En 21-årig mand er anholdt for at planlægge angreb mod Det Hvide Hus

Stor kritik har rejst sig fra USA, efter en canadisk mand er blevet idømt dødstraf i Kina. En navnestrid med Makedonien kulminerede onsdag aften i en mistillidsafstemning i det græske parlament. En mand er sigtet for at ville sprænge sig adgang til Det Hvide Hus og angribe de ansatte med skydevåben. Og den amerikanske investeringslegende John Bogle er død. Han blev 89 år.

En 21-årig mand er sigtet for at have planlagt et attentat mod Det Hvide Hus. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOSHUA ROBERTS/Reuters/Ritzau Scanpix

FBI anholder 21-årig for at planlægge angreb på Det Hvide Hus

En 21-årig mand er anholdt for at planlægge et angreb på Det Hvide Hus i USA. Det oplyser FBI ifølge nyhedsbureauet AP.

Manden er onsdag blevet anholdt i delstaten Georgia. Han anklages for at have planlagt et attentat mod Det Hvide Hus. Ifølge politiet ville han sælge sin bil for at få penge til skydevåben og eksplosiver.

En FBI-agent havde vist interesse for at købe bilen, og da de to mødtes, blev den 21-årige anholdt.

Ifølge statsanklager Byung Pak havde den 21-årige detaljeret planlagt angrebet. Han ville sprænge sig adgang til bygningen med en antitank raket, hvorefter han ville storme bygningen med skydevåben og håndgranater.

- Hans hensigt var angiveligt at angribe Det Hvide Hus og andre mulige mål i Washington D.C. ved at bruge eksplosiver, siger Byung Pak ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Truslen mod Det Hvide Hus er med anholdelsen neutraliseret, lyder det videre fra statsanklageren. Vurderingen er, at den 21-årige ikke havde nogle medsammensvorne.

Det er ifølge Reuters fortsat uvist, hvorvidt den mistænkte har en advokat, som kan svare på anklagerne.

FBI har haft den 21-årige i sigtekornet siden marts 2018, hvor myndighederne modtog en anmeldelse om, at han var blevet »radikaliseret«.

Siden da har FBI-agenter under dække fået ud af den mistænkte, at han ønskede at blive en »martyr«. Derudover gav han udtryk for, at han mente, at »jihad er den største gerning i islam«.

Han havde angiveligt planlagt, at angrebet skulle udføres omkring den 17. januar.

/ritzau/

USA kalder canadiers dødsdom i Kina for politisk motiveret

Det udløser stor kritik fra USA, at en 36-årig canadisk statsborger er blevet idømt dødsstraf i Kina.

USA kalder Kinas dødsdom til en canadisk statsborger for »politisk motiveret«.

Det oplyser USA's udenrigsministerium natten til torsdag dansk tid, skriver nyhedsbureauet AP.

Meldingen kommer, efter at USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og Canadas ditto, Chrystia Freeland, tirsdag diskuterede dommen i en telefonsamtale.

Her udtrykte begge ministre "deres bekymring over de vilkårlige tilbageholdelser og den politisk motiverede fængsling af canadiske statsborgere".

Det meddeler talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Robert Palladino.

Den 36-årige canadiske statsborger Robert Lloyd Schellenberg blev i november idømt 15 års fængsel i Kina for at have medvirket til at smugle 222 kilo metamfetamin fra Kina ind i Australien.

Mandag blev hans straf ændret til dødsstraf.

Ifølge den kinesiske anklagemyndighed var canadieren hovedmanden i en international gruppe, som stod bag smuglingen.

Robert Lloyd Schellenberg påstår, at han er uskyldig.

Canada bad onsdag Kina om at benåde Schellenberg.

Landets premierminister, Justin Trudeau, siger, at han er "ekstremt bekymret" over dommen. Han og Chrystia Freeland har i ugens løb begge holdt samtaler med flere af verdens ledere for at lægge pres på Kina.

Canada og Kina har befundet sig i en hård strid, siden canadiske myndigheder i december anholdt topchef fra den kinesiske telegigant Huawei, Meng Wanzhou.

Anholdelsen skete på anmodning fra USA, der ønsker hende udleveret til mulig retsforfølgelse. Siden da har Kina tilbageholdt tre canadiere.

Michael Kovrig, som er tidligere diplomat og rådgiver fra den internationale tænketank ICG, samt erhvervsmanden Michael Spavor er blevet anholdt for at have bragt Kinas sikkerhed i fare.

1. december blev den canadiske lærer Sarah McIver anholdt, beskyldt for at have arbejdet illegalt i Kina. Efter 29 dage blev hun frigivet.

/ritzau/

89-årig amerikansk investeringslegende er død af kræft

Stifteren af verdens største investeringsforening, Vanguard Group, er død. John Bogle blev 89 år.

Det skriver nyhedsbureauet AP på baggrund af en pressemeddelelse fra hans firma Vanguard Group.

John Bogle lancerede i 1975 verdens første indeksfond, og Vanguard Group har siden vokset sig til at blive verdens største investeringsforening.

Han er kendt for at give individuelle investorer mulighed for præcist at kunne følge markedsudviklingen på forskellige finansmarkeder. Og for at promovere passive investeringer med lave omkostninger.

I danske medier er John Bogle flere gange blevet omtalt som "en levende legende i finansverdenen", "investeringslegenden" og "topinvestoren".

John Bogle døde onsdag af en kræftsygdom. Det oplyser hans assistent Michael Nolan til nyhedsbureauet Reuters.

Han har kæmpet med dårligt helbred i flere år og har blandt andet overlevet seks hjerteanfald. I 1996 fik han en hjertetransplantation.

På trods af problemer med helbredet har han fortsat været aktiv i ledelse og administration af Vanguard Group de senere år.

John Bogle, som ofte blev kaldt Jack, har skrevet flere bøger om investering, som har inspireret en bevægelse af investorer, der kalder sig "bogleheads".

- Jack gjorde mere for amerikanske investorer end noget andet individ, jeg nogensinde har mødt, siger milliardæren Warren Buffett i en meddelelse ifølge Reuters.

Ifølge Buffet har Bogle - ved at gøre investeringer med lave omkostninger populære - givet investorer "titusindvis af milliarder af dollar på lommen".

Bogle blev født i 1929 ind i en middelklassefamilie. I 1951 dimitterede han fra Princeton University, hvor han havde læst økonomi.

Han blev kort derefter ansat i virksomheden Wellington Management. Det var uenigheder om, hvordan virksomheden skulle drives, der i 1975 drev ham til at grundlægge sin egen investeringsforening.

/ritzau/

Grækenlands premierminister vinder mistillidsafstemning

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, har sent onsdag aften vundet en mistillidsafstemning i det græske parlament.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det var premierministeren selv, der havde sørget for, at parlamentet skulle stemme om, hvorvidt de har tillid til ham som premierminister og til regeringen som helhed.

Tsipras håbede, at han med afstemningen kunne sætte punktum i en langvarig navnestrid med nabolandet Makedonien. Striden om Makedoniens nye navn fik i weekenden landets forsvarsminister til at gå af i protest.

Tirsdag indledte Tsipras to dages debat med en indtrængende opfordring om at støtte regeringen og en ny navneaftale. Onsdag kulminerede det med en mistillidsafstemning, der endte med stemmerne 151-148 til Tsipras' fordel.

Tsipras' venstreorienterede Syriza-parti har 145 ud af 300 sæder i parlamentet. Premierministeren kunne dog nøjes med blot 120 stemmer, hvis tilstrækkeligt mange medlemmer afholdte sig fra at stemme.

I oppositionen håbede lederen af partiet Nyt Demokrati, Kyriakos Mitsotakis, at afstemningen ville føre til Tsipras' fald. Han mener, at navneaftalen "overdrager" det makedonske sprog og den makedonske identitet til den nordlige nabo.

Når et landenavn kan få græske sind i kog, så har det historiske årsager.

Formelt hedder Makedonien Former Yugoslav Republic of Macedonia (Tidligere Jugoslavisk Republik Makedonien) - eller Fyrom. Det er efter græsk krav.

Makedonien løsrev sig fra det tidligere Jugoslavien i 1991, da Jugoslavien blev opløst af borgerkrig.

Men Grækenland modsatte sig det nye lands ret til at kalde sig Makedonien, fordi Grækenlands nordligste provins også hedder Makedonien.

Navnet er forbundet med national stolthed, der går tilbage til makedoneren Aleksander Den Stores imperium, skriver nyhedsbureauet AFP.

Kompromiset mellem den græske og makedonske regering er blevet, at Makedonien fremover skal hedde Republikken Nordmakedonien.

Et flertal i det makedonske parlament stemte for navneskiftet i sidste uge.

/ritzau/