EMA anbefaler covid-19-vaccine til børn ned til 5 år

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anbefaler Pfizer/BioNTechs covid-19-vaccine til børn fra 5 til 11 år.

Det Europæiske Lægemiddelagentur anbefaler nu covid-19-vacciner til børn ned til fem år. På billedet får en otteårig pige en Pfizer/BioNTech-vaccine mod coronavirus i Montreal i Canada. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREJ IVANOV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anbefaler torsdag godkendelse af Pfizer/BioNTechs covid-19-vaccine til børn fra 5 til 11 år.

Sundhedsstyrelsen har ingen kommentarer til sagen, da anbefalingen endnu ikke har været forbi EU-Kommissionen, der skal give den endelige godkendelse.

EU-Kommissionens godkendelse anses for at være en formalitet.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har tidligere udtalt, at han forventer en debat om, hvorvidt man skal vaccinere børn under 12 år.

»Det vil afhænge af dokumentation, godkendelse, og hvordan epidemien ser ud,« sagde Søren Brostrøm i august

Eksperterne hos EMA har gennemgået data om vaccinens effektivitet og risici hos børn i alderen fra 5 til 11 år gennem to måneder.

I dag er Pfizer/BioNTech vaccinen kun godkendt for børn på 12 år og ældre. Men i Israel og USA kan børn ned til fem år vaccineres.

Vaccinen, der har fået navnet Comirnaty, vil blive givet i to doser på 10 mikrogram med et interval på tre uger, siger EMA.

Doser til voksne er på 30 mikrogram.

Selskaberne bag vaccinen siger, at vaccinen har en effektivitet på 90,7 procent ved kliniske test af den på børn i alderen 5-11 år.

/ritzau/Reuters