»Er Obama overhovedet klar over det her?«

Rekonstruktion: Hvis der er noget, EUs ledere ikke har lyst til at tale om, er det hinandens efterretningstjenester. Men over jomfruhummere, frilandskylling og gratin blev samtalen pludselig intens.

Statslederne prøvede at lade som om, at alt var normalt og kedeligt i begyndelsen. Men det stod hurtigt klart, at blandt andet den tyske kansler, Angela Merkel (th.), havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe til EU-topmødet, efter at det var kommet frem, at hendes mobiltelefon igennem lang tid er blevet aflyttet af den amerikanske efterretningstjeneste. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Ifølge den planlagte dagsorden var denne uges EU-topmøde for en gangs skyld blot vigtig, men kedelig. Borte havde taget gældskrisens drama og krisebeslutninger, og både stats- og regeringscheferne, lederen af Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, og chefen for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, lagde i dagene op til mødet nærmest demonstrativt vægt på, at EU og eurokrisen nu kan styres nærmest med en enkelt finger på rattet.

Nu skulle der skub i den digitale økonomi, som blev sat øverst på en dagsorden, der var helt blottet for afgørende beslutninger.

Alligevel sad stats- og regeringscheferne nu pludselig i en uforudset og alvorlig situation. I deres midte var Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, angiveligt blevet aflyttet af den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Kansleren havde rasende talt om nødvendigheden af »genopretning« af tilliden, inden hun gik ind til mødet, der af centrale aktører vil blive husket som »helt usædvanligt,« mens journalisterne ved ankomsten bemærkede, at kansler-audiens nummerplade sluttede med tallene »007«.

At diskutere efterretningstjenester åbent mellem 28 stats- og regeringschefer er så tæt på tabu, som man kan komme i Bruxelles. Sagen blev ikke lettere at håndtere af, at det angiveligt ikke alene var NSA, der havde spioneret. En regeringschef tog ordet og sagde:

»Der er også en anden tjeneste, der har lyttet med,« og konstaterede, at premierministeren for den pågældende tjenestes hjemland »er til stede her«.

Hvem det var, vender vi tilbage til, når vi har set nærmere på mødets optakt. Den tyske kansler og den franske præsident, Francois Hollande, havde holdt et møde lige inden topmødet begyndte. Hollande sagde ikke så meget ved ankomsten til rådsbygningen, men i dagene forinden havde han bl.a. ladet sin udenrigsminister Laurent Fabius varme grundigt op med stærke fordømmelser af afsløringerne om aflytning af franske diplomater og af millioner af franske mobilkunder.

Angela Merkel, der af medier tidligere på ugen var blevet forelagt oplysninger, der indikerede aflytning af hendes telefon, var også nødt til at reagere. Inden ankomsten til topmødet havde hun ladet sin forsvarsminister, Thomas de Maizère, og sin udenrigsminister, Guido Westerwelle, erklære stærk kritik. Hun havde også – ligesom Hollande – taget en samtale med USAs præsident, Barack Obama, og erklæret sin kraftige utilfredshed.

Drøftede tabuer under middagen

Stående foran rådsbygningen gik Merkel endnu længere og lod forstå, at tilliden til amerikanerne var væk. Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), var i en ubekvem position. På et pressemøde inden topmødestarten sagde hun, at hun ikke vidste mere om sagen, end hun havde læst i aviserne, og distancerede sig fra sagen.

Mødet gik i gang, og den halvferske dagsorden blev fulgt. Efterretningsskandalen udløste fodslag om, at et databeskyttelsesdirektiv skulle vedtages senest i marts 2015, et væsentligt fremskridt i forhold til, hvad landene tidligere havde kunnet enes om.

Middagen gik i gang, stats- og regeringscheferne lagde ud med en forret af jomfruhummere og avokado med dryp af hasselnøddeolie. Senere ankom frilandskylling og gratin ved middagen, der blev afsluttet med chokoladekage.

Den franske præsident tog ordet og uddybede sin kritik af den angivelige amerikanske spionage imod blandt andet franske teleoperatører og franske diplomater. Han balancerede nøje sit indlæg og understregede, at »vi er her ikke for at dæmonisere efterretningstjenesterne,« og han betegnede de hemmelige tjenester som »nødvendige og vigtige for os«.

Han sagde også, at ingen er »naive«, og at »nogle af vores tjenester ikke altid har fulgt den bedste praksis,« men at man med de nuværende afsløringer var nødt til at reagere.

Sagens omfang gjorde det nu umuligt at undgå at tale om de efterretningstjenester, man normalt A.L.D.R.I.G. omtaler – og slet ikke i så store fora som nu, hvor 28 landes stats- og regeringschefer sad med øjenkontakt henover middagen.

Risikoen for, at EU-landene endte med at kravle op i et træ, der var højere end deres egen moral kunne bære, blev omtalt i flere indlæg. Næsten rørende tog Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker, ordet.

På hjemmefronten havde Juncker i et par dage været afskåret fra koaliteionsforhandlinger efter sidste weekends valg, hvor vælgerne gav ham en lussing. Hvorfor? Fordi han igennem en årrække ikke holdt tilstrækkeligt øje med landets efterretningstjeneste, der ifølge en kæde af afsløringer før sommerferien sågar havde aflyttet Juncker selv. Luxembourgs premierminister er øverste kontrolinstans for landets efterretningstjeneste, men ifølge kritikerne havde Juncker igennem årene haft alt for travlt med at lede eurogruppen i Bruxelles og overset at sikre landet imod en efterretningstjeneste, der gik grassat i de mange nye muligheder, der er for at spore og snage i alle samfundets lag.

Juncker spurgte under middagen sine kolleger: »Er I overhovedet sikre på, at jeres egne tjenester ikke har krænket regler på et tidspunkt?«

Den konservative Juncker har været Luxembourgs premierminister uafbrudt siden 1995. Han var EUs længst siddende regeringschef, en afholdt nestor i Bruxelles, der kunne få selv den alvorligste situation til at virke lidt lettere med sin lune humor.

Men hverken humor eller erfaring kunne redde Juncker fra konsekvenserne af den hjemlige aflytningsskandale. I går stod det klart, at skandalen, der fik ham til at udskrive valg i juli, nu fører til hans afgang. I stedet overtages ledelsen af koalitionsforhandlingerne til den liberale leder Xavier Bettel.På topmødet advarede andre premierministre kollegerne om, at man jo også kunne risikere at stå med sin egen »Snowden-sag,« når man kom hjem.

Francois Hollande konstaterede, at nogle måske ville påpege, at det var urimeligt at angribe USA, når nu alle lande overvåger. Han gav selv svaret: Ingen lande har nogensinde overvåget i den skala, der beskrives nu. Den tyske kansler tilføjede, ligesom hun tidligere havde sagt ved ankomsten, at for hende drejede sagen sig ikke om aflytningen af en forbundskanslers mobiltelefon. Det handlede bl.a. om »millioner« af EU-borgeres telefoner.

Merkel gennemgik sin samtale med Barack Obama under mødet, hvor der på tidspunkt rejste sig spørgsmålet: »Er Obama overhovedet klar over det her?«

Efterretningssamarbejdet »Five Eyes«, som består af USA, New Zealand, Australien, Canada og Storbritannien blev også berørt. Ifølge Snowden-afsløringerne har »Five Eyes« bidraget centralt i masseovervågningen. Men med en enkelt undtagelse vidste ingen af EU-landene noget om samarbejdet.

»Desvære,« sagde Angela Merkel direkte henvendt til den britiske premierminister: »Bortset fra David er vi jo ikke en del af Five Eyes«.

David Cameron tog ordet og redegjorde for flere eksempler på, at terrorangreb i de seneste år er blevet afværget netop på grund af »Five Eyes«.

Flere elementer af irritation

Og der var flere spændingsfelter hen over bordet. Alle andre lande end Tyskland og Frankrig følte sig med det fransk-tyske initiativ nærmest kuppet over for en situation, som de allerhelst havde undværet. Det er aldrig rart at blive pålagt at være bekymret over noget, man ikke har lyst til. En kilde forklarer, at der var »et element af irritation« over, at man uden varsel var blevet sat i en »svær situation« af Frankrig og Tyskland.

EU-parlamentets opfordring til at droppe forhandlingerne om en handelsaftale med USA som konsekvens af sagen faldt på stengrund. Men da en fælles erklæring kom på bordet som et anneks til topmødets skriftlige konklusioner, blev den vedtaget – også selv om den fik en række lande, herunder Danmark, til at ændre kurs fra den armslængde, de havde lagt til sagen samme eftermiddag, til nu at stå inde for erklæringens fem punkter.

Her udtrykte landene i fællesskab både betydningen af et tæt samarbejde med USA men også nødvendigheden af respekt og tillid. De understregede, at indsamling af efterretninger er »vitalt« i kampen mod terrorisme, men de udtrykte stor bekymring over den seneste udvikling på vegne af EUs borgere. Ikke mindst fordi manglende tillid kan skade muligheden for at bekæmpe terror netop med indsamling af efterretninger.

Erklæringen bekræftede, at der allerede er nedsat en EU-USA-arbejdsgruppe om databeskyttelse, men konstaterede samtidig, at Frankrig og Tyskland ønsker at gøre mere i et samarbejde, der i første omgang omfatter de to lande og USA – et arbejde der kan ende med et fælles adfærdskodeks for efterretningstjenester.

»Andre EU-lande er velkomne til at deltage,« stod der.

Hvor Danmarks statsminister nærmest havde lagt afstand til aflytningssagen torsdag eftermiddag, havde hendes position nu ændret sig efter mødet.

»Aflytning af den karakter er uacceptabel,« sagde statsministeren, der dog ikke frygtede for, at hendes egen mobil var under overvågning. Hun stod inde for fempunkts erklæringen, men ville gerne se det tysk-franske samarbejde udvikle sig, før hun ville sige, om Danmark skulle tilslutte sig det.

Helle Thorning forklarede skiftet med, at hun »før kun kendte historien fra pressen. Nu kender jeg historien fra Merkel selv, og der har i hvert fald været grund til at ringe op til præsident Obama, det må vi konstatere.«.