Opdateret

En urolig verden kan blive afgørende ved norsk valg til Stortinget

Den udenrigspolitiske scene må ifølge analytikere ventes at spille ind ved mandagens valg i Norge.

Norges nuværende statsminister, Jonas Gahr Støre, har en fortid som udenrigsminister. En urolig verdenssituation kan blive en fordel for ham, når de norske vælgere mandag skal til stemmeurnerne. (Arkivfoto). Amanda Pedersen Giske/Ritzau Scanpix

Krigen i Ukraine, situationen i Gaza og Donald Trumps tilbagevenden til magten i USA.

Det er måske ikke ligefrem emner, der leder tankerne hen på et norsk valg.

Men indenrigspolitik er langtfra det eneste, som nordmændene har på hjerte, når de mandag skal til stemmeurnerne for at fordele taburetterne i Stortinget.

Ifølge politiske analytikere, som nyhedsbureauet Reuters har talt med, kan det vise sig at blive en fordel for landets nuværende socialdemokratiske statsminister, Jonas Gahr Støre.

Han har en fortid som udenrigsminister og har gennem valgkampen forsøgt at fremstille sig selv som en sikker hånd på rattet.

- Det faktum, at Donald Trump er blevet præsident, snakken om told, der har gjort den internationale handel mere usikker, krigen i Ukraine - alle den slags internationale vanskeligheder får folk til samle sig om den siddende regering, siger Johannes Bergh, der er leder af det nationale valgstudie (NNES) ved Institut for samfundsforskning i Oslo til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Bergh har centrum-venstre momentum i de seneste meningsmålinger.

For den 29-årige vælger Benjamin Tegelaar-Breiby er det foruden emnet integration netop internationale emner som klimaforandringer, Ukraine og Gaza, der kommer til at afgøre, hvor krydset skal sættes.

- Jeg føler, at verden omkring os er ved at falde fra hinanden, og derfor ønsker jeg mere stabilitet i Norge. Det er sådan set det, jeg stemmer efter, siger han.

Et gennemsnit af de seneste meningsmålinger viser, at Støres Arbeiderpartiet sammen med fire mindre partier ventes at sikre sig 88 pladser i Stortinget. Det er tre pladser mere, end der skal til for at sikre et flertal.

Det er dog stadig en tilbagegang sammenlignet med det seneste valg i 2021. Her høstede partierne samlet 100 mandater.

På højrefløjen ser det liberalkonservative parti Høyre og det indvandrerkritiske Fremskrittspartiet sammen med flere mindre partier ud til at modtage 81 mandater.

Også stigende leveomkostninger, skattetryk og kvaliteten af de offentlige tjenester har fyldt i løbet af de seneste ugers valgkamp.

Sammensætningen af Stortinget kan potentielt få betydning for landets olie- og gasindustri og dermed også den europæiske energiforsyning.

/ritzau/Reuters