En sejr er ikke nok for Putin

Den eneste større usikkerhed i dagens russiske valg er, hvor stor Vladimir Putins sejr bliver. Alligevel kan valgets finere nuancer blive afgørende for præsidentens politiske fremtid.

De unge tilskuere havde malet russiske flag på kinderne. De sang med på popsangen »En mand som Putin«. Og de tiljublede præsidenten som en sportsstjerne, da han lovede dem endnu bedre tider og advarede mod fremmede staters farlige indflydelse på det russiske demokrati.

Alt det fik vælgerne rig mulighed for at følge med i, for ikke bare transmitterede russisk TV direkte fra begivenheden, der fandt sted i sidste uge på et propfyldt stadion i Moskva. Billederne kørte også i båndsløjfe i dagene derefter på de statskontrollerede kanaler.

Den toptunede TV-event understregede en gang for alle, at selv om der er 11 partier og tusinder af kandidater på valg, når russerne i dag går i stemmeboksen, så er der kun en hovedperson. Vladimir Putin.

Det altdominerende Putin-loyale parti, Forenet Rusland, har for længst omdøbt parlamentsvalget til en »folkeafstemning« om præsidenten. Et ellers mindre betydningsfuldt valg er dermed blevet en central brik i den prekære todelte magtoverdragelse, som er undervejs i Rusland.

Den største joker i spillet er, hvilken kulør Putin selv vil bekende, inden han som forfatningen kræver det, skal gå af senest efter præsidentvalget til marts. Svaret på det spørgsmål er de seneste uger blevet bundet tæt sammen med udfaldet af dagens valg, som Putins parti har sat alle sejl til for at vinde.

»Vi skal ikke bare sejre. Vi skal sejre overbevisende,« sagde formanden for partiets hovedbestyrelse, Andrej Vorobjov, fredag til russisk TV.

DE KREML-TRO analytikere siger, at 50 procent af stemmerne ville være en skuffelse for partiet og for Putin. Modsat kan 70 procent af stemmerne eller mere give Putin det nødvendige mandat til at forblive en faktor i russisk politik, siger hans tilhængere. I de seneste meningsmålinger står partiet til noget midt i mellem.

Selv har præsidenten sagt, at en sejr til Forenet Rusland vil give ham en »moralsk ret« til at holde en kommende regering ansvarlig for at følge den politik, hans parti har lanceret under navnet »Putins plan«. Men hvordan han vil gøre det, har han hidtil afvist at uddybe.

Fra et demokratisk synspunkt vil den mindst bekymrende mulighed være, hvis Putin med sin støtte til Forenet Rusland blot ønsker at sikre fortsættelsen af sit politiske program. Det er hvad nogle af hans rådgivere hævder.

En mere radikal mulighed er, at Putin kan spille en aktiv rolle som eksempelvis premierminister under en ny præsident, som han tidligere har antydet. Eller at han endda kan søge at omgå forfatningens begrænsning på to perioder i træk ved at udpege en svag overgangspræsident, som kan trække sig tilbage kort efter, og juridisk set gøre Putin valgbar til endnu en periode.

Perioden indtil det næste valg er derfor en afgørende prøve på Putins forhold til magten. Ikke mindst fordi december samtidig er den måned, hvor kandidater til præsidentvalget ifølge loven er nødt til at melde sig.

Det nuværende valg er allerede blevet erklæret for en »farce« af oppositionen, der er blevet udsat for omfattende chikane i valgkampen. Oppositionslederen Garri Kasparov tøver ikke med at kalde systemet et »diktatur«. Men Putin forstår kun alt for godt farerne ved at gøre sig selv til evighedspræsident, siger en anden af hans kritikere, forfatteren Lilja Sjevtsova. »Han forstår truslen, men frygter tilsyneladende endnu mere, hvad der vil ske, hvis han slipper rattet,« skrev hun i går en kommentar.