En kulsort coronavittighed afslører det, mange syrere tænker: »Hvad er det, de prøver at bevise?«
Skal man tro de officielle tal, er Syrien et af de lande i verden, som hidtil har klaret den verdensomspændende coronapandemi bedst.

Skal man tro de officielle tal, er Syrien et af de lande i verden, som hidtil har klaret den verdensomspændende coronapandemi bedst.

Der er alt for meget ved Syriens coronatal, som ikke stemmer, og nu frygter flere, at en kulsort lægmandsanalyse er ved at udvikle sig til en dyster profeti:
Analysen lyder, at Assad-regimet i Damaskus er ved at udføre et ukontrolleret eksperiment i flokimmunitet, men med modsat fortegn, så at sige:
Regimet håber, at nok mennesker dør, før immuniteten sætter ind, så det har råd til at brødføde resten af befolkningen.
Den makabre analyse er ikke bare galgenhumor oven på en ulykkelig tragedie.
Selv om der slet ingen beviser er for, at regimet faktisk er i gang med at gennemføre en sådan strategi, illustrerer den, hvad mange syrere er begyndt at frygte.
Efter ti års krig, der har sendt halvdelen af befolkningen på flugt, lider Syriens tilbageblevne allerede under en kollapset økonomi, udbredt fattigdom, sanktioner, mangel på medicin – og på det seneste også mangel på mad. Oveni det landede covid-19.
Officielt er der i skrivende stund registeret 4.774 smittetilfælde og 228 dødsfald med coronavirus i Syrien, hvilket placerer Syrien i toppen af verdens mindst påvirkede lande.
Men det uafhængige magasin Newlines Magazine har som det første internationale medie interviewet en række læger og patienter, som bor i den regimekontrollerede del af Syrien, og de tegner et helt andet og langt mere dystert billede.
En læge forklarer, hvordan han blev instrueret til ikke at teste folk, som »sikkert bare havde influenza«.
Patienter fortæller om folk, som dør på hospitalsgangene.
De åbenlyst underrapporterede statistikker er ikke nødvendigvis et udtryk for, at regimet forsøger at skjule tallene, men snarere at det ingen anelse har om antallet af syge og døde, og tilsyneladende heller ikke er interesseret i at finde ud af det, mener lægerne.
I august skrev lederen af Damaskus’ sundhedsdirektorat på Facebook, at der måtte være mindst 112.500 tilfælde alene i hovedstaden. Ifølge ham døde omkring 75 personer med covid-19 dagligt. Siden slettede han sit opslag.
Ifølge Imperial College, som har udarbejdet estimater for covid-19-smitte i alle lande, bliver kun 1,25 procent af tilfældene i Syrien registeret. Ifølge deres studie har september alene budt på 4.380 dødsfald, som ikke er beskrevet nogen steder.
Måneden før viste en undersøgelse fra det uafhængige nyhedsbrev Syria in Context baseret på satellitbilleder, at Naija-kirkegården i de sydlige forstæder til Damaskus, hvor de fleste covid-19-ofre blev begravet, var ved at blive kraftigt udvidet.
Den syriske regering vedtog ellers en række restriktioner i det tidlige forår, såsom et delvist udgangsforbud, lukning af skoler og forretninger i nogle uger og forbud mod at forsamle sig. Men tiltagene blev hurtigt udfaset. Desuden kunne man ifølge Newlines Magazine bestikke sig ud af restriktionerne, alt imens regimet har underspillet smittens omfang.
Men som en af lægerne beskriver det, giver den strategi, selv i et autoritært styre, dårlig mening:
»Det minder mig om folk, som går ud i T-shirt og shorts, når der er frostgrader udendørs,« siger lægen til magasinet.
»Hvad er det de prøver at bevise? Skal folk klappe ad dem, fordi der ikke er særlig mange coronatilfælde? Det er en pandemi, som rammer alle vegne, selv de mest stabile og udviklede lande.«
At Syrien hverken har kapaciteten til at teste eller behandle coronapatienter, er imidlertid ikke overraskende.
Siden den folkelige opposition mod landets regime i 2011 udviklede sig til en blodig krig, er mindst 350 hospitaler og lægeklinikker blevet bombet. Ifølge Physicians for Human Rights er mindst 923 læger blevet dræbt. Derudover er tusindvis af læger flygtet fra landet.