En million blæksprutter skal slagtes hvert år på ny farm. Forskere kalder slagtemetode for »ondskabsfuld«

Planen om at opføre den første farm til at opdrætte blæksprutter, får forskere til at slå alarm.

Forskere kritiserer planerne bag kommende blækspruttefarm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Jessen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Blæksprutter har aldrig før været i fangenskab med henblik på opdrætning, men i fremtiden kan verdens første blækspruttefarm åbne.

Planen er at slagte blæksprutterne ved at placere dem i isvand på -3 grader. Men denne metode kritiserer forskere som værende »ondskabsfuld«, skriver BBC.

Det spanske skaldyrsfirma Nueva Pescanova er firmaet bag den kommende blækspruttefarm. De har indtil videre investeret 65 millioner euro i farmen og mener ikke, at blæksprutterne kommer til at lide.

Hvert år skal op til en million blæksprutter slagtes og sælges i madvarerindustrien, hvilket svarer til omkring 3.000 ton.

De ottearmede blæksprutter vil blive holdt fanget i omkring 1.000 tanke i en toetagers bygning i Las Palmas på Gran Canaria.

Det har været diskuteret i årtier, hvordan blæksprutter kan holdes i fangenskab, og om det ville være etisk og miljømæssigt forsvarligt. Tilbage i 2019 meldte Nueva Pescanova ud, at firmaet havde fundet en løsning på at skabe en blækspruttefarm i Spanien.

Langsom og stressfuld død

Der er på nuværende tidspunkt ikke nogle regler for forholdene for blæksprutter i fangenskab. Dog har tidligere studier vist, at slagtemetoden med isvand giver fisk og skaldyr en »langsom og stressfuld død«.

Peter Tse er en professor i kognitiv neurovidenskab på universitetet i Dartmouth, og han advarer mod at bruge isvand til at slagte med:

»At dræbe dem med is ville være en langsom død … det ville være meget ondskabsfuldt og burde ikke være tilladt,« siger han til BBC.

Blæksprutter er intelligente dyr, og der er også tidligere blevet forsket i, at de kan mærke smerte og nydelse.

Hvert år fanges 350.000 ton blæksprutter fra verdenshavene ved brug af line og fælder.