau.

Et yderligere forslag, der ventes formelt vedtaget i denne uge, vil give justitsministeren have beføjelser til at fyre og udnævne højesteretsdommere efter forgodtbefindende. Samtidig skal justitsministeren efter planen have direkte hjemmel til at udpege formanden for Polens højesteret.

Med justitsreformerne har Polens justitsminister Zbigniew Ziobro nu hjemmel til at tvangspensionere samtlige dommere, der ikke finder nåde for hans blik. Dermed ventes mindst femten højesteretsdommere at miste deres job.

Søndag gik tusinder af regeringskritiske demonstranter på gaden i Warszawa og en række andre polske byer for at protestere mod justitsreformerne, men oppositionen beskyldte Lov og Retfærdigheden for at gennemføre et udemokratisk kup.

»Barnet er faldet i brønden«

Ifølge kritikere i både Bruxelles og i den hjemlige opposition svækker de seneste justitsreformer nye lovgivning dermed domstolenes uafhængighed, fordi den strider mod demokratiske principper om magtens tredeling.

»Her handler det om, at en række dommere skal tvangspensioneres med undtagelse af de dommere, der får lov at blive siddende af justitsministeren. Den slags massivt indgreb i dommerstandens embedsperioder er altid problematiske i retsstaten«, siger den polskfødte juraprofessor Paulina Starski, og understreger, at den polske forfatning ikke giver mulighed for sådanne manøvrer.

»Samtidig får justitsministeren også større indflydelse på, om der skal åbnes disciplinærsager mod enkelte dommere. Dermed får han enorm indflydelse på den vigtigste domstol, nemlig højesteret, i Polen«, siger Paulina Starski.

Paulina Starski understreger i den forbindelse, at den polske regering i modsætning til eksempelvis Ungarns ministerpræsident Viktor Orbán, der også har gennemført vidtgående reformer af retssystemet, ikke har det tilstrækkelige flertal til at gennemføre en grundlovsændring, som justitsreformen juridisk set forudsætter.

Netop derfor er lovændringerne problematiske, siger Starski.

»Justitsreformerne er lovændringer i forhold til almindelig ret. Lov og Retfærdighed har ganske vist absolut flertal i parlamentet, men ikke et flertal, der tillader dem på egen hånd at gennemføre ændringer af forfatningen. Det gør hele lovgivningsprocessen særdeles betænkelig.«

Til gengæld vurderer Paulina Starski, at lovændringerne af samme grund kan blive trukket tilbage efter et eventuelt regeringsskifte i Polen.

»Naturligvis er barnet nu så at sige faldet i brønden. Men der er tale om almindelige lovforslag, der kan trækkes tilbage.«

»Det kan dog blive en meget teknisk proces, der vil tage meget lang tid, og det vil også betyde, at den efterfølgende regering selv kan risikere at komme i strid med retsstatens principper.«

EU har få muligheder

Onsdag mødes EU-kommissærerne for at drøfte udviklingen i Polen. Men reelt har EU få muligheder for at påvirke den polske regering. I udgangspunktet har EU mulighed for at indføre sanktioner mod lande, der ikke respekterer demokratiske principper.

Ikke desto mindre forudsætter sanktioner enighed i EU-rådet, og i den forbindelse vurderer juraprofessoren, at lande som Ungarn, der også har gennemført vidtgående justitsreformer, vil have en interesse i at blokere for eventuelle sanktioner mod Polen. Hvis EU-domstolen fælder dom over Polens justitsreformer, kan enkelte medlemslande imidlertid ikke nedlægge veto.

»Ikke desto mindre forudsætter det, at man i EU-sammenhænge først skaber klarhed om, hvad der udgør og definerer en retsstat, og det er en meget vanskelig diskussion«, siger Paulina Starski.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland