Der hænger ikke kun guldaldermalerier i Dansk Folkepartis gruppeværelse. Et vældigt tibetansk flag har omtrent fået en væg for sig.

Tirsdagens gæst er premierminister i den tibetanske eksilregering, Lobsang Sangay. Han er i Danmark for at promovere den tibetanske sag. Og i en tid, hvor Tibets fremmeste modstander, stormagten Kina, vinder magt, er det ikke de vestlige landes regeringer, han kommer til at mødes med på rundrejser. Heller ikke i Danmark. Oppositionspartiet tager dog gerne imod: »I har vores støtte,« erklærer DF-gruppeformand Peter Skaarup. Og den betyder noget:

»Man forestiller sig måske, at fordi Kina er så magtfuldt, og Danmark blot er et lille land, så nytter det ikke, at I støtter os. Men det gør det. Enhver resolution, enhver støtte til de tibetanere, der lider, er en hjælp for os,« siger Lobsang Sangay, da han efter indledende høfligheder om det overraskende gode vejr og et rids af Tibets vanskelige situation, herunder de mere end 100 selvafbrændinger med dødelig udgang, er ved at tale sig varm.

Han bliver endnu mere klar i mælet, da han advarer mod at give efter for kinesernes krav til verdens regeringer om for eksempel ikke at mødes med Tibets åndelige overhoved, Dalai Lama. Enhver given efter vil blot føre til nye krav om indrømmelser, mener Sangay:

»Vi tibetanere er ikke bange for kineserne. Men vi kender dem. Giv Kina lillefingeren, og de tager hele armen.«

Sangay er selv født i en tibetansk flygtningelejr i Indien. Som ung fik han en friplads på Harvard University i USA, og han har en doktorgrad i jura derfra. Men i 2011 vendte han tilbage til Dharamshala i Indien, da han vandt valget som tibetanernes premierminister. Samme år besluttede tibetanerne sig for at adskille religion og stat. Det betyder, at Dalai Lama fra det tidspunkt ikke længere anses for politisk og åndelig leder, men kun åndelig leder.

Sangay uddyber efter mødet: »Får Tibet på et tidspunkt en vis form for autonomi, skal det naturligvis være en sekulær person, der står i spidsen.« Det betyder i praksis et brud med sammensmeltningen af den religiøse og politiske magt, der har været en realitet i Tibet fra 1642, og til den nuværende Dalai Lama flygtede til Indien i 1959.

Uvis modtagelse af Dalai Lama

Næste år er det planen, at Dalai Lama selv vil besøge Danmark. Men om han bliver modtaget af regeringen er uklart: »Siden 1950 har Danmark ment, at Tibet er en del af Kina,« lyder det fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i en aktuel skriftlig kommentar, der er udarbejdet efter en opfordring fra DF og Enhedslisten til at modtage Dalai Lama på regeringsplan i 2015.

I 2009 tog Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister imod Dalai Lama ved et privat besøg på Marienborg. Men efterfølgende blev et flertal af Folketingets partier, herunder Venstre, enige om en erklæring, hvoraf det fremgik, at Danmark vil modarbejde tibetansk selvstændighed og fremover vil behandle besøg fra Dalai Lama med varsomhed.

For nylig var Dalai Lama på besøg i Haag, hvor han blandt andet mødtes med medlemmer af det hollandske parlaments udenrigsudvalg. Før besøget i Haag var han tre dage i Oslo. Her ville hverken statsminister Erna Solberg fra Høyre eller andre medlemmer af regeringen mødes med lamaen. At Norge i 2010 valgte at give Nobels Fredspris til den kinesiske systemkritker Liu Xiaobo vakte ikke overraskende kinesernes vrede. De indførte en uofficiel boykot af norsk laks og frøs samtaler om blandt andet handelsaftaler mellem landene ned.

»Det har været en vanskelig situation. Vi har ikke været i stand til at arbejde med Kina på internationalt niveau i fire år. Før 2010 havde vi en løbende dialog med Kina om menneskerettighedsspørgsmål,« udtalte statsminister Erna Solberg da også for nylig til den britiske avis The Guardian.

14 måneders kinesisk kulde

I Storbritannien var det først i juni sidste år, at 14 måneders kinesisk kulde over for Storbritannien lagde sig. Årsagen til kinesernes utilfredshed var, at premierminister David Cameron havde mødtes med Dalai Lama i London i 2012. I december 2013 kunne Cameron dog drage på officielt besøg i Kina sammen med flere end 100 britiske forretningsfolk for at opmuntre til nye handelsaftaler imellem de to lande.

Dalai Lama har også mødtes med Barack Obama tre gange. Det seneste besøg fandt sted i februar i år. Dog bemærkede Times of India, at Dalai Lama ikke skulle modtages i det ovale værelse, hvor præsidenten sædvanligvis modtager udenlandske gæster. Men i et lidt mindre fint lokale.

Sangay selv siger på mødet i Danmark: »Det er velkendt, at den kinesiske ambassade i USA ringer og brokker sig, hvis de ved, at Dalai Lama kommer på besøg. Men USA gør, som de selv synes. Det burde de europæiske regeringer også gøre.«