»En krigers tankegang«: Mullah Omar-»kloning« overtager Taleban-styringen

Talebans nye frontfigur, krigsveteranen Heibatullah Akhunzadah, varsler mere krig end fredsforhandlinger. Hans største opgave bliver at holde sammen på bevægelsen.

Talebans nye mand i front, Mullah Haibatullah Akhundzada, skal samle den pressede bevægelse og står ikke tilbage for at tage håndfaste midler i brug. Fold sammen
Læs mere

MELLEMØSTEN: Få timer efter hans udnævnelse som Talebans nye leder, angreb en af bevægelsens selvmordsbombere en bus med afghanske dommere i hovedstaden Kabul.

Hændelsen tolkes allerede som et signal om, hvilken vej Taleban-bevægelsens nye leder, Heibatullah Akhunzadah, foretrækker. Krigens vej. Den nye leder afløser Mullah Akhtar Mansour, der blev dræbt i et amerikansk droneangreb for nylig. I modsætning til den tidligere legendariske enøjede leder Mullah Omar, hvis død bevægelsen holdt hemmelig i næsten to år, er Heibatullah Akhunzadah blevet udnævnt på rekordtid.

Taleban, der stadig er presset af USAs droner, og i intern konflikt på grund af afhoppere til Islamisk Stat, har brug for en leder, der kan sende klare signaler og holde sammen på terrorbevægelsen.

Det menes Heibatullah Akhunzadah, der er midt i 50erne at være mand for. Han er født og opvokset i Kandahar og er en af de personer, der har været med Taleban-bevægelsen siden 1994. En logisk karriere for en mand med årelang erfaring fra det mujahideen-netværk, der kæmpede mod Sovjetunionens soldater i Afghanistan i 1980erne.

I chefens inderkreds

I Talebans tidlige dage gav Mullah Omar den religiøs lærde Akhunzadah ansvaret for den militære domstol i Kandahar. Samtidig med, at titlen gav Akhunzadah mulighed for at gøre sig til en af bevægelsens nøglepersoner, gav den ham også omdømmet som en stærkt konservativ og hård leder. Fra sin position som dommer i Kandahar, udstedte Heibatullah Akhunzadah dødsdomme over de afghanere, der forbrød sig mod Talebans fundamentalistiske love. I samme periode blev han en af de få personer, Mullah Omar rådførte sig med om religiøse anliggender.

Ifølge afghanske observatører minder Akhunzadah på mange måder om den afdøde Mullah Omar. Afghanistan-ekspert Sami Yousafzai har mødt Akhunzadah ved flere lejligheder, og sammenligner ham med Mullah Omar.

»Der er mystik om hans baggrund, og hans vaner er holdt hemmelige. Han bryder sig ikke om at vise sig offentligt og kan ikke lide at få sit billede taget. Han ved ikke engang, hvordan man bruger en mobiltelefon. Han er en typisk stammeleder,« siger Sami Yousufzai til TV-stationen al-Jazeera.

God til at forføre sit publikum

Men han omtales af mange som en god taler, der har evnen til at forføre sit publikum. En egenskab Taleban har brug for, når nye unge afghanere og pakistanere skal lokkes til at kæmpe for terrorbevægelsen.

Efter Mullah Omars død blev Akhunzadah forfremmet til Talebans næstkommanderende, hvilket betød, at han genoptog sin tidligere beskæftigelse som autoritet på slagmarken. Han menes at have stået for ledelsen i perioder, hvor Mansour var væk på rejser til Pakistan. Han har givet ordrer til udførelse af en række bombeangreb, og blandt sine egne blev han kendt for at sige, at enhver, der udfordrer eller afviser Mansours lederskab, skal likvideres.

Derfor anses han for at være en kompromisløs leder og ikke en person, der har fredsforhandlinger som øverste prioritet. Efter Akhunzadehs udnævnelse til Talebans nye leder, udsendte den afghanske præsidents talskvinde, Sayfar Zafar Hashemi, en trussel via sin Twitter-konto.

»Taleban har nu muligheden for at ende volden, for ellers vil gruppen lide samme skæbne som Mansour,« skrev hun.

Akbar Agha, tidligere medlem af Taleban, citeres på al-Jazeera for at sige, at sådan en truende taktik ikke vil virke på Akhunzadah. »Han vil styre Taleban nøjagtigt, som Mullah Omar gjorde. Han har en krigers tanke­gang,« siger han.

Fredsforhandlinger - nej tak

I forbindelse med udnævnelsen af Akhunzadah blev to næstkommanderende også udnævnt. Den ene er Mullah Omars søn, Yaakub, mens den anden er Sirajuddin Haqqani. Sidstnævnte står i spidsen for det Haqqani-netværk, der er sat i forbindelse med stribevis af dødelige terrorangreb i Kabul gennem de seneste år. Udnævnelsen af de to forstærker teorien om, at Taleban bevæger sig ad kompromisløshedens vej og væk fra fredsforhandlinger med den afghanske regering. I en båndoptagelse, der er blevet sendt ud via sociale medier, sagde Akhunzadah umiddelbart efter sin udnævnelse, at Taleban ikke har intentioner om at tage del i fredsforhandlinger.

»Nej, nej vi vil ikke deltage i nogen form for fredsforhandlinger,« lyder det i bånd­optagelsen. Stemmen er angiveligt Akhunzadahs.

Taleban har haft medvind siden NATO afsluttede sine største militære operationer i Afghanistan i 2014. Terrorbevægelsen, der regerede indtil den amerikanske invasion i 2001, har været i stand til at generobre store landområder siden 2014. I dag kontrollerer Taleban større landområder end på noget andet tidspunkt de seneste 15 år.

I løbet af de seneste måneder er den afghanske regering begyndt at føre en hårdere politik over for Taleban. Seks af terrorbevægelsens medlemmer blev henrettet for nylig, som en del af denne politik og som straf for et bombeangreb, der kostede 64 mennesker livet i april.