En person er skudt under en protestmarch mod Trump

Protester mod USA's nyvalgte præsident fortsatte natten til lørdag i en række amerikanske byer.

People try to move away from a gas cloud during a protest against the election of Republican Donald Trump as President of the United States in Portland, Oregon, U.S. November 12, 2016. REUTERS/William Gagan FOR EDITORIAL USE ONLY.NO RESALES.NO ARCHIVES Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Portland. En person er skudt under en protestmarch i Portland i staten Oregon mod USA's nyvalgte præsident, Donald Trump, oplyser politiet.

Det er en demonstrant, der er ramt, men det er ikke oplyst, hvad hans eller hendes tilstand er.

Et øjenvidne siger til oregonlive.com, at det ikke er politiet, der har affyret skud.

Han siger, at demonstranterne bevægede sig over broen Morrison Bridge, da en bil med flere personer kom fra den modsatte retning.

Bilens passagerer hoppede ud af bilen, og den ene af dem havde en pistol, som han først affyrede op i luften, inden han skød en af demonstranterne i underlivet.

Det sker efter endnu et døgn med protester rundt om i USA mod Trump.

Der har natten til lørdag været demonstrationer i blandt andet Miami, Atlanta, Philadelphia, New York og San Francisco.

/ritzau/