En million fejrede nytår på Times Square

Renovationsarbejdere rydder op på Times Square i New York tidligt nytårsmorgen. Jeenah Moon/Reuters Fold sammen
Læs mere

Over et halvt døgn inden, at vi i Danmark kunne tage hul på det nye år, var året begyndt længere østpå.

De første til at træde ind i 2019 var Samoa og Kiribati, mens USA blev det sidste land.

Den måske mest kendte af nytårsfejringer i verden finder sted på Times Square i New York.

Her havde over en million mennesker trodset regn og kulde og var mødt frem på pladsen, hvor popstjernen Christina Aguilera satte festen i gang foran de regnjakkeklædte festdeltagere.

Traditionen tro var det storbyens berømte krystalkugle, der blev tændt, hævet og derpå sænket igen for at markere de sidste sekunder af 2018 og begyndelsen på 2019.

/ritzau/