»En ny Berlin-mur rejser sig i Ukraine«

For få måneder siden var han kendt som finansfyrste. Nu er han nærmere krigsherre. Med en hundrede kilometer lang forsvarslinje vil rigmanden Ihor Kolomoiskij beskytte Ukraine mod prorussiske styrkers fremmarch. »Det handler om landets overlevelse,« siger han.

En op mod 100 km lang forsvarslinje er i løbet af den seneste uge begyndt at tage form ned gennem Ukraine. Byggeriet skal tjene som forsvar mod de prorussiske separatister pg er fomamsoeret af dem ilraomsle rog,amd Ihor Kolomoiskij. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DNIPROPETROVSK: Med en finger tegner Ihor Kolomoiskij en zigzaglinje ned gennem sit land.

»Alt det her var vores, indtil de satte angrebet ind. Alle disse landsbyer,« siger han.Det store landkort på væggen viser ukrainske byer og landområder, som faldt til prorussiske styrker tidligere på måneden. Hundreder af ukrainske soldater mistede livet på linjen, der er farvet uskyldigt lyseblå med en overstregningstusch. Ihor Kolomoiskij tager et halvt skridt mod venstre. Han lader to fingre følge en anden linje. Hans linje.

»Her kommer de ikke længere. Her bygger vi vores positioner,« fortsætter den store mand med de små runde briller.Kortet er en slagplan, og planen er defensiv. Den viser en vel et hundrede kilometer lang forsvarslinje med planlagte kampvognspositioner, artilleri og skyttegrave. »Kolomoiskijs linje« kalder hans folk den. For det er ham, Ukraines tredjerigeste mand, der betaler.

»Den skal sikre landets overlevelse som stat,« siger Kolomoiskijs selv.

Krigen har vendt op og ned på mangt og meget i Ukraine. Efter fem måneders væbnet konflikt vipper landet på kanten af økonomisk ruin. Den ukrainske hær har lidt ydmygende nederlag til de russiskstøttede oprørere. Og en af konfliktens hovedpersoner står og taler som en general, selv om han egentlig bare er forretningsmand.

Ihor Kolomoiskij var indtil for få måneder siden mest kendt som den excentriske rigmand, der ejede fodboldklubben FC Dnipro og havde et akvarium med hajer på sit kontor. Hans imperium omfattede landets største bank, tungindustri og fragt. Også det danske flyselskab Cimber Sterling var på hans hænder for et par år siden.

Nu går hans penge til krigen. Op mod 10 millioner dollar om måneden koster det ham at finansiere to bataljoner af frivillige samt forsyninger til den ukrainske hær, anslår militæreksperter. Hans mønstrede sine bataljonerne, kort efter at han i marts blev udnævnt til guvernør i den østukrainske millionby Dnipropetrovsk. Siden er byen og Kolomojskijs private hær blevet et bolværk i kampen mod de prorussiske separatister, der den seneste måned igen været på fremmarch.

Putin er en fjende

Krigen sætter sit præg på kontoret, hvor jeg møder guvernøren. Den regionale administrationsbygning i Dnipropetrovsk ligner nærmere hovedkvarteret for en generalstab end en myndighed, hvor der diskuteres byggetilladelser og trafikregulering. På væggene hænger militære landkort og lister over befalingsmænd. Der hænger også et billede af Vladimir Putins ansigt udformet som en skydeskive.

Ihor Kolomojskij smiler skævt, da jeg spørger til skiven.

»Han er en fjende,« siger han og kigger over på Putin gennem sine små briller: »Han er gået over til djævlen.«

Det begyndte tilbage i 2008, da Rusland sendte tropper ind i nabolandet, Georgien, siger han. Nu gentager historien sig i Ukraine. Den russiske præsident forsøger at genoplive et storrussisk imperium, mener Kolomoiskij.

»Før var mit forhold til ham neutralt. Men siden 2008 er han gået over til åben konfrontation og aggression,« siger guvernøren.

Fjendskabet mellem rigmanden og præsidenten er efterhånden legendarisk. Kolomojskij betegnede i foråret den russiske præsident som en »lavstammet skizofren«. Putin svarede igen ved på et pressemøde at kalde Kolomojskij en »enestående bandit«.Nu er opgøret mellem dem blevet en underliggende fægtekamp i en væbnet konflikt i Europa. Kolomojskij siger, at han mistede værdier for op mod 300 millioner kroner, da Putin sendte tropper til Krim og senere flyttede Europas grænser, da han annekterede halvøen. Kolomojskijs besiddelser – hoteller, havnefaciliteter og banker – blev prompte nationaliseret af de nye prorussiske magthavere. Nu siger onde tunger, at Kolomoiskij nærmere kæmper for at beskytte sine besiddelser i Østukraine mod samme skæbne end af idealistiske årsager.»Det, jeg gør, taber jeg kun penge på. Jeg taber mange penge. Dette er langt vigtigere end snævre interesser,« lyder Kolomoiskijs svar.

Tog statens rolle

Kolomoiskij er elsket og hadet i Ukraine. De fleste græd tørre tårer over hans luksushoteller på Krim. Som mange andre af landets såkaldte oligarker er han kendt for at benytte sig af brutale metoder på sin vej mod toppen, siger Sergej Garmasj, der er forfatter til flere bøger om Ukraines stenrige erhvervselite. De seneste to årtier har Kolomoiskijs firmaer overtaget indtil flere konkurrenter, efter væbnede at mænd på belejlig vis har smidt de hidtidige ejere ud, skriver erhvervsmagasinet Forbes i et portræt af rigmanden. Men nu er Ukraine i krig, og Kolomoiskij er trådt frem som en af de få, der har haft mod og magt til at forsvare landet mod tungt bevæbnede prorussiske oprørere.

 

»Statsmagten i Ukraine er ikke funktionel, og han har gjort meget af det, som staten skulle have gjort. Han viste sig i dette tilfælde som en patriot,« siger Sergej Garmasj.

Finansfyrstens fremtrædende rolle skyldes mest af alt, at Ukraines væbnede styrker er i en elendig forfatning. Da kampene brød ud i april havde den ukrainske hær næppe mere end 6.000 kampklare soldater. Til sammenligning har Kolomoiskij – hævder hans egne folk i hvert fald – op mod 2.000 mand i uniform.

I begyndelsen af september gik det for alvor galt. Den ukrainske hær led et katastrofalt nederlag ved byen Ilovajsk. Det skete, da Rusland ifølge vestlige efterretninger satte egne regulære tropper ind på oprørernes side. Ukraine mistede op mod 65 procent af sit militære materiel, sagde landets præsident, Petro Porosjenko.

Nederlaget blev optakten til en skrøbelig våbenhvile i begyndelsen af september. Parterne enedes om at trække det tunge artilleri ud af en 15 kilometers zone på hver side af frontlinjen. Siden er fronten i praksis begyndt at ligne en grænse. Ukraine havde intet valg, mener Kolomoiskij.

»Hvad er alternativet? Kæmpe til sidste mand? Ville du ønske det i Danmark?« spørger han.Separatisterne indtog store landområder på få dage, og det kan de med russisk hjælp gøre igen, siger han. Vladimir Putin ønsker på længere sigt, at de prorussiske oprørere sætter sig på en flere hundrede kilometer lang landkorridor hele vejen til den annekterede Krim-halvø, frygter han. Det er derfor Kolomoiskijs bataljoner den seneste uge er begyndt at bygge en op mod hundrede kilometer lang forsvarslinje i god afstand fra de oprørske områder. Den omfatter mindst fire nybyggede befæstninger med kampvognspositioner og skyttegrave, konstaterer Berlingske ved selvsyn dagen efter interviewet.

»Vores bekymring er, at fronten flytter sig mod vest eller nord, forstår du. Regeringen bygger sin forsvarslinje. Vi bygger vores,« siger Ihor Kolomoiskij.

En mur der ikke vil stå i 40 år

Sandt er det, at der trækkes grænser i Ukraine i disse dage. Fredag mødtes ukrainske og russiske officerer i byen Solidar for at forhandle om en demarkationslinje for våbenhvilen. Den præcise grænsedragning er ukendt og dybt kontroversiel. Talrige ukrainske soldater er de seneste dage faldet under forsvaret af lufthavnen uden for Donetsk. Men ifølge Ihor Kolomoiskij er der under forhandlingerne allerede indgået en studehandel om at overgive lufthavnen til oprørerne. I stedet får Ukraine angiveligt et landområde længere mod syd, siger han.

Europa har til gengæld udsigt til en ny »frossen konflikt«, hvor et stort landområde kontrolleres af væbnede separatister, der ikke anerkendes af noget andet land. Den ukrainske præsident har for længst lovet oprørerne selvstyrerettigheder. Men separatistlederne afviser foreløbigt, at området nogensinde kan blive en del af Ukraine igen. En »ny Berlin-mur« er dermed under opbygning på frontlinjen, siger Ihor Kolomoiskij.

»Vi kan ikke vinde en militær sejr. Det vil Rusland ikke tillade. Vores opgave bliver at vise befolkningen, at livet er bedre her,« siger guvernøren, mens han kigger næsten opgivende på den blå linje på kortet.

»Den kommer ikke til at stå i 40 år. Den kommer til at stå i fire måneder. Eller fire år højst,« siger han.