Endnu ingen atomaftale med Iran i sigte

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Iran, USA og EU satte mandag punktum for to dages samtaler i Oman, hvor den iranske regerings omdiskuterede atomprogram var på dagsordenen.

Og punktummet blev sat uden nogen tegn på, at parterne er kommet nærmere den endelige aftale, som der er tidsfrist for om under to uger.

Talsperson for det amerikanske udenrigsministerium Jen Psaki siger, at forhandlingerne mellem den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, og EUs udsending, Catherine Ashton, var »hårde, direkte og seriøse«.

Jen Psaki oplyser dog også, at Iran har stoppet en kontroversiel metode, der gør det muligt hurtigere at berige uran, som kan bruges til atomvåben.

Sidste år blev der indgået en midlertidig aftale med Iran om, at landet skulle bremse sit atomprogram til gengæld for lempelse af økonomiske sanktioner.

Nu forsøger Iran, Storbritannien, Kina, Frankrig, Tyskland, Rusland og USA så at nå frem til en endelig aftale.

BNB