En imploderet ubåd kan ligne ribbenene på en udmagret hest

Indonesien frygter, at forsvundet ubåd er imploderet. Stort pres kan mase den kort og give bølger langs siden.

Foto: SONNY TUMBELAKA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ubåd med 53 personer om bord har været forsvundet ud for Indonesien siden onsdag, og lokale myndigheder frygter, at den er imploderet.

Lørdag konkluderer landets militær, at ubåden formentlig er forlist, efter at de mener at have lokaliseret den på 850 meters dybde og har bjærget effekter, der stammer fra fartøjet.

Når en ubåd imploderer af stort tryk på dybt vand, ændrer det formen på undervandsbåden. En implosion er en slags omvendt eksplosion. Mens eksplosionens kraft går udad, vender implosionen indad.

Det fortæller Ditte Dyreborg, der er orlogskaptajn i søværnet. Da Danmark havde undervandsbåde, var hun ubåds-teknikofficer.

»Hvis en ubåd farer i dybet, bliver trykket større, større og større,« siger hun.

Det stærkeste sted på ubådens skrog er spanterne, der udgør skelettet.

»Der er en vis afstand mellem dem. Og efterhånden som man kommer længere ned, vil pladerne mellem spanterne bøje indad, og på et tidspunkt vil de kollapse.«

»Så har du implosionen.«

»Ubåden vil i princippet blive kortere og få bølger hen langs siden. Det vil ligne en udmagret hest, hvor man kan se ribbenene hele vejen hen,« siger Ditte Dyreborg.

Luften i ubåden bliver med ét presset ud, og mennesker i båden bliver mast flade, fortæller orlogskaptajnen.

Ubåden "KRI Nanggala" har siden 1981 været en del af den indonesiske flåde. Den blev brugt i forbindelse med en øvelse onsdag, og den skulle til at affyre torpedoer i en manøvre, da signalet til fartøjet forsvandt.

På det tidspunkt var fartøjet cirka 95 kilometer nord for øen Bali. Lørdag formiddag dansk tid har den indonesiske flåde fundet, hvad den formoder er ubåden.

Den befinder sig på 850 meters dybde, hvor trykket er cirka 85 bar. Ved havets overflade er trykket til sammenligning 1 bar. Når først ubåden er på dybt vand, kan besætningen ikke forlade den og selv stige op.

»Man kan stige ud fra en ubåd, og typisk vil man gøre det fra maksimalt 60 meter. Men man kan lave fri opstigning i op til 100 meter.«

»Det kan man ikke fra ubådens dykkedybder,« siger Ditte Dyreborg.

Der er fundet dele fra ubåden i havet - blandt andet en flaske med smøremiddel til periskopet - og ubåden betragtes af indonesiske myndigheder som værende forlist.

Ifølge en indonesisk flådechef kunne den 1395 ton tunge ubåd dykke til omkring 500 meters dybde.

Det er ikke opklaret, hvordan den formodede ulykke er sket. Ifølge Ditte Dyreborg kan ubådsulykker skyldes et hav af fejl - både menneskelige, tekniske og udefrakommende.

»Der kan opstå uheld med batterier eksempelvis, som bliver for varme og udvikler brint. Brint er knaldgas, men det kan også fortrænge luften, så man dør af iltmangel.«

»For højt tryk i båden kan ændre luftens beskaffenhed, så den bliver giftig. Der er også den mulighed, at udefrakommende tryk kan få båden til at implodere, så den trykkes flad som en mast konservesdåse.«

»Den kan også blive påsejlet, nævner orlogskaptajnen som eksempler på nogle af de fejl og ulykker, der kan opstå.«

Der var 53 personer om bord i ubåden, da den forsvandt. Deres tilstand kendes lørdag over middag ikke.

/ritzau/