Er Chris Chistie den perfekte kandidat?

Chris Christie er manden, mange republikanere gerne ser som en præsidentkandidat. Men er han partiets frelser?

Chris Christie kunne ikke komme på tale som Romneys vicepræsident under den sidste præsidentvalgkamp, men nu ser mange republikanere den folkelige New Jersey-guvernør som manden, der kan løfte partiet ud af krisens hængedynd. Ja, måske kan han gå hele vejen til Det Hvide Hus? Fold sammen
Læs mere

TRENTON: Chris Christie er den klassiske republikanske drøm på mange områder. Den moderat konservative med de rigtige meninger om næsten alt. En person, der har nået det højeste, man kan opnå – at blive guvernør i en demokratisk stat på trods af, at man er republikaner. Og ovenikøbet blive genvalgt med så overbevisende en sejr, at man skulle tro, at en landsfader er blevet født.

Jo, New Jerseys guvernør, Chris Christie, har nået sit livs drøm og sidder i begyndelsen af sin anden valgperiode i sit kontor i delstatens hovedstad Trenton med en sikker overbevisning om, at han er manden af i morgen. Personen alle holder øje med. En national figur, som måske skal udfordre demokraternes præsidentkandidat ved næste valg til USAs højeste embede i 2016. En republikansk kandidat, som – hvis det bliver Hillary Clinton, der stiller op for demokraterne – skal være af en helt særlig støbning for at kunne slå igennem medie- og dermed vælgermuren og tilbageerobre Det Hvide Hus til partiet. Republikanernes popularitet har nemlig ikke været lavere i nyere tid, og partiet ligger bogstaveligt talt i ruiner og er så dybt splittet, at selv ledelsen næsten har opgivet tanken om, at 2016 kan blive vendeåret for Republikanerne. Hvis altså ikke den rette kandidat dukker op.

Melankolske republikanere

Denne nedslående tone er slået an i Washington blandt republikanere, hvor selv de ledende af slagsen forsigtigt har udtalt, at hvis Hillary Clinton stiller op, er chancerne for et republikansk comeback ringe. Denne melankolske stemning i den amerikanske forbundshovedstad er dog ikke nået frem til Trenton denne dag i december. Chris Christie varmer i al sin fysiske storhed op til at parere alle spørgsmål fra journalister, der vogter på den mindste svaghed. For en amerikansk politiker er altid på valg. Hver eneste dag året rundt. Der er altid et valg i horisonten.

»Jeg er en national figur, derfor udsættes jeg for kritik af den slags,« siger Chris Christie denne torsdag i Trenton under årets sidste pressekonference, hvor lokale journalister udspørger ham om et par af de lokale problemer, han er fedtet ind i, og som han helt tydeligt ikke ønsker at blive involveret i. Blandt andet spørgsmålet om en kontroversiel beslutning om at droppe en tunnel til Manhattan fra nabostaten New Jersey, som Chris Christie stoppede, fordi han ikke ville betale de uhørt mange milliarder for, at Manhattans næringsdrivende kunne leve godt af hans borgeres lyst til at købe ind i The Big Apple.

Men Chris Christie er til gengæld utroligt nervøs, når talen falder på værdispørgsmål som homoseksualitet, abort og skatter. Dér har han bestemt republikanske synspunkter. Men i det demokratiske smørhul, han er guvernør i, er det bedst at respekere de gamle dyder, som også Poul Schlüter efterlevede i de berøme ord: »Jeg er ikke så konservativ, at det gør noget.« For om mindre end et år kan Christie blive tvunget til at træde i karakter som partiets mulige præsidentkandidat. Og så bliver alt det, han står for i dag – samarbejde med politiske modstandere og politiske kompromisser for at få gennemført nødvendig lovgivning – brugt mod ham i første omgang af hans partikolleger, siden af de politiske modstandere i det demokratiske parti.

Obamas ven

Hans polerede republikanske ydre og hans villighed til at rose Barack Obama for præsidentens indsats under orkanen »Sandy« bringer næppe noget godt med sig. Alt for mange rigtige konservative republikanere husker Chris Christies »omfavnelse« af Obama efter »Sandy« med ros til præsidenten for indsatsen. For det var midt i den blodige præsidentvalgkamp i 2012, at Christie burde have holdt sig tilbage med de rosende ord til den siddende præsident og i stedet fremhæve sin partikollega, Mitt Romney. Det skete ikke. For Romney og Chris Christie er trods den ydre enighed ikke helt så gode venner, som man skulle tro.

For Romney kom med en vurdering af Christies muligheder for at blive hans »vicepræsidentkandidat« under valgkampen. Og da en af Romneys kampagnechefer pegede på, at New Jersey-guvernøren kunne gøre en forskel, var Romney betænkelig. Christie var for fed. Ganske enkelt. Folk ville generelt blive bekymret over Christies helbredssituation. Og den usikkerhed turde Romney ikke leve med. Og den sved. Så meget, at Chris Christie, som er en meget stor mand, har gennemgået en maveoperation, der betyder, at han foreløbig har smidt over 20 kilo, selv om han stadig er meget, meget stor.

Krævende job

Denne dag i Trenton, hvor han står i sit forkontor og taler med journalister, virker han i topform og bevæger sig betydeligt mere smidigt, end hans anslåede 140 kilo ellers burde levne mulighed for. Ikke således, at hans bevægelser strider imod den ubønhørlige tyngdekrafts naturlove. Men den burde virke med større kraft der, hvor han står, end der, hvor hans meget slanke sekretær står. Og det gør den ikke, fordi han er en levende og karismatisk person, der får kiloene til at forsvinde i takt med, at han taler og smiler og griner til journalisterne. Men lægerne har været der. Et præsidentjob er verdens hårdeste, og man skal være i særdeles god form for overhovedet at kunne stå en valgkamp igennem. Og det er Chris Christie i sagens natur ikke. Lægerne har ifølge ham selv konstateret, at han er sund og rask. Men det er bare ikke nok til at klare et job som præsident. Der skal meget mere til. Man skal være mere end sund. Man skal være i meget god form.

Let bytte for gamle værdikæmpere

Men det er ikke det, der alene kan fælde Chris Christie. Det er Rand Paul. Den libetarianske republikaner, der bor i Kentucky, og som også stiller op som partiets præsidentkandidat. Ikke sådan at forstå, at han kan slå Christie. Overhovedet ikke, for de seneste målinger viser, at Rand Paul næppe vil få mere end otte procents opbakning blandt vælgerne. Derfor er Christie Republikanernes eneste bud på en person, der kan slå Clinton. Christie ligger på 48 procents tilslutning mod Clintons 46 procent. Men han kan få problemer med værdipolitikken. For Rand Paul er en begavet højrefløjskæmper og libetarianer, der er frygtindgydende i en duel på værdispørgsmål. Her kan Chris Christie komme til kort, og det vil give ham et problem, når han skal hente støtte fra de sydlige amerikanske delstater, hvor man ikke ønsker en person som Christie, som prædiker samarbejde, blød konservatisme og slet ikke bruger sin politiske platform til en ideologisk debat om værdispørgsmål.

Jo, Christie har en mening om abort. Han er modstander af fri abort. Han er bestemt heller ikke glad for homoseksuelle ægteskaber. Men han siger det bare ikke med den overbevisende kraft, som Rand Paul eller en af hans ligesindede gør det. Og de behøver ikke engang at være fra Tea Party-bevægelsen. De skal bare være republikanske værdikæmpere af den begavede slags for at få Christie ud på sidelinjen. En højt begavet Tea Party-politiker som Ted Cruz fra Texas kan udfordre Christie på disse spørgsmål. Og sydstaterne er vigtige.

I Texas er man selv i de valgkredse, hvor man helst ønsker at bevare de gamle republikanske dyder og synes, at Tea Party-bevægelsen er »underlig«, også meget usikker på Chris Christie.

»Han er god for partiet, og han har mange gode republikanske synspunkter, men jeg tror, at han skal være meget mere klar på de afgørende politiske spørgsmål, hvis han skal have en chance. Hernede betragtes han nærmest som en demokrat, der er gode venner med Obama,« siger Caroline Hampner, som Berlingske møder i Texas under et lokalt republikansk valgmøde. Hun er en af de kvinder, der fører kampagne for partiet i staten, og hun siger, at selv i de moderate kredse vil Chris Christie få meget svært ved at stå distancen.

Præsidentkandidat?

Og han har en række problemer, og de kan hurtigt vokse sig meget store, når han først har erklæret sig villig til at stille op. Da Chris Christie i Trenton bliver spurgt, om han stiller op ved næste præsidentvalg, svarer han klart, at han er valgt til endnu en guvernørperiode i New Jersey, og at han ikke forlader posten i utide. Men ikke med overbevisning i stemmen. For sandheden er, at hvis Christie skal vælges, så skal han snart begynde at forberede sig. Og så ser vælgerne i New Jersey ikke mere til ham på denne side af november 2016.

Men er han Republikanernes redning? På nogle områder. Men han har problemet med sin værdipolitik, selv om ingen tvivler på, at han på en lang række af de områder er en god republikaner. Men han har ikke sat sig imod homoseksuelle ægteskaber i New Jersey. Og på en lang række andre områder kører han en midterpolitik, der for nogle republikanere vækker et håb om, at partiet kan få en leder, der vender ryggen til partiets højrefløj og støtter en samarbejdskurs. Nogle sammenligner Christie med den tidligere demokratiske præsident, Bill Clinton, der også blev valgt som guvernør i en delstat, der normalt aldrig ville have en demokrat på den post. Men Clinton var højrefløjsdemokrat og fik skubbet partiet væk fra afgrunden ved at holde venstrefløjen nede. Det betød, at demokraterne vandt Det Hvide Hus og fastholdt magten i to perioder.

Det samme kan Chris Christie, siger hans tilhængere. Få genetableret det republkanske parti som et, man vil være i stue med, og hvor partiets højtråbende Tea Party-bevægelse ikke har den magt, den har haft, siden George W. Bush forlod Det Hvide Hus i januar 2009.

Christie har ovenikøbet for kort tid siden overtaget posten som formand for de amerikanske guvernører – en tillidspost, der giver ham en helt enestående mulighed for at skabe sig en politisk platform, fordi han rejser rundt i hele landet som formanden for det hele.

»Men det sætter også Christie i en sårbar situation, fordi han bliver tvunget til at være mere tydelig i sine udmeldinger, også når det gør ondt. Han kan mange ting, men der er også ting, han ikke kan. Hans viden om udenrigspolitik er ikke imponerende, selv om den ikke er på lige så lavt niveau som Sarah Palin,« som John Hedson – en af de lokale journalister i New Jersey – siger det.

Chris Christie er til gengæld begavet og kan lære det. Men om han er Republikanernes redning ved næste valg, er det stadig for tidligt at spå om. Ikke desto mindre er alles øjne rettet mod Trenton i New Jersey. Og alt, hvad Christie siger, vil blive notereret i de kommende måneder. Det er betingelsen i amerikansk politik.