Lørdag aften dansk tid stemmer Repræsentanternes Hus i USA om en stor økonomisk og militær pakke til Ukraine og andre allierede.
Forventningen er, at demokrater og republikanere godkender at afsætte 60,8 milliarder dollar eller 426 milliarder kroner til Ukraine i krigen mod Rusland, efter Repræsentanternes Hus fredag sagde ja til at sende en pakke på 95 milliarder dollar til endelig afstemning.
Udover støtten til Ukraine er der afsat store beløb til Israel, Taiwan og andre allierede i Sydøstasien.
316 stemte for, herunder 165 demokrater og 149 republikanere, og 94 stemte imod.
Det er en betydelig udvikling i amerikansk udenrigspolitik, efter at den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, tidligere helt har afvist at sætte en stor pakke med hjælp til Ukraine, Israel og Taiwan til afstemning.
Han har været under hårdt pres for sine egne partifæller, hvor flere republikanske politikere er modstandere af at sende flere penge til Ukraine og har truet med at vælte ham af pinden, hvis han tillod en afstemning. Samtidig er han blevet beskyldt af demokrater for at efterlade et desperat Ukraine i stikken i deres kamp for at forsvare sig mod Rusland.
Så hvorfor vælger Mike Johnson nu at bringe sit eget liv som formand for Repræsentanternes Hus i fare? Og hvordan har Joe Biden fået overtalt manden, der længe har været en torn i øjet på den amerikanske præsidents forsøg på at sende omfattende militær hjælp til Ukraine?
Alvorlige rapporter
I måneder har Joe Biden og Det Hvide Hus bag lukkede døre advaret Mike Johnson om, at en hjælpepakke til Ukraine er uundgåelig, skriver POLITICO. Der vil komme et »make or break-øjeblik« i Ukraines krig mod Rusland.
Kort før Johnsons pludselige kovending tidligere på ugen om at sætte den milliardstore hjælpepakke til afstemning, landede der så dugfriske rapporter fra amerikanske efterretningstjenester, som alarmerede både medlemmer af Kongressen og Biden-administrationens embedsmænd om Ukraines forsvindende chancer for at vinde krigen.
I torsdags udtalte CIA-direktør, Williams Burns, at Ukraine »kunne tabe på slagmarken inden udgangen af 2024«, hvis ikke de fik mere amerikansk hjælp.
»Han (Mike Johnson, red.) indser, at han ikke kan udsætte det længere. Vi har arbejdet med ham i flere måneder for at forsøge at få ham til at nå til et sted, hvor han sætter det til afstemning,« sagde en embedsmand til POLITICO, der har bedt om anonymitet for at udtale sig om private samtaler.
En solid portion nudging
Mike Johnsons støtte til en ukrainsk hjælpepakke er ikke blot en udenrigspolitisk sejr for Biden, der ikke har formået at få godkendt en ny omgang militærhjælp til det hårdtramte land siden slutningen af 2022.
Det er også en validering af en strategi i Det Hvide Hus, der langsomt bag kulisserne har forsøgt at overbevise Johnson om alvorligheden ved Ukraines situation med flere hemmelige briefinger, siden han trådte til som formand for Repræsentanternes Hus i oktober 2023.
I stedet for offentligt at kritisere Mike Johnson for at nøle med en afstemning har man på den måde ladet ham finde sin egen vej frem til en løsning – også selvom det betød hyppige tilbageslag og frustration hos Bidens eget parti, Demokraterne, siger anonyme kilder tæt på præsidenten til Politico.
Og det har virket.
Da han onsdag fremførte planen om at sende en hjælpepakke til Ukraine til afstemning, sagde Mike Johnson:
»Jeg gør, hvad jeg mener, er det rigtige. Historien dømmer os for det, vi gør.«
Til CNN i onsdags uddybede han, at siden Anden Verdenskrig har ansvaret for den frie verden ligget på amerikanernes skuldre, og det er en rolle, som USA accepterer:
»Vi vil stå ved Israel, vores nære allierede og kære ven, og vi vil stå for frihed og sørge for, at Vladimir Putin ikke marcherer gennem Europa. Det er vigtige ansvarsområder,« sagde Mike Johnson.
