Elling: Ingen fare for danskere i Thailand

Det område i Thailand, der er blevet rystet af et kraftigt jordskælv, ligger langt fra danske turistområder.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ifølge salgsdirektør i Star Tour Stig Elling ingen grund til bekymring for de mange danskere, der i øjeblikket er på charterferie i Thailand, der er blevet ramt af et kraftigt jordskælv.

- Alle de danskere, der i øjeblikket er på charterferie i Phuket og andre øer i det sydlige Thailand, har det godt. De har ikke kunnet mærke jordskælvet, der har ramt det nordlige Thailand, siger Stig Elling.

Han fortæller, at Star Tours ansatte i Bangkok godt kunne mærke skælvet, men understreger, at der ikke har været rapporter om skader.

- Mange danskere er af sted nu, og mange skal af sted i de kommende dage, men vi rejser som planlagt. Der er ingen problemer for danskerne i Thailand, siger Elling.

Han har ingen oplysninger om danskere i turistbyen Chiang Mai, der ligger 230 kilometer fra jordskælvets epicentrum.

/ritzau/