En tiltrængt græsk succes for EU

Både for Grækenland, Tyskland og for EU som helhed er det positivt, at der nu er ro på Grækenlands finanser de kommende måneder.

Det er på flere måder en succes, at det natten til onsdag lykkedes eurolandene internt at blive enige og med Den Internationale Valutafond (IMF) om en aftale, der køber tid til at finde mere holdbare løsninger på det økonomiske morads i Grækenland.

Ganske vist er Grækenland fortsat i en situation, hvor der hele tiden skal lånes nye milliarder af eurolandene, hvilket selvsagt ikke er positivt. Aftalen løser heller ikke Grækenlands grundlæggende gældsproblem, og vejen mod en bedre situation i Grækenland er brolagt med forbehold og betingelser, der sagtens kan afspore den græske »redning« igen.

Men når det er sagt, så er det ganske bemærkelsesværdigt, at det lykkedes parterne at finde hinanden i løbet af ret få møder, og det er ikke bare positivt for Grækenland og eurolandene, men faktisk også for hele EU.

Set med græske øjne er det en succes, at landet ikke igen skal ud i et sommerdrama med lukkede banker, lukket børs, og hvor det offentlige har svært ved at betale lønninger. Samtidig er der med aftalen sket et gennembrud i den forstand, at det er første gang, at der er en form for fælles fodslag mellem de øvrige eurolande og Den Internationale Valutafond (IMF) om, hvilken form for gældslettelse der skal arbejdes på.

Tilsagnet om gældslettelse er langt fra så vidtrækkende, som Grækenland havde ønsket. En decideret gældseftergivelse er fortsat helt udelukket, men lavere renter, længere løbetider og afdragsfri perioder fra 2018 vil nu blive diskuteret seriøst.

Om det er nok til at sikre Grækenland en bæredygtig gæld, som landet kan håndtere, er fortsat tvivlsomt, og samtidig betaler grækerne også en høj pris med en hestekur uden lige, der blandt andet har skåret mange grækeres pensioner betragteligt.

Den græske finansminister, Euclid Tsakalotos, mener dog, at Grækenland med aftalen har rundet et »vigtigt hjørne«, mens den græske opposition stempler tilsagnet om gældslettelse som »vagt«. Finansmarkedet er dog ikke i tvivl. Renten på en tiårig, græsk statsobligation faldt onsdag for første gang i et halvt år til under syv procent som et tegn på en lidt større tillid til, at Grækenland i fremtiden vil kunne tilbagebetale sine lån.

Tilfredse tyskere

For Tyskland, der er Grækenlands største kreditor, er aftalen ubetinget en succes. Tyskland har kun givet sig ganske lidt i spørgsmålet om gældslettelse, men har vel at mærke umiddelbart sikret IMFs opbakning til, at en reel gældslettelse først bliver i 2018. Altså efter næste års tyske parlamentsvalg. Dermed har kansler Merkel og finansminister Schäuble ikke det problem at slås med under et sandsynligvis nervepirrende valg.

For eurolandene og EU som helhed er aftalen også en succes. Der skulle kun ét ekstraordinært møde mellem finansministrene til og ingen ekstraordinære topmøder for eurolandenes stats- og regeringschefer. Det politiske EU-system har faktisk fungeret ganske effektivt i forhold til dramaet sidste år og de endeløse møder om fælles løsninger på flygtninge- og migrantkrisen.

Og nok så vigtigt, så kommer en genopblusset græsk gældskrise ikke til at trække ind over den snarlige – og for hele EU afgørende – folkeafstemning i Storbritannien om EU-medlemskabet. Jo mindre støj fra Bruxelles, desto større chance for, at et flertal af briterne vælger at fokusere på de økonomiske fordele ved at blive i EU.

Både i Bruxelles samt i regeringskontorerne i Athen, Berlin og London er der derfor god tilfredshed med onsdagens aftale, også selv om alle ved, at det sidste ord i den græske gældskrise langt fra er sagt.