LONDON: Betjentene stod klar, så snart David Miranda var landet i Heathrow Airport søndag morgen.

Allerede om bord på flyet var der lige efter landingen en usædvanlig annoncering af, at alle skulle have deres pas klar. Så snart den 28-årige brasilianer, der også er Guardian-journalisten Glenn Greenwalds partner, trådte ud af flyet, blev han ført væk til et lille rum med fire stole og en maskine til at tage fingeraftryk.

Han blev tilbageholdt på baggrund af en i forvejen omstridt regel i terrorloven, der giver betjente i lufthavne ret til uden forklaring at tilbageholde individer i op til ni timer.

Afhøringen var kontant. I ni timer i træk gik seks agenter ind og ud af rummet for at afhøre David Miranda.

De ville vide alt om hans liv og hans partners arbejde med at skrive afslørende historier om USAs og Storbritanniens masseovervågning af borgernes e-mails, telefonopkald og færden på internettet – artikler som har fået en række vestlige regeringer til at protestere højlydt.

David Miranda anklager i et interview med Guardian Storbritannien for »totalt magtmisbrug« og fortæller, at betjentene forsøgte at intimidere ham og tvang ham til at afsløre passwords til sin computer og sin mobil, inden de beslaglagde hans elektroniske udstyr, herunder computer, memory sticks og telefoner.

»De truede mig hele tiden og sagde, at jeg ville komme i fængsel, hvis jeg ikke samarbejdede. De behandlede mig som en kriminel eller en, der var på vej til at angribe Storbritannien. Det var udmattende og frustrerende, men jeg vidste, at jeg ikke havde gjort noget forkert,« fortæller han.

Politikere, forkæmpere for menneskerettigheder og debattører verden over er i oprør over det, de mener, er et angreb på den frie presse: At politiet benytter sig af en regel i terrorloven til at gå på »fisketur« efter afslørende journalisters materiale fra Edward Snowden, den tidligere medarbejder ved USA nationale sikkerhedstjeneste, der i dag har fået asyl i Rusland.

Aktionen godkendt af Det Hvide Hus

Brasiliens regering har reageret med vrede over tilbageholdelsen af en af dens statsborgere, der blot skulle mellemlande på sin tur fra Berlin til Rio, hvor Miranda og Greenwald bor. I Berlin havde Miranda besøgt Laura Poitras, der er en amerikansk filmskaber, der arbejder med Snowden-dokumenterne sammen med Greenwald og Guardian. Guardian betalte for Mirandas rejse.

Politiet fastholder i en erklæring, at tilbageholdelsen var lovlig på grund af terrorloven, og at afhøringen var »nødvendig«. Indenrigsministeriet oplyser, at politiet må agere, hvis det mener, at nogen »har stjålet information, som vil hjælpe terrorisme«.

Samtidig bekræfter talsmanden fra Det Hvide Hus, Josh Earnest, at amerikanerne nikkede ja til tilbageholdelsen efter på forhånd at være blevet orienteret af den britiske regering.

Han tilføjer dog, at aktionen ikke skete på amerikansk opfordring.

Britiske Labour kræver i parlamentet svar på, hvem der præcis tog beslutningen om tilbageholdelsen og afhøringen, og om ministre var involveret, hvilket udtalelsen fra Det Hvide Hus tyder på.

En talsmand for den britiske regering oplyser, at statsministeriet blev »holdt ajour« om beslutningen om at tilbageholde David Miranda, men vil ikke bekræfte om premierminister David Cameron selv blev informeret. Men selv konservative parlamentarikere kan ikke forestille sig andet.

Den ansvarshavende chefredaktør på Guardian, Alan Rusbridger, advarede i går i et stort indlæg i sin avis om, at David Mirandas tilbageholdelse nu har gjort det klart for offentligheden, at »truslen mod journalistikken er reel«.

Han forklarer, at Miranda ikke er journalist, men hjælper sin partner, der har travlt med at trawle dokumenter, med at hente nyt materiale, da intet i en tid med overvågning kan sendes ubemærket over internettet.

»Guardians arbejde på Snowden-historien har involveret et enormt antal af flyrejser for at have ansigt-til-ansigt møder. Det er i stigende grad den eneste måde at operere på. Snart vil vi være tilbage ved blyant og papir,« skriver Rusbridger.

Trusler fra aggressive agenter

Han løfter også sløret for »et af de mest bizarre øjeblikke i Guardians lange historie«, da to agenter fra den britiske nationale sikkerhedstjeneste GCHQ for nylig overvågede destruktionen af harddiske i Guardians kælder »blot for at sikre sig, at der ikke var det mindste stykke metal tilbage, som kunne være interessant at overdrage til kinesiske agenter«.

I indlægget fortæller Alan Rusbridger om, hvordan regeringsfolk under møder med ham er blevet mere aggressive, efter at Guardian først trykkede oplysninger fra WikiLeaks og siden skrev om Snowdens dokumenter om overvågning.

»Vi er der ikke endnu, men det varer ikke længe, før det bliver umuligt for journalister at have hemmelige kilder,« mener han.

For to måneder siden blev chefredaktøren så kontaktet af en højtstående embedsmand, der hævdede at udtrykke premierministerens holdning. Han forlangte dokumenterne returneret eller destrueret.

For en måned siden blev tonen yderligere skærpet, skriver chefredaktøren.

»Nu har I haft jeres sjov. Nu vil vi have materialet tilbage,« lød det mere brysk.

Alan Rusbridger forklarede regeringens udsendte, at avisen ikke kunne researche og skrive om sagen længere, hvis den overdrog materialet.

»Du har haft din debat. Der er ingen grund til at skrive noget mere,« lød svaret.

Repræsentanterne forklarede, at hvis avisen ikke frivilligt udleverede materialet, var det regeringens intention at tvinge en udlevering igennem af rettens vej. Derefter fulgte destruktionen af harddiske i Guardians kælder, som Rusbridger dog blot kalder for »meningsløs symbolisme«.

»Vi vil tålmodigt og omhyggeligt fortsætte med at reportere om Snowden-dokumenterne. Vi vil bare ikke gøre det fra London.«