En ny nation er født

Shiamuslimer og kurdere kunne i går fejre Iraks første demokratiske valg, mens den midlertidige premierminister Allawis moderate liste måtte nøjes med en tredjeplads blandt irakiske vælgere.

Læs mere
Fold sammen

LONDON: Tallene var tørre og stemmen monoton, da Farid Ayar stillede sig op foran verdenspressen og begyndte at læse op fra sine papirer. Men det var intet mindre end verdenshistorie, han som medlem af den irakiske valgkommission gjorde irakere og resten af verden delagtig i.

Resultaterne af et valg, som hverken Irak eller resten af verdenen for bare få år siden havde forestillet skulle finde sted.

»I dag har vi set fødslen af et nyt Irak og et frit folk,« sagde Farid Ayar.

Den daglige vold
Det er en fødsel, der bestemt ikke har været smertefri, og i går som på alle dage siden den amerikansk-ledede invasion i marts 2003 var landet hærget af vold.

Netop volden og de mange terrorangreb har formentlig været skyld i, at landets midlertidige premierminister Iyad Allawi kun kunne mønstre en tredjeplads i den samlede dom fra de irakiske vælgere. Almindelige irakere er stadig frustrerede over at leve i konstant frygt for terrorangreb, og det er trods støtte fra både britiske og amerikanske styrker ikke lykkedes at etablere noget, der ligner kontrol over oprørsgrupper og selvmordsbombere.

Selve valget 30. januar fandt sted i en bølge af fornyet vold - både før og efter valgdagen. Efter to ugers ventetid og arbejde med at tælle op var den irakiske valgkommission endelig i går til at offentliggøre de officielle resultater af Iraks første demokratiske valg.

Valgets ubestridte vinder blev den shiamuslimske koalition støttet af storayatollah Ali al-Sistani med knap 48 procent af stemmerne, mens den kurdiske alliance appellerede til godt 25 procent af de irakiske vælgere.

I de kommende uger vil der blive indgået politiske aftaler og foregå forhandlinger, der skal være med til at sikre de første skridt på vejen til dét, der skal ende med et irakisk parlament med en splinterny irakisk forfatning.

I første omgang skal der udpeges en præsident og to vicepræsidenter, der skal udgøre et præsidentielt råd. Det præsidentielle råd udpeger derefter en premierminister, der til gengæld får magt til at udnævne ministre i den midlertidige regering. Det ventes, at den shiamuslimske liste med de mange stemmer i ryggen ikke får de store vanskeligheder med at sætte sig på premierministerposten, hvor den virkelige magt vil være at finde.

For at kunne besætte præsidentposten og derpå premierministerposten, er det dog nødvendigt for den nye koalition at have tre fjerdedele bag sig af de 275 medlemmer i nationalforsamlingen.

Når det er så afgørende, hvem der kommer til at sidde i spidsen af den kommende regering, så skyldes det, at det er nu, det skal besluttes, hvilken rolle islam skal have i den kommende irakiske forfatning, ligesom det kurdiske selvstyre er et af de store spørgsmål.

Endelig nedsættes der et midlertidigt råd med 275 politiske medlemmer, som skal være med til at formulere Iraks nye forfatning. Når den er på plads, er det meningen, at der skal være regulært parlamentsvalg i Irak i midten af december. Hvis alt går vel.

Sunnier må med
Trods glæden over den relativt store valgdeltagelse på 58 procent er der stadig store forhindringer for den politiske proces i Irak og sorte huller på landkortet, hvor vold stadig taler højere end demokrati.

I den såkaldte sunnitrekant var stemmeprocenten flere steder helt nede på to procent, og det kan hæmme den politiske proces.

Den lave deltagelse skyldes dels dødstrusler fra oprørsgrupper, dels, at sunnimuslimer, der - selv om gruppen udgør en minoritet i Irak - hørte til den herskende klasse under Saddam Hussein, ganske enkelt har boykottet valget i protest.

Medmindre det lykkes de øvrige politiske grupper at få sunnimuslimerne til blandt andet at tage del i udformningen af den nye forfatning, er udsigten til fred og forsoning mellem de etniske grupper i Irak meget lille.

Det er muligvis i erkendelse af de problemer, der venter forude, at der allerede nu tages højde for, at arbejdet med forfatningen kan forsinkes og dermed udsætte parlamentsvalget i december.

De nyvalgte politiske ledere skal også tage stilling til, om og i givet fald hvor længe man ønsker de internationale styrkers tilstedeværelse. FNs mandat for internationale tropper løber frem til, der er indsat en ny regering med en ny forfatning i ryggen.

Storbritanniens premierminister Tony Blair pointerede i går, at han ikke har planer om at trække britiske tropper ud af landet »så længe irakerne har brug for os til at opretholde demokratiet«.