Er festen ved at være forbi? »Det bliver et premium produkt til en meget højere pris«

I Europa og USA er det allerede ved at ske. Og alt tyder på, at forbruget af kød også på verdensplan vil toppe i løbet af få år. Blandt årsagerne til den vigende appetit er klimaforandringer, folkesundhed og politisk aktivisme.

Der skal masser gris på bordet, når danskerne holder jul. Men meget tyder på, at flæskesteg og andre traditionelle kødretter de kommende år netop kun vil blive sat på bordet ved særlig festlige lejligheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Det kan være svært at forestille sig, mens vi endnu kæmper med at fordøje julemånedens orgie af flæskesteg, ovnstegt fjerkræ, medisterpølse, frikadeller, sylte og leverpostej.

Men om få år vil såvel højtidens menu som andre kødretter efter al sandsynlighed i langt højere grad være festmad, som vi kun har råd – og lyst – til sætte på bordet ved helt særlige lejligheder.

Meget tyder nemlig på, at vi er ved at nå, eller allerede har nået, hvad kosteksperter og landbrugsøkonomer med et udtryk lånt fra olieproduktionenes verden betegner som »meat peak« – kødtoppen.

I hvert fald i Europa og USA, hvor forbruget af svine- og oksekød allerede er holdt op med at stige. I resten af verden, hvor velstanden ellers stiger, og mange får bedre råd til at købe kød, peger tendensen i samme retning.

»Vi forventer ikke en hurtig vækst i forbruget i hverken Latinamerika eller Indien, og heller ikke i Afrika øges det så kraftigt, som vi havde regnet med. Selv for fjerkrækød vil de kommende års vækstrater blive langt lavere end tidligere,« siger Josef Schmidhuber fra FNs fødevareorganisation FAO til Financial Times.

Læg dertil, at kineserne, som spiser en tredjedel af verdens kødproduktion, også bevæger sig i mere vegetarisk retning. Eksempelvis toppede den enorme befolknings forbrug af svinekød allerede i 2014.

Kvægbrug, som her i Brasiliens Amazonas-område, har mange negative miljøeffekter. Det er vandkrævende, fører til skovdød og –mindst – bidrager dyrenes konstante prutten til udledningen af CO2.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Nelson Almeida/AFP/Ritzau Scanpix.

Klima, sygdom og aktivisme

Den gennemsnitlige indbygger i USA sætter over 100 kilo kød til livs om året, mens vi i EU »nøjes« med 71 kilo. Der er med andre ord lidt at tære på. Men en voksende bevidsthed om frådseriet er blot en blandt en række årsager til den faldende kødappetit:

  • Kødproduktion tærer på klodens ressourcer og bidrager til klimaforandringerne. Den kræver meget vand, forårsager skovdød og, ikke mindst, tegner den sig – inklusive energiforbrug, transport og dyrenes prutten – sig for 10 pct. af verdens CO2-udledning.
  • Overdrevet indtag af især rødt kød sættes i forbindelse med folkesygdomme som kræft og diverse hjertelidelser.
  • Voksende bevidsthed om dyrevelfærd og dyrerettigheder gør stadig flere, især unge, til vegetarer eller veganere. Samtidig har modviljen mod at spise kød skabt en stærk – og i enkelte tilfælde voldelig – politisk bevægelse.
  • En række af de senere års sygdomsepidemier med potentiale til at sprede sig over hele kolden er opstået i forbindelse med kødproduktion.

Under alle omstændigheder er kødløse dage og vegetarisme fortsat et personligt valg for de fleste af os. Men det kan ændre sig, hvis/når effekterne af den globale opvarmning i løbet af de kommende årtier begynder at få alvorligere konsekvenser.

»I 2040 vil det være en luksus at spise kød. Det vil være et premium produkt til en meget højere pris,« vurderer Bahige El-Rayes fra konsulentfirmaet AT Kearney over for Financial Times.

Men hvordan skal vi så få de nødvendige proteiner i vores kost? Eksperter peger på stamcellekød, plantebøffer og insekter som alternativer.

Man kan også gøre som i Spanien og andre Middelhavslande, hvor kød ofte indtages i mindre mængder som en ingrediens i retter med masser af grøntsager og bælgfrugter.

Kostvaner, der er blandt hovedårsagerne til, at spanierne om få år vil være de længstlevende mennesker i verden.