Er det udemokratisk at Hillary ikke bliver præsident, når hun fik flest stemmer?

USA ville falde fra hinanden uden systemet med valgmænd, mener USA-ekspert Mads Fuglede.

Foto: JEWEL SAMAD. Hillary Clinton vandt i de folkerige stater og fik flste stemmer, men tabte valget.. / AFP PHOTO / JEWEL SAMAD
Læs mere
Fold sammen

Det er sket nogle få gange i historien. Og nu sker det igen: Hillary Clinton har fået flest stemmer, men Donald Trump flest valgmænd. Og det er ham, der bliver præsident. Den demokratiske kandidat vandt nemlig stort i det folkerige Californien og i de store byer på østkysten. Hvad siger USA-ekspert Mads Fuglede til det?

Er det ikke et hamrende udemokratisk system?

»Nej, jeg synes det amerikanske valgsystem er meget fint, som det er. Det betyder, at de mest befolkningstynde stater er overrepræsenterede, ligesom vi også gør i Europa ved valg til Europa-Parlamentet. Der sidder heller ikke så mange tyskere, som der burde gøre i forhold til befolkningstal.«

Men hvorfor vælger man ikke bare den præsident, der får flest stemmer?

»Sådan et system ville vi jo synes var helt håbløst, hvis vi skulle gennemføre det i Europa?«

Men et præsidentvalg handler jo om hele nationen og overordnede amerikanske interesser?

»Men de små stater ville jo blive fuldstændige parenteser i USA, hvis man gennemførte sådan et system. Valgkampen ville kun blive afholdt i de store stater, og alt ville koncentrere sig der, hvor der bor flest mennesker. Californien, Texas og New York ville blive ekstremt magtfulde.«

Så er valgmandssystemet blot et spørgsmål om at brede valgkampen ud til hele landet, så det også er interessant at føre valgkamp i de små stater?

»Det er et spørgsmål om, at landet skal være repræsenteret demokratisk vægtet, så de små stater ikke bliver tromlet af de store.«

Men kan man have en legitim præsident, som kun et mindretal har stemt på?

»Ja, og hvis man vil ændre det, vil det kræve et politisk system, som fungerer helt anderledes. Den lovgivende forsamling i Kongressen er jo også skruet sådan sammen, at i det ene kammer - Repræsentanternes Hus - er det dem, der har flest borgere, som er ekstremt overrepræsenteret, mens det i Senatet er de små stater, der er voldsomt overrepræsenteret. Her har Alaska lige så mange stemmer som Californien. Meningen har været at USA ikke skulle være styret af, hvor der bor flest, men at de to forhold skulle afbalanceres. Opgiver man den tanke, vil det først blive problematisk. Så vil USA falde fra hinanden som nation.«

 

Men medieudviklingen har jo betydet, at valgkampen i dag foregår på TV, på nettet, som er uafhængig af staterne. Viser det ikke at systemet er forældet?

»Det handler om noget andet. Hvis en præsident begynder at love noget, der kun gavner de store stater, fordi stemmerne er der, og det kun er deres interesser, der hele tiden bliver hørt, så bliver det virkelig problematisk. Det var man meget bevidste om, da man skruede systemet sammen.