En af Gaddafis sønner kan være fundet død

To lig, der er fundet i Tripoli, kan være en af Muammar Gaddafis sønner og dennes efterretningschef.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En af den libyske leder, Muammar Gaddafis, sønner er måske fundet død sammen med en efterretningschef. Det rapporterer tv-stationen Al-Jazeera, der henviser til unavngivne kilder.

Det ene lig er måske Gaddafis søn Khamis, mens det andet lig er dennes efterretningschef Abdullah al-Senussi, oplyser Al-Jazeera.

Tidligere mandag forlød det, at to af Gaddafis sønner var sat i husarrest af oprørerne, der har tilkæmpet sig kontrol med det meste af hovedstaden Tripoli.

Al-Jazeera har desuden rapporteret, at en af Gaddafis to sønner, Muhammed, er flygtet fra husarresten med hjælp fra loyale sikkerhedsvagter mandag eftermiddag.

Khamis Gaddafi menes at have været en ledende general i Muammar Gaddafis styrker.

/ritzau/Reuters