Elizabeth Taylors smykker sættes til salg

Den afdøde Hollywoodstjernes samling vurderes til mere end trekvart milliard kroner. Smykkerne havde stor personlig betydning.

Elizabeth Taylors smykker sættes til salg. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis du har pengepungen i orden, kan du blive den heldige ejer - eller giver - af nogle af de legendariske halskæder, øreringe og ringe, der har tilhørt den nu afdøde Hollywoodskuespillerinde Elizabeth Taylor.

Læs også: Elizabeth Taylors kærlighedsbreve på auktion

Auktionshuset Christie's bekræfter over for nyhedsbureauet AP, at Taylors familie har givet tilladelse til at sælge ud af stjernens store samling af kostbare smykker og noget af hendes kunstsamling og tøj.

Historien bag smykkerne

Peter Sedghi, der er topchef for Luxury Jewels of Beverly Hills fortæller til magasinet People, at Taylor "havde en samling, som jeg aldrig har set lignende, og hun vidste præcis hvad hvert enkelt smykke var, diamanterne, kvaliteten. Men for hende handlede det mere om historien bag smykkerne. Mange af dem havde affektionsværdi."

En stor del af smykkerne har Taylor erhvervet gennem sine otte ægteskaber med syv forskellige mænd. Andre har hun selv designet.

Læs også: Død journalist skrev Taylors nekrolog

Samlingen vurderes til 150 mio. dollar - ca. 770 mio. kr. Offentligheden kan byde på den værdifulde samling på en række auktioner, som Christie's annoncerer i løbet af foråret.

Elizabeth Taylor døde 23. marts, 79 år gammel.

Se Good Morning Americas indslag om Taylors smykkesamling her: