Er det en fugl? Et fly? ... En flyvende bil?

Den flyvende bil har været et tema i fremtidsdrømme siden 1930erne. Virksomheder i Silicon Valley ogflyselskaber med idérige pengemænd i ryggen er i fuld gang med at udvikle – og prøveflyve – det personlige fly.

Kitty Hawk fremviser sin prototype af en »flyvende bil« over en sø i Californien. Det flyvende fartøj ventes i en modereret version at kunne være i handlen i slutningen af 2017. Foto: AFP/ Kitty Hawk Corporation/Davis Elen Fold sammen
Læs mere

CLEAR LAKE, Californien: En eftermiddag for nylig fløj en flymekaniker ved det lille Silicon Valley-firma Kitty Hawk hen over en malerisk sø halvanden hundrede kilometer nord for San Francisco i en flyvende bil.

Kitty Hawks flyvende bil – hvis man altså insisterer på at kalde det en »bil« – lignede mest af alt noget, Luke Skywalker kunne have bygget af reservedele. Det var en åben, 100 kilo tung sag med plads til én person. Fremdriften skyldtes otte batteridrevne propeller, der larmede som en speedbåd.

Teknologibranchen er, får vi altid at vide, meget begejstret for at vende tingenes tilstand på hovedet – »disruption« er jo det nye modeord – og på det seneste er det gået ud over bilindustrien. Biler, der takket være intelligent teknologi kan køre selv, har været under udvikling i flere år, og de kan nu ses på gader og veje i en række byer. Og nu skal vi tilsyneladende til at vænne os til flyvende maskiner, der ikke just ligner fars Opel Kadett med vinger.

En halv snes nystartede firmaer med velhavende bagmænd som eksempelvis Larry Page (en af grundlæggerne af Google) er ligesom selskaber som flyfabrikanten Airbus, samkørselstjenesten Uber og endog regeringen i Dubai i færd med at gøre drømmen om den flyvende bil til jordnær virkelighed.

De forskellige firmaers tilgang til emnet er forskellig, men de har én ting til fælles: Troen på, at almindelige mennesker en skønne dag vil have muligheden for at flyve rundt i byen på egen hånd.

Der er utvivlsomt en række udfordringer med teknologien såvel som med myndighedernes regulering. Men måske vil den største hurdle alligevel være at få folk overbevist om, at der ikke er tale om fritsvævende fantasi-objekter.

»Jeg elsker forestillingen om at kunne gå ud i min baghave og hoppe ind i min flyvende bil,« siger Brad Templeton, en iværksætter fra Silicon Valley, der har været konsulent på Googles projekt.

»Og jeg hader tanken om, at min nabo skulle have sådan en.«

Selskabet Kitty Hawk, som Googles Larry Page støtter økonomisk, prøver at være blandt de første ude af starthullerne. Visionen er at kunne sælge den første prototype ved udgangen af 2017.

Selskabet har tiltrukket sig en del interesse på grund af Larry Pages navn, men også på grund af selskabets topchef, Sebastian Thrun, der er en indflydelsesrig entreprenør, pioner inden for selvkørende biler og desuden grundlægger af Googles X lab.

Allerede i 2013 blev et datterselskab af Kitty Hawk kaldet Zee Aero genstand for ivrig snak i miljøet, da der verserede rygter om et lille luftfartøj. Larry Page afviste anmodninger om interviews og udsendte i stedet en kortfattet erklæring, hvori det hed, at »vi alle nærer drømme om at kunne flyve problemløst. Jeg er overbevist om, at jeg inden for overskuelig fremtid vil være i stand til at stige om bord i mit eget Kitty Hawk-fly og tage mig en lille tur på egen hånd«.

Under sin seneste prøveflyvning af Kitty Hawks prototype anvendte flymekaniker Cameron Robertson to joystick-lignende kontrolgreb til at flyve hen over den californiske sø, Clear Lake, mens han gled på luften som en Formel 1-kører på en racerbane. Flyvningen fandt sted små fem meter over vandoverfladen, og efter fem minutter vendte Robertson tilbage til en nødtørftig landingsbane på en flydedok.

Kitty Hawk Flyer er blot en af flere prototyper, som det nystartede selskab arbejder på i hovedkvarteret i Mountain View, Californien. Selskabet håber på at kunne skabe sig et publikum blandt entusiaster, der allerede nu kan indbetale 100 dollar – omtrent 700 kroner – mod senere at få en rabat på 14.000 kroner på en Flyer og samtidig »få eksklusiv adgang til Kitty Hawk-oplevelser og -demonstrationer, hvor et udvalgt publikum vil få lejlighed til at prøveflyve en Flyer«, som det hedder på Kitty Hawks hjemmeside.

Det er et usædvanligt tilbud, idet selskabet endnu ikke har fastsat en pris på sin Flyer, men folk som Thruns og Pages deltagelse kan tolkes som udtryk for, at selskabet i sidste ende satser på et noget bredere publikum end de rene entusiaster. Kitty Hawk satser entydigt på en ny form for transport: Flyvning, der kan udføres under sikre forhold af de fleste mennesker, og som forhåbentlig kan godkendes af myndighederne.

»Vi har været i kontakt med F.A.A. (USAs civile flyvemyndighed, red.), og vi ser myndighederne som vore venner,« har Thrun sagt i et interview. Han anerkendte, at der kan være legitime betænkeligheder hos såvel myndigheder som almindelige borgere ved udsigten til at få bemandede privatfartøjer flyvende over vore hoveder i en nær fremtid.

»Jeg tror, vi alle bliver nødt til at arbejde sammen for at forstå, hvordan de nye teknologier vil forme fremtidens samfund,« sagde han.

Kitty Hawk-folkene flyver under en særlig F.A.A.-kategori for ultralette fly, som ikke kræver pilotlicens. Desuden har de af sikkerhedsgrunde valgt alene at flyve over åbent vand.

Ifølge selskabet vil det endelige produkt komme til at se noget anderledes ud og være en hel del mindre støjende end testmodellen.

»Vi håber, det her er et mere spændende koncept, end hvad folk sådan generelt havde forestillet sig med hensyn til flyvende biler,« sagde flymekaniker Cameron Robertson.

»Flyet er endnu ikke det endelige produkt i forhold til, hvad vi forventer, men det viser en vision for fremtiden.«

Kitty Hawk kan få hård konkurrence – ikke blot fra en halv snes andre nystartede firmaer, men også fra sværvægtere som Airbus, der har hovedkvarter i franske Blagnac. Flyproducenten har annonceret to nye VTOL-koncepter – fly, som kan lette og lande lodret – og man planlægger angiveligt en prøveflyvning inden årets udgang.

Ved sidste måneds bilmesse i Genève viste Airbus et cross-over fartøj kaldet Pop.Up, der både kan køre og flyve som en helikopter. Og tidligere på året fortalte regeringen i Dubai, at den i samarbejde med et kinesisk selskab planlægger at indlede en flyvende taxatjeneste her i juli. Uber ventes på en snarlig konference i Dallas, Texas, at delagtiggøre omverdenen i sine »visioner for fremtiden inden for Urban Air Mobility«, som firmaet har varslet.

Der er ingen mangel på skeptikere, der gladeligt påpeger problemerne for denne type fartøj. Som det er nu, findes der allerede en udbredt skepsis over for ubemandede droner over beboede områder, og flyvende biler kan ventes at møde massiv modstand – selv hvis fremtidens færdige produkter bliver så støjdæmpede, at de ikke larmer mere end traditionelle biler.

Skulle disse personlige luftfartøjer blive til virkelighed, ville det kræve et helt nyt sæt trafikregler for luften, og for to år siden indledte amerikanske NASA udviklingen af en række kontrolsystemer for opsyn med alskens flyvende fartøjer såsom droner. Forskerne håber at kunne afprøve systemet i år 2019.

Problemet med de flyvende bilers batterier er et helt kapitel for sig. Selv om propeldrevne motorer virker lovende, kan dagens batteriteknologi ikke understøtte flyvninger af en vis længde – for eksempel 30 eller 50 minutter.

»Hvordan skal det fungere? Jeg vil nødig være en lyseslukker, men vi kan end ikke tage vores mobiltelefoner med op i rutefly i dag af frygt for batteribrande,« siger Missy Cummings, der er direktør for Humans and Autonomy Laboratory på Duke University.

»Og glem ikke, at de flyvende biler ikke rigtigt vil kunne trække ind til siden, hvis der er problemer,« siger John Leonard, der er ingeniør ved Massachusetts Institute of Technology.

»Silicon Valley er fuld af meget idérige mennesker, men de har ikke altid styr på fysikkens love,« siger han.

»Og tyngdekraften er altså en ret så frygtindgydende modstander.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist