En voldelig bande er drivkraften bag den kokainhandel, Trump lovede at stoppe
ELN truer Washingtons mål om at standse narkotikatrafikken fra Colombia, men et opgør med banden risikerer at blive »et lille Vietnam«.

ELN truer Washingtons mål om at standse narkotikatrafikken fra Colombia, men et opgør med banden risikerer at blive »et lille Vietnam«.

Cúcuta, Colombia: På de bølgende marker med kokablade i Colombia og Venezuela er der ingen statslige myndigheder, der har noget at skulle have sagt. Magten ligger reelt hos den kriminelle National Liberation Army, ELN. Det truer Trump-administrationens mål om at standse kokainhandlen.
I Colombias urolige Catatumbo-region håndhæves flere steder et strengt udgangsforbud, der gælder fra klokken 18. Banden patruljerer i camouflageuniformer og med tørklæder i bandens egne farver, rød og sort, der dækker ansigterne.