Er de ægte eller knap så ægte?

Meget tyder på, at hovedparten af de lækkede dokumenter er ægte – men tvivlen nager. Berlingskes mellemøstkorrespondent, Allan Sørensen, vurderer for og imod dokumenternes ægthed.

Foto: Thomas Lekfeldt. Byline Allan Sørensen.
Læs mere
Fold sammen

Er de lækkede dokumenter ægte?

Nogle af dem er. Meget taler endda for, at mange af de lækkede dokumenter er ægte. I de 22.000 dokumenter, som omtales af blandt andre Sky News og Süddeutsche Zeitung, er der dog også mange identiske dokumenter og navne, der ingen mening giver.

Men via de 1.736 dokumenter, som den syriske medieorganisation Zaman al-Wasl har delt med Berlingske, er det muligt at identificere størstedelen af de nævnte danskere. Analytikere i andre lande har ligeledes været i stand til at identificere et højt antal jihadister ved hjælp af navn, fødselsdato, indrejsedato, moders navn, telefonnummer og andre oplysninger. I Norge er fem jihadister med norsk statsborgerskab eller tilknytning til Norge blevet identificeret af journalister.

Sandsynligheden for, at en enkelt gruppe har været i stand til at forfalske de lækkede dokumenter, er næsten ikke eksisterende. Blandt andet fordi det vil kræve enorme ressourcer og adgang til meget følsomme oplysninger i en række lande at indsamle så nøjagtige oplysninger om tusindvis af enkeltpersoner og deres familier.

Kan dokumenterne være falske?

Offentliggørelsen af de 22.000 dokumenter med gentagelser og uforståelige dokumenter har sået tvivl om dokumenternes ægthed.

Det samme har en række store TV-stationers fejlagtige omtale af nogle af oplysningerne. Sky News og Fox News har eksempelvis omtalt de lande, jihadisterne tidligere har rejst i, som den rute de er rejst til Syrien ad. Men det giver ingen mening, at en jihadist eksempelvis flyver til Saudi-Arabien, Grækenland og Canada for at nå til Syrien. De fejl er med til at så tvivl om ægtheden.