Elon Musk har givet sit første interview, siden SpaceX-børsnoteringen kortvarigt gjorde ham til verdens første dollarbillionær. Her kommer han ind på sine visioner for fremtiden – herunder en angiveligt forestående borgerkrig i Storbritannien og en nær fremtid uden penge.
Elon Musk, storaktionær og direktør i Tesla og SpaceX, vil vist gerne fremstå mere afmålt, end han gjorde i februar 2025, da han svingede med sin skinnende motorsav.
Samtidig vil han gerne fremstille sig selv som en moderne version af oldgræske Kassandra – altså hende, der blev begavet med evnen til at komme med sande forudsigelser, men forbandet til, at ingen troede på hende.
Det er nogle af pointerne fra det store, halvanden time lange interview, som verdens rigeste mand har givet til The Economist.
»Folk indser ikke, at det, som jeg siger, kommer til at ske,« siger han til mediet.
Det er det første interview, han har givet, efter SpaceX' børsnotering, der kortvarigt gjorde ham til verdens første dollarbillionær.
I interviewet taler Musk om sine holdninger til indvandring, kunstig intelligens og ikke mindst sit eget politiske engagement.
For han var i høj grad med til at få Donald Trump valgt ved det seneste præsidentvalg, idet han donerede over 200 millioner dollar, 1,3 milliarder kroner, til Trumps valgkamp.
Siden blev han chef for DOGE, Department of Government Efficiency – en enhed, der stod for omfattende nedskæringer i det amerikanske statsapparat og i landets udviklingshjælp til andre lande.
Og det skulle han måske ikke have gjort, siger han.
»Jeg blev lidt for involveret i politik. Jeg lod mig ærlig talt rive med,« siger Elon Musk i interviewet, uden dog at være konkret om, hvad han fortryder.
Han har dog tidligere sagt, at han nok ikke ville tage imod tilbuddet om at stå i spidsen for DOGE, hvis han fik det igen.
»I stedet for at være med i DOGE, så ville jeg have arbejdet på mine selskaber,« sagde han i december 2025 i en podcast.
Elon Musk kommer også ind på kunstig intelligens og hans vision for fremtiden.
Interviewet er optaget i Texas i en af Teslas enorme fabrikker, hvor bilerne »kører sig selv ned fra samlebåndet«, skriver mediet.
Musk anerkender, at risikoen for, at kunstig intelligens og robotter fører til en katastrofe, »ikke er nul«. Men det skal ikke stoppe udviklingen, mener han.
»Selv hvis der måske var en stopknap, så burde vi nok ikke trykke på den. For det mest sandsynlige udfald er utrolig overflod for alle mennesker,« siger Musk i interviewet.
Han mener, at kunstig intelligens og robotter vil kunne klare de fleste både digitale og fysiske job.
Dermed vil det ifølge Musk blive »valgfrit« for mennesker at arbejde i denne ai-skabte utopi.
Han anerkender samtidig, skriver The Economist, at det vil kræve omfordeling af penge på en enorm skala, så alle mennesker kan få en »universel, høj indkomst«, og at han er parat til at betale tusindvis af milliarder i skat.
Men det bliver slet ikke nødvendigt, mener han, for den førnævnte »utrolige overflod« vil ifølge Musk gøre pengesystemet overflødigt.
Ligesom i øvrigt i Karl Marx' ide om kommunismens endemål, men det er en anden historie.
Selvom Elon Musk ikke har besøgt Storbritannien i årevis, er han blevet stadigt mere involveret i landets politik.
For Elon Musk er bekymret over – britiske The Guardian skriver »besat« af – konsekvenserne for Storbritannien og Europa ved indvandring.
I interviewet hævder han, at Storbritannien vil blive ramt af borgerkrig inden for 20 år på grund af mennesker, der kommer ind i landet med ideer, »der er i strid med vestlige værdier«.
På spørgsmålet om, hvorvidt han er antimuslimsk, svarer han:
»Jeg er imod voldtægt og mord. Jeg er imod, at der påtvinges regler og love, der strider mod det, vi er kommet til at acceptere i Vesten, og det er en skam, at traditionelle medier, som jer, ikke erkender dette,« udtaler Musk.
Da Elon Musk stod i spidsen for DOGE beskar han og Trump-administrationen den amerikanske udviklingshjælp med over 80 procent, og siden blev det amerikanske agentur for udviklingshjælp, USAID, lukket permanent.
Det spørger intervieweren, Zanny Minton Beddoes, chefredaktøren på The Economist, Elon Musk til.
Først erklærer hun, at hun ikke nødvendigvis var imod beslutningen om at lukke eller skære ned for USAID.
»Men jeg tror, at hastigheden og pludseligheden, hvormed det skete, næsten med sikkerhed vil have forårsaget unødvendig lidelse og dødsfald,« siger Zanny Minton Beddoes.
Men det er Musk helt uenig i.
»Det er fuldstændig forkert, synes jeg. Åbenlyst forkert. Fordi den mængde finansiering, vi taler om, er langt mindre end det, der kunne gøres, eller det, der kunne understøttes af en privat fond som Bill Gates' fond eller Mackenzie Bezos' (Scott, red.) fond,« svarer Elon Musk.
Fordi både Mackenzie Scott – altså Amazon-stifteren Jeff Bezos' ekskone – og Bill Gates donerer mange milliarder væk, påpeger han.
»De er i stand til at handle meget hurtigt. Hvis ikke de gjorde det, er de lige så ansvarlige,« siger han og fortsætter, mens han former en ring med sine fingre:
»Nul mennesker døde på grund af DOGE. Nul.«
Det er dog ifølge nogle af verdens førende eksperter ikke rigtigt.
Ifølge Atul Gawande, der er professor ved Harvards T.H. Chan School of Public Health, har beslutningen om at lukke USAID ført til »hundredtusindvis« af dødsfald fra infektionssygdomme, sult og fejlernæring.
Det gør han blandt andet med henvisning til, at et videnskabeligt studium, publiceret i juli 2025 i det velrenommerede tidsskrift The Lancet, nåede frem til, at USAIDs arbejde gennem to årtier havde reddet 92 millioner liv.
I samme videnskabelige artikel har forskerne lavet en statistisk model, der viste, at nedskæringerne kunne resultere imellem 8,4 millioner og 19,6 millioner dødsfald, der ellers kunne være undgået, fra 2025-2030. Af dem ville mindst 3,1 millioner af de døde være børn på under fem år.
Elon Musk siger dog i interviewet, at en del af midlerne stadig bliver delt ud, blot gennem det amerikanske udenrigsministerium, og at USAID var en »politisk organisation«, der var den »største leverandør af finansiering til regimeskift«.
Interviewet udkom i øvrigt samme dag, som Tesla-aktien styrtdykkede med 14,5 procent og barberede knap 50 milliarder kroner af hans formue.
Den er dog stadig på 737,7 milliarder dollar, svarende til 4.841 milliarder kroner, så der er stadig til et par liter mælk og 200 milliarder bakker leverpostej.
