Er drabsdømt kvinde og vagtmesters forhold et moderne Shakespeare-drama?

Hun afsoner en dom på 23 år for drab. Han var indtil for nylig vagtmester i hendes afdeling. Deres »amour fou« vækker alt andet end begejstring i det franske fængselsvæsen, som – ifølge de elskende – gør alt for at sabotere forholdet.

Lænkede hjerter. Sådan kan to franske elskendes kærlighed bedst beskrives. Den ene er tidligere fængselsvagt og nu fyret, mens den anden stadig sidder bag tremmer. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
Foto: Turgay Koca
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Er historien om Liliane Paolone og B en moderne noir-version af Shakespeare-dramaet »Romeo og Julie« – med det franske fængsels­væsen i rollen som skurken, der forhindrer de elskende i at få hinanden?

Eller har den 46-årige tidligere vagtmester, hvis fulde navn medierne undlader at viderebringe, tværtimod tabt både hovedet og sig selv som offer for en potentielt livsfarlig kvindes manipulation og rænkespil?

Helt almindeligt er under ingen omstændigheder et forhold, der begyndte som en amour fou, kort efter at B var blevet forflyttet til en stilling som ansvarlig for kvindeafdelingen i et fængsel nær den midtfranske by Roanne.

Her var Liliane Paolone i gang med at afsone en lang dom for drab, og blandt hendes arbejdsopgaver som indsat var at gøre rent på vagtmesterens kontor. Et klassisk setup, der hurtigt endte med, at både den 37-årige brunette og hendes fangevogter glemte alt om kost og spand for at kaste sig ud i en blind og – for hans vedkommende – strengt forbudt passion.

Der var ellers – mener i hvert fald Bs tidligere arbejdsgiver – al mulig grund til at være på vagt over for den unge kvinde.

18 knivstik i »selvforsvar«

Liliane Paolones sag blev sidste år minutiøst gennemgået af TV-statio­nen France 2s kriminalmagasin »Faites entrer l’accusé«, og den er ikke for tøsedrenge. Dramaet begyndte, da den på det tidspunkt 25-årige familiemor og rengøringsassistent i 2005 anmeldte et voldtægtsforsøg på politistationen i den lille by Saint-Louis nær Frankrigs grænse til Schweiz.

Overfaldsmanden havde truet med en kniv, som det imidlertid var lykkedes hende at fravriste ham for derefter forsvare sig med den, forklarede hun.

Også i den grad. Da Christophe Millet, en lokal fodboldspiller, blev fundet død i en parkeringskælder, var det med ikke færre end 18 knivstik i kroppen og halsen skåret over.

Efterforskningen viste da også, at Paolone havde løjet systematisk. Ikke blot over for politiet om det angivelige voldtægtsforsøg, men også over for familien og om hele sin tilværelse.

Såvel rengøringsjobbet som ægteskabet var et skalkeskjul. I virkeligheden arbejdede hun bag sin mands ryg som prostitueret, og Millet var en besværlig kunde, som skulle skaffes af vejen. Senere blev hun idømt 23 års fængsel for overlagt mord.

På den baggrund ville det være naivt at tro, at Paolone udelukkende er styret af blind kærlighed i forholdet til B, mener Eric Jallet, der leder anklagemyndigheden i Roanne.

»Det er aldrig harmløst, når en indsat forfører en fængselsfunktionær, og slet ikke når det drejer sig om en kvinde, der tidligere har vist sig stærkt manipulerende i sit forhold til mænd,« siger Jallet til Le Monde.

17.000 forbudte opkald

Det er den ene side af sagen. Den anden er, at Paolone og B, siden han sidste år sagde sit job op for at kunne leve passionen ud, flere gange har brudt reglerne. Eksempelvis har de været i telefonisk kontakt – ikke færre end 17.000 opkald i løbet af otte måneder – selv om mobiltelefoner er forbudt i fængslet. De er også ved flere lejligheder blevet grebet i sex, når han var på besøg, for tidligere ansatte i fængselsvæsenet må først indlede et forhold til indsatte fem år efter deres fratrædelse.

Det første forhold bruger fængsels­myndighederne som argument for at afvise Paolones ansøgning om prøveløsladelse efter 11 år bag tremmer som mønsterfange – i hvert fald indtil for nylig. Den ureglementerede lagengymnastik – som parret benægter – har ført til en disciplinærsag, der kan ende med tre måneder uden ret til besøg. Frygten for en lang periode uden kontakt har fået Paolone til at indlede en sultestrejke, der ikke blot sætter hendes eget helbred på spil, men også risikerer at fremprovokere en abort af barnet, hun er gravid med, forklarer B – ligeledes til Le Monde.

»Hun lader sig selv dø, hvis de forhindrer os i at se hinanden,« fastslår den tidligere vagtmester og tilføjer:

»Kommer hun noget til, svarer jeg ikke for følgerne.«