Er det Trumps skyld, at Khalid Jabara blev skudt af en vanvittig racist?

Stanley Majors var en uforsonlig racist, som førte en voldelig kampagne mod sine arabiske naboer - og til sidst dræbte en af dem. Er det Trumps hadske retorik, som normaliserer den slags?

Stanley Majors er en uforbenet racist, som i årevis har ført en kampagne mod en arabisk nabofamilien og i fredags slog den 37-årig søn i familien ihjel. Er der en forbindelse mellem den slags og så bl.a. Donald Trumps retorik? Majors er nu fængslet og billedet er offentliggjort af sherifkontoret i Tulsa.  Fold sammen
Læs mere

Et medie kalder ham »naboen fra helvede,« og der er noget om det. Både om hans personlighed og den tråd af religion eller anti-religion, som gjorde ham så »helvedes.«

For Stanley Majors var ikke en rar nabo, hvis man skal tro politidokumenterne. I fem år generede han den libanesiske familie, som boede ved siden af; han bombarderede dem med verbale trusler, med emails, med skældsord og han kørte et aldrende familiemedlem ned, og med tiden blev hans kampagne mere og mere racistisk og islamofobisk. Han råbte »beskidte arabere,« »smudsige libanesere« og »muuuslimer« efter dem, skriver avisen Tulsa World.

Sidste fredag spidsede situationen så til. Sønnen i den libanesiske familie, Khalid Jabara, fik et tip fra en fælles bekendt. Stanley Majors havde fået fat i en pistol og ville angribe familien, Jabara ringede til politiet, og en patrulje kom ud til ham. Jabara fortalte dem om Majors racisme, hans skældsord og hans påkørsel af moderen tre måneder forinden og om pistolen. Betjentene trak på skuldrene og sagde, at det var en verserende nabostrid, og at de ikke kunne gøre noget, som flere medier og Jabaras søster bl.a. har skrevet.

Jabara gik ud på frontverandaen for at holde øje med naboen, og herfra ringede han til sin mor og sagde, at hun skulle holde sig væk fra huset, fordi Majors havde en pistol. Under samtalen kom naboen ud af sit hus, skridtede direkte over mod Jabara og skød ham, og Jabaras mor hørte skuddene. Khalid Jabara døde på frontverandaen, 37 år gammel.

Her er familien Jabaras opslag på facebook, hvor de beskriver deres oplevekse af minimeringen og normaliseringen af racisme. Fold sammen
Læs mere

For familien Jabara er det en tragedie i mere end én forstand, skriver søsteren, Victoria Jabara, på Facebook. Det er en tragedie, fordi »vi har mistet en kærlig, klog og humoristisk søn og bror,«  men det er også en tragedie, fordi »hele systemet nægtede at beskytte os,« skriver hun. Politiet nægtede det, retssystemet nægtede det, og det politiske klima fornægtede familien.

Borgerretsaktivister har også grebet fat i den sidste pointe: At der er en sammenhæng mellem den racisme og islamofobi, som på grund af bl.a. Donald Trumps kandidatur, florerer i det offentlige rum og så accepten af Stanley Majors kampagne mod familien Jabara. »Der er ikke tvivl om, at Jabara blev udset som offer på grund af hans etnicitet. Drabet (...) er en reflektion af den effekt, som hadefuld retorik i politik kan have på samfundet som helhed,« siger American-Arab Anti-Discrimination Committee i en udtalelse. En undersøgelse fra Georgetown University tidligere i år synes at bekræfte det. Universitetet har mellem marts 2015 og marts i år optalt antallet af angreb på muslimer i USA og sammenlignet dem med især Donald Trumps udfald mod muslimer, og der er en sammenhæng, skriver The Intercept.

Georgetown University har opgjort antallet af angreb eller hærværk mod muslimer i USA mellem marts 2015 og marts i år. Halvdelen af alle 180 anmeldelser fandt sted i de to måneder, hvor Donald Trumps angreb mod muslimer var mest aggressive. Fold sammen
Læs mere

I perioden var der 180 anmeldelser om anti-muslimsk vold - og det er mellem seks og ni gange så mange som normen i æraen før terrorangrebet 9/11. Blandt de 180 tilfælde var der 12 drab, 34 fysiske overfald, 56 tilfælde af hærværk eller ødelæggelser af ejendom, ni ildspåsættelser og otte skud- eller bombeangreb, og halvdelen af alle angrebne fandt sted i de to måneder, hvor Trump var mest ildsprudlende i sin anti-muslimske retorik, nemlig november og december, fremgår det.

Men retorikken fører ikke bare til angreb eller trusler om angreb, men den fører også til en generel accept af angreb eller trusler om angreb, mener kritikerne: At det nu engang bare er den slags, som man må finde sig i i samfundet, og det er, hvad der kan være sket i tilfældet Stanley Majors.

For politiet og retssystemet vidste, hvad han havde gang i. Han havde udslynget sine racistiske og xenofobiske angreb mod muslimer, mexicanere og sorte, mens betjente og dommere hørte på det, og i maj kørte han Khalid Jabaras mor ned foran familiens hus - mens han kaldte hende de værste racistiske skældsord, skriver Tulsa World. Moderen brækkede sin skulder, sin ankel, sin næse, hun fik kvæstelser i ansigtet og brækkede ribben, og hendes ene lunge punkterede. Stanley Majors blev anholdt og fremstillet i retten med krav om fængsling, men dommeren løslod han mod kaution.

Hvorfor? Fordi dommeren ikke betragtede ham som hverken en flugtrisiko eller en trussel, og den samme minimering eller normalisering af voldelig racisme kom til udtryk, da betjentene dukkede op i fredags. Ifølge aviskæden McClatchy kom betjentene ud til Khalid Jabara og hørte på hans anmeldelse om den bevæbnede racist, men betjentene kunne ikke se Stanley Majors, og klokken 18.40 forlod de stedet. Klokken 18.48 fik politiet den første anmeldelse om skud.

»Vi kan blive med at sige 'hvis nu, hvis nu…,« siger politisergent Dave Walker til kæden. » Hvis vi vidste dengang, hvad vi ved nu, ville vi have gjort det anderledes? Ja, så absolut.«

Familien Jabara flyttede fra Libanon til Tulsa i Oklahoma i 1980erne, og de har siden ejet og drevet »en succesfuld catering-forretning, som specialiserer sig i middelhavsmad,« skriver Tulsa World. De har tre børn - den ene er en advokat, den anden en marketingskonsulent og den tredje, Khalid, hjalp med at drive cateringforretningen. »Han kunne aldrig gøre en flue fortræd, og han kerede sig først og fremmest om sine forældre,« siger en familieven til avisen.

Og familien er i øvrigt ikke muslimer. De er kristne libanesere.