JERUSALEM: »De siger, at det ikke er en religiøs krig. Det ER en religiøs krig!«

Hans stemme knækker. Han er hæs og forsøger at opildne de mere end 100 fremmødte jødiske bosættere, der er mødt op for at vandre gennem byen. Fra stedet hvor rabbiner Yehuda Glick blev forsøgt myrdet i sidste uge og ned til Tempelpladsen, der også kaldes Haram al-Sharif på arabisk.

Det lykkes.

Tidligere Knesset-medlem Michael Ben Ari får sine klapsalver. Først halvhjertede. Efter et par minutter fra alle de fremmødte.

»Om morgenen er han kok. Om aftenen massakrerer han. Om morgenen er han traktorfører. Om eftermiddagen kører han hoveder af folk med sin traktor,« råber Michael Ben Ari i mikrofonen og hentyder til de seneste to terrorangreb i Jerusalem, hvor palæstinensere er kørt ind i grupper af israelere i bil med dødelig udgang.

Hans tale handler om at vise araberne i Jerusalem, hvem ejerne er. Hvem der var her først. Hans kritik af den israelske regering, der igen i dag har gentaget over for Jordan, at der ikke vil blive ændret på status quo-aftalen på Tempelbjerget, så jøder kan få adgang til at bede deroppe, er massiv.

»Der er ingen sameksistens«

»Jeg kom sulten fra arbejde til Jerusalem i går. Gik ind for at købe en falafel. Hvad ser jeg foran mig? En terrorist (araber, red.). Så gik jeg ind for at spise en pizza. Hvad ser jeg foran mig? En terrorist. Jeg vil ikke sponsorere terrorister,« siger han og slår helt fast, hvad det handler om for hans vedkommende.

»Der er ingen sameksistens. Det her er ikke nogen tredje intifada. Det er en stor krig for dette land,« råber han til de tiltagende klapsalver.

Samtidig begynder de fremmødte betjente at røre på sig, inden højrenationalisterne bevæger sig i retning af Tempelpladsen. Ude i de fjerne arabiske nabolag høres dunk her og der. Fra de israelske betjentes tåregaspatroner, fra palæstinensernes fyrværkeriraketter, som de retter mod politistyrkerne. På telefonen tikker nyheder ind om israelske busser, der bliver stenet og angrebet med molotovcocktails. En suspekt pakke detoneres af bombeeksperter på Davidka-torvet i byens centrum.

Israels selverklærede hovedstad er fanget i en voldscyklus, der ikke vil lade sig dæmpe, til trods for massivt politiopbud og afstandtagen fra regeringens side, hvad angår højrenationalisternes intentioner om at bede på bjerget og i ideen om opførslen af et tredje jødisk tempel i stedet for de muslimske helligdomme al-Aksa-Moskeen og Klippemoskeen.

Fra palæstinensisk side beskylder man den israelske regering for at opildne til vold med regeringens seneste tiltag til at bygge nye boliger i Østjerusalem til jødiske bosættere.

Vrede på begge sider

På sociale medier er en palæstinensisk kampagne, der hedder »ham, der kører nogen ned«, begyndt at blive omtalt blandt byens palæstinensere.

To palæstinensere, Khaled og Marwan står på en benzinstation omkring 500 meter fra højrenationalisternes demonstration. Til spørgsmålet om de kender til den såkaldte »bil-intifada«-kampagne, smiler de med et glimt i øjet. De kender udmærket godt kampagnen, men ønsker ikke at sige mere.

»Bil-intifada«-kampagnen går under det arabiske navn »Daes« og er inspireret af det arabiske navn for Islamisk Stat, »Daesh«. Når det står skrevet på arabisk er forskellen to prikker over s’et.

De to seneste bilterrorangreb i Jerusalem har fået Israel til at sende flere betjente på gaden og anbringe store firkantede betonblokke ved nogle af de letbane- eller busstoppesteder, man mener er mest udsatte.

Stemningen smitter af på den jødiske lokalbefolkning, hvoraf mange ikke længere tør køre med arabiske taxachauffører, og hvor dagens samtaleemne er, hvorvidt der er tale om en intifada eller ej. Israelerne er ikke enige. Nogle mener, at det først er en intifada, når busser sprænges i luften. Andre mener, at den er i fuld gang.

Hamas i Gaza udnytter den anspændte stemning i Jerusalem til at opfordre til mere vold og demonstrationer på daglig basis. Hamas har opfordret til demonstrationer i dag, fredag, i samtlige af Vestbreddens største palæstinensiske byer, og ikke kun i Jerusalem. Sidste fredag blev kaldt vredens dag. I dag er ingen i tvivl om, at vreden er til stede på begge sider, og at konfliktens kerne i øjeblikket hedder Tempelbjerget eller Haram al-Sharif.