En billet til metroen i Istanbul? Det bliver 87 plasticflasker

Tyrkiet er Europas største skraldproducent. Med en række nye initiativer forsøger tyrkerne nu at bekrige årsagen: befolkningens massive forbrug af plastic.

Flaskeautomat
En dreng og hans mor putter plasticflasker i en automat ved en af Istanbuls metrostationer for at få flere penge ind på rejsekortet. Tyrkiet er med sine 80 millioner indbyggere blandt verdens værste forurenere i verdenshavene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bulent Kilic/AFP/Ritzau Scanpix

I Istanbul har byens 15 millioner indbyggere fået en ny møntfod til betaling af de daglige rejser: plasticflasker.

Som et pilotprojekt kan indbyggerne i Tyrkiets største by nu på udvalgte stationer betale bus- eller metroturen ved at smide plasticflasker og metaldåser ind i en maskine, som knuser affaldet og veksler værdien til penge på deres rejsekort.

Det kræver ganske vist 87 flasker at skrabe penge sammen til en gratis tur, ligesom der endnu kun er opsat tre automater i megabyen.

Men for et land på 80 millioner indbyggere, der har en notorisk dårlig historik, når det gælder genbrug og håndtering af skrald, er Istanbuls første metroflaskeautomater det tætteste, man kommer begyndelsen på en miljørevolution.

LÆS OGSÅ: Tækkelighed er hot, miniskirts not: »Anstændig mode« med et pift af islam er boomende milliardbusiness

Tyrkiet er den absolut største affaldsproducent i Europa, såfremt man ser på andelen af skrald, som ikke bliver genanvendt. En ny rapport fra Verdensnaturfredningsforeningen viser, at Tyrkiet også er det land, som smider mest plastic i Middelhavet – 144 ton om dagen.

Ifølge Yale Center for Environment Law and Policy ligger landet nummer 108 ud af 180 lande i miljøhåndtering. Danmark er i top på en tredjeplads.

Det er sådan set ikke, fordi der ikke findes systemer til affaldssortering, fortæller Ece Kuray, projektleder i organisationen Mind Your Waste, til Berlingske.

Der findes allerede affaldssorteringssystemer i Tyrkiet. Problemet er, at befolkningen ikke er særligt god til at bruge dem. Her sorterer arbejdere affald på et genbrugscenter i Istanbul. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bulent Kilic/AFP/Scanpix.

»Problemet er, at folk ikke bruger dem,« siger Ece Kuray.

»Byen er overbefolket, og folk har mange andre problemer at tænke på end skrald. Derfor går vores vigtigste arbejde med at øge bevidstheden,« siger hun.

Slut med gratis poser

Miljø og grønne politikker er langtfra det, som står øverst på dagsordenen blandt tyrkerne – et land, der kæmper med en stagnerende økonomi, svækket valuta og indskrænkelse af en række politiske rettigheder.

Alligevel er der tegn på, at politikerne – blandt andet for at nærme sig EU – er begyndt at prioritere sagen.

En ny lov, som blev vedtaget i denne uge, gør det således ulovligt for supermarkeder og andre butikker at uddele gratis plasticposer til kunderne. Gør de det alligevel, risikerer de en bøde.

LÆS OGSÅ: De unge, rige og kloge flygter ud af Tyrkiet: »Alle leder desperat efter en vej væk«

For danske forbrugere kan det lyde som en selvfølge. Men i Tyrkiet, hvor den enkelte borger i gennemsnit anvender 440 plasticposer om året, er der tale om et radikalt skridt. Målet er at nedbringe tyrkernes poseforbrug til 40 om året inden 2025.

I dag bliver kun 11 procent af Tyrkiets skrald genanvendt. Om fem år er det målet, at andelen skal være steget til 35 procent.

Ece Kuray, projektleder, Mind Your Waste

»En plastikflaske er affald næsten øjeblikket efter, at du har købt den. Det er et spørgsmål om minutter.«


Og netop her er gulerødder som gratis busture og straf til butikker vigtige redskaber. I sidste ende afhænger succesen dog af den enkelte tyrker, pointerer Ece Kuray fra Mind Your Waste:

»På dette område er Tyrkiet stadig et udviklingsland. Det går fremad med miljøbevidstheden, men det går langsomt.«

Den vigtigste kamp for organisationen, der blandt andet samarbejder med landets kommuner om at fremme affaldshåndtering, er at bekæmpe tyrkernes massive forbrug af engangsemballage.

»Tænk over det,« siger Ece Kuray:

»En plasticflaske er affald stort set øjeblikket efter, at du har købt den. Når vandet er drukket, er beholderen skrald. Det er ofte et spørgsmål om minutter.«