Er det frihedens eller terrorens flag, der nu vajer?

Det er blot et flag. Alligevel fik følelserne frit løb, da det palæstinenske strøg til tops i FN.

Det var et historisk øjeblik, da det palæstinensiske flag – til Israels store fortrydelse – strøg til vejrs ved ?FN-bygningen i New York. Foto: Spencer Platt/Getty Images Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NEW YORK. Palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, smed en verbal bombe, da han kort før, det palæstinensiske flag strøg til tops foran FN-bygningen i New York, meddelte, at han opsagde Oslo-fredsaftalerne med Israel. En symbolsk handling, fordi ingen alligevel respekterer aftalerne fra midten af 1990erne. Men det var en markant politisk udmelding på 70-året for FNs oprettelse, der viste, hvor frustrerede palæstinenserne er over, at det ikke er lykkedes at få sluttet fred med Israel og få oprettet en selvstændig stat.

Hvad konsekvensen er af Abbas’ melding står til gengæld ikke klart. I går stod modstandere af en palæstinensisk stat sammen med andre demonstranter klar foran FN-bygningen, da Abbas holdt sin tale. Det skete samtidig med, at palæstinensernes flag strøg til tops ved FN-bygningen og nu pryder facaden sammen med FN-nationernes flag.

Flaget strøg ikke til tops, fordi palæstinenserne på nogen måde er blevet fuldgyldige medlemmer af FN. Men fordi de sammen med Vatikanet har fået den ærefulde titel af »observatører« og derfor også har erhvervet sig retten til at få flaget hejst side om side med medlemslandenes.

»De kunne lige så godt hejse Islamisk Stats flag og give dem samme status,« siger en vred demonstrant, Eli Seuer, som har mistet familiemedlemmer til palæstinensiske terrorgrupper. Den højtidelige flaghejsning, som formanden for FNs Generalforsamling, Mogens Lykketoft, skulle tage del i, er for palæstinenserne et skridt på vejen mod en egentlig anerkendelse, men også en meget ømtålelig proces.

Nogle af medlemslandene ville i generalforsamlingen have anerkendt Palæstina som en fuldgyldig stat under ledelse af præsident Mahmoud Abbas. Andre modsatte sig dette – især Israel, som er rasende over, at palæstinenserne nu har fået FNs blå stempel. Danmark undlod at stemme, da det skulle afgøres, om palæstinenserne skulle have obvervatørstatus. Beslutningen blev truffet med 119 stemmer for, otte imod, mens 45 undlod at stemme. Abbas var til stede i Rosenhaven ved flaghejsningen, hvor Mogens Lykketoft blandt andet fremhævede, at man stadig skal huske på, at striden mellem Israel og palæstinenserne langtfra er løst.

»På denne dag er vi selvfølgelig klar over vigtigheden af fremskridt i processen og en fredelig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt – én som opfylder visionen for en uafhængig, suveræn, demokratisk og levedygtig stat,«, sagde Lykketoft.

Israel er rasende, fordi der er tale om endnu en anerkendelse af pæstinenserne, som hverken har et sammenhængende landområde eller en samlet anerkendelse af staten Israels eksistens. En del af palæstinenserne lever på Vestbredden, hvor Abbas kun har en begrænset kontrol med sin selvstyreregering, mens en anden del bor i Gaza, der er voldsomt radikaliseret og kontrolleres af terrorgruppen Hamas. Og så bor der flere millioner palæstinensiske flygtninge i Israels nabolande og spredt over hele kloden.

»Det her er en anerkendelse – man kan så diskutere, hvor vigtig den er. Det er symbolpolitik, som betyder meget for mange politikere rundt om i verden, og for palæstinenserne er det afgjort en sejr. Om det vil hjælpe på en ny fredsproces er til gengæld usikkert. Mit gæt er, at det hverken bliver værre eller bedre med et flag foran FN,« siger en svensk diplomat til Berlingske.

Israel frygter dog, at der er tale om begyndelsen på en bredere anerkendelse af palæstinenserne, og at endnu flere lande vil anerkende en palæstinensisk stat, før der for alvor er indegået en aftale om grænser og hovedstad for den nye stat. Sidstnævnte udgør et af de største problemer, idet begge parter gør krav på Jerusalem som hovedstad.