En kinesisk forpost ved Det Røde Hav

Den amerikanske Camp Lemonnier har haft til huse i Djibouti på kanten af Det Røde Hav og Adenbugten siden 2001, men nu må de vænne sig til nye naboer: kineserne er ved at bygge en flådebase kun et par kilometer væk.

USA har drevet Camp Lemonier i Cjiboui siden terrorangrebene 11. september 2001. Nu får de amerikanske militærfolk kinesere som deres nærmeste naboer. Foto: Pedro Ugarte/AFP Fold sammen
Læs mere

De to lande har snesevis af interkontinentale atomraketter rettet mod hinandens storbyer. Deres fregatter og kampfly står ikke sjældent over for hinanden i Det Sydkinesiske Hav.

Men Kina og USA har ingen fælles grænse, så de nøjes i reglen med at kredse om hinanden og så i øvrigt forlade sig på satellitter og snushaner i cyberspace for at få et glimt af, hvad modparten går og fordriver tiden med.

Nu skal de to strategiske rivaler imidlertid til at vænne sig til at være naboer her i denne solsvedne plet afrikansk udørk. Kina er nemlig i færd med at opføre sin første oversøiske militærbase i Djibouti – blot et par kilometer fra Camp Lemonnier, en af amerikanernes største og vigtigste militærinstallationer på fremmed grund.

Med den stadig stigende spænding over Kinas øbyggeri i Det Sydkinesiske Hav er amerikanske strateger bekymrede for, at en flådehavn så tæt på Camp Lemonnier kunne fungere som en plads i første parket med fuldt udsyn til de amerikanske anti-terror­operationer på Den Arabiske Halvø og i Nordafrika.

»Det svarer til at have et konkurrerende fodbold­hold til at træne på banerne lige ved siden af,« siger Gabriel Collins, der er ekspert i kinesisk militær og en af grundlæggerne af analyseportalen China SignPost. »De kan kigge over hegnet og få vigtig viden om vores taktik. På den anden side er det jo en mulighed, som gælder begge veje.«

Camp Lemonnier blev grundlagt efter terror­angrebene 11. september 2001 og rummer i dag 4.000 amerikanere. Nogle er involveret i tophemmelige missioner såsom droneangreb i Mellemøsten og på Afrikas Horn eller angrebet ind i Yemen, som i januar kostede en af de amerikanske Navy SEALs livet. Basen drives af US Navy og ligger klos op ad Djiboutis internationale lufthavn, og den er den eneste permanente amerikanske militærinstallation i Afrika.

Ud over bekymringen for at blive kigget i kortene er amerikanerne også bekymrede over den langsigtede holdbarhed af en alliance, der ellers har tjent Washington godt i den globale kamp imod islamistisk ekstremisme. Her peger man især på de milliardstore lån, kineserne har ydet Djiboutis forgældede regering.

Det er dog mindst lige så vigtigt at have øje for, at flådebasens konstruktion udgør en mile­pæl for Beijings ekspanderende globale ambitioner, siger eksperterne. Disse ambitioner kan potentielt true USAs langvarige militære overherredømme.

»Det er en skelsættende strategisk udvikling,« siger Peter Dutton, professor i strategiske studier ved Naval War College i Rhode Island, der har studeret satellitoptagelser af de nye konstruktioner.

»Der er tale om en ekspansion af sømilitær magt, som skal beskytte handelsinteresser samt Kinas regionale interesser på Afrikas Horn,« siger professor Dutton. »Og det er netop, hvad ekspanderende magter gør: Kina har lært af briternes optræden for 200 år siden.«

Et fodfæste langt hjemmefra

De kinesiske myndigheder nedtoner betydningen af basen og siger, at den altovervejende skal tjene til at støtte den indsats mod pirateri, som har bidraget til at gøre handels­ruterne i somalisk farvand sikrere.

»Støttefaciliteterne vil overvejende blive brugt til hvile og genoptræning for de kinesiske styrker, der deltager i eskortmissioner i Adenbugten og de somaliske farvande, samt fredsbevarende arbejde i FN-regi og humanitære redningsaktioner,« lyder det fra forsvarsministeriet i Beijing i et skriftligt svar på en række spørgsmål.

Ud over at have 2.400 fredsbevarende soldater i Afrika bruger kineserne også sine flåde­fartøjer til at eskortere flere end 6.000 både fra en lang række lande gennem Adenbugten, hed det i ministeriets svar. Kinas militær har også evakueret landets egne statsborgere, som har været fanget i urolige områder rundt om i verden. I 2011 hentede militæret således 35.000 hjem fra Libyen, og i 2015 600 fra Yemen.

I takt med, at Kinas flåde har tiltaget sig disse nye roller langt hjemmefra, har dets ledende officerer dog kæmpet for at vedligeholde deres fartøjer og sikre forsyninger af brændstof og fødevarer.

Ifølge kaptajn Liu Jianzhong, tidligere politisk kommissær på en kinesisk destroyer i Adenbugten, betød manglen på en fast havn i området, at det kinesiske personnel blev udmattet af de lange perioder til søs.

»Vi kom ikke i land i seks måneder ad gangen, og mange af søfolkene fik fysiske og psykiske problemer,« siger han til det statslige China Military Online. Derfor vil der også blive opført en idrætshal i forbindelse med den nye base.

Fra Det Gule Hav til Californiens kyst

Professor Dutton vurderer, at Beijing vil forsøge at »akklimatisere« verden til basen ved i første omgang at bruge den til kommercielle formål, når den bliver taget i drift senere på året. Først gradvist vil antallet af krigsfartøjer tage til.

»Der vil blive tale om en relativt trinvis udstationering af sømilitær magt. Der vil ikke blive tale om et Yokosuka,« siger professoren med henvisning til den amerikanske Syvende Flådes hjemhavn i Japan.

I sit skriftlige svar siger det kinesiske forsvars­ministerium, at man ikke agter at fravige landets »defensive« militære politik, og at basen ikke skal ses som et tegn på »et våbenkapløb eller en militær ekspansion.«

I dag sejler kinesiske marinefartøjer – herunder atomdrevne ubåde – overalt på Jorden, fra Det Gule Hav til Sri Lanka og San Diego. Og beslutningen om at etablere en oversøisk militær­installation kommer da heller ikke som en overraskelse for dem, der har fulgt Beijings gradvise nytænkning af årtiers princip om ikke-indblanding i andre landes forhold.

»Faciliteterne i Djibouti udgør et meget interessant udtryk for Kinas voksende kapacitet og ambition,« siger Andrew S. Erickson, der er ekspert i Kinas maritime magt ved Naval War College.

»De vil ikke alene give dem fornyede muligheder inden for sømilitær logistik, men også styrke Kinas image hjemme såvel som i udlandet.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist