Ekstrem orkan har kurs mod USA - over en million personer tvangsevakueres

Nordkoreas Kim foreslår i brev et nyt møde med Trump. »Den værste storm i mange år« er på vej til USA. Vanæret topchef for CBS kan ende med at få formue. Få overblikket over nattens nyheder her.

Foto: NASA. Flere millioner amerikanere er blevet tvunget evakueret, fordi orkanen Florence har kurs mod USAs østkyst. Den ekstreme orkan ventes at gå i land senere på ugen.
Læs mere
Fold sammen

Ekstrem orkan har kurs mod USA - evakuering er i gang

Guvernøren i den amerikanske delstat South Carolina har mandag beordret tvungen evakuering af en million indbyggere, inden orkanen Florence rammer USA's østkyst senere på ugen.

Orkanen Florence har mandag udviklet sig til en storm i kategori 4, det næsthøjeste på skalaen.

Men tidligt tirsdag morgen dansk tid lyder prognosen fra amerikanske meteorologer, at den inden for de næste 36 timer vil kunne udvikle sig til en storm i kategori 5.

Orkanen har kurs mod det sydøstlige USA og vil kunne forårsage store ødelæggelser, hedder det.

- Dette er en meget farlig orkan, siger guvernør Henry McMaster i South Carolina på et pressemøde.

- Vi ønsker ikke at risikere et eneste liv i South Carolina i denne orkan, fortæller han ifølge AFP.

Derfor har han givet ordre til evakueringer langs en 320 kilometer lang kyststrækning med start midt på dagen tirsdag. Orkanen ventes at ramme USA's kyst torsdag.

Myndighederne i North Carolina, Virginia og andre delstater langs kysten forbereder sig på at evakuere mange.

Tirsdag morgen dansk tid befinder Florence sig omkring 1750 kilometer øst for Cape Fear i North Carolina. I orkanen er der målt en vindstyrke op til 220 kilometer i timen, oplyser USA's orkancenter.

Florence ventes at passere Bermuda og Bahamas tirsdag og onsdag.

Præsident Donald Trump har mandag aflyst et planlagt massemøde i delstaten Mississippi fredag. Det sker på grund af orkanen, oplyser hans kampagnestab.

Med orkanen kommer der ud over den enorme vindstyrke også store mængder vand.

Hvis den nærmer sig kysten i langsom fart, vil den kunne bringe tropiske regnskyl med sig, der kan ramme helt ind over bjergkæden Appalacherne. Bjergkæden løber bag den amerikanske østkyst. Det kan udløse eksplosive oversvømmelser og mudderskred over et stort område.

Og meteorologerne tror netop, at Florence vil bremse betydeligt op, inden den rammer USA's østkyst.

- Det er ikke bare kysten, siger lederen af USA's orkancenter, Ken Graham.

- Når et system som dette bremser op, og det bevæger sig virkelig langsomt, så kan noget af nedbøren ramme et godt stykke fra dets centrum, forklarer han.

/ritzau/AP

Nordkoreas Kim foreslår i brev et nyt møde med Trump

USA's præsident, Donald Trump, har modtaget et brev fra den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, hvor han foreslår endnu et møde mellem de to, oplyser Det Hvide Hus.

Ifølge præsidentens talskvinde, Sarah Sanders, ønsker Trump et sådan møde. Hun beskriver brevets indhold som "varmt" og "positivt".

- Det primære formål med brevet var at planlægge endnu et møde med præsidenten, hvilket vi er åbne overfor og allerede er gået i gang med at koordinere, siger Sarah Sanders.

Ifølge Sanders viser brevet Nordkoreas "fortsatte engagement i en atomnedrustning".

Hun påpeger desuden, at Nordkorea under en militærparade søndag undlod at fremvise langtrækkende atomraketter, som normalt er tilfældet. Det tolker præsidenten som et tegn på fremskridt, lyder det fra Sanders.

Præsident Trump har på Twitter takket Nordkorea for netop denne gestus:

- Det sender et stort og meget positivt budskab fra Nordkorea. Tak til formand Kim. Vi vil begge vise verden, at alle andre tager fejl. Der er intet som en god dialog mellem to personer, som kan lide hinanden, skrev Trump søndag.

Hvis Trump og Kim Jong-un mødes, vil det være anden gang, de to ledere sætter hinanden stævne.

Den 12. juni mødtes de to til et historisk topmøde i Singapore. Her underskrev de en erklæring, der kortfattet omhandlede en atomvåbenfri koreansk halvø.

Diplomater har efterfølgende kritiseret erklæringen for ikke at opstille en tidslinje og verificering frem mod målet.

De varme ord, der nu udveksles mellem USA og Nordkorea, kommer efter en periode med flere bump på vejen i opbygningen af relationen mellem de to lande.

I slutningen af august aflyste Trump udenrigsminister Mike Pompeos tur til Nordkorea.

Trump begrundede aflysningen med, at "vi ikke gør tilstrækkelige fremskridt med atomafviklingen på den koreanske halvø".

/ritzau/Reuters

Oprørsgruppe afviser fredsforhandlinger i Colombia

Fremtiden for de kuldsejlede fredsforhandlinger i Colombia ser ikke lovende ud.

Den sidste aktive oprørsgruppe i landet, Den Nationale Befrielseshær (ELN), afviser mandag betingelserne for at genoptage fredsforhandlingerne med den colombianske regeringen.

Oprørsgruppen anklager samtidig landets nye præsident, Ivan Duque, for at bryde den tidligere colombianske præsidents løfter.

ELN vil ikke acceptere Duques "ensidige" betingelser for forhandlingerne, lyder det videre.

Da Duque tiltrådte som præsident i august, besluttede han at afblæse fredsforhandlingerne med oprørsgruppen. Han vil ikke genoptage forhandlingerne, før ELN sætter en stopper for alle kriminelle aktiviteter, lød det.

Men ELN vil først stoppe sine aktiviteter, når regeringen stopper forfølgelsen af gruppens medlemmer, lyder modsvaret nu.

- Vi er klar til at fortsætte arbejdet frem mod en politisk løsning, siger oprørsleder Israel Ramirez til den colombianske avis El Pais.

- Men begge parter må gøre en indsats for at stoppe krigen, ikke kun den ene part, siger han og kræver en gensidig våbenhvile.

Præsident Duque har gjort sig bemærket som åbenmundet kritiker af den fredsaftale, der i 2016 blev indgået med oprørsgruppen Farc.

I forbindelse med sin indsættelsestale gjorde han klart, at han har tænkt sig at ændre aftalen, der har omdannet Farc til et politisk parti.

Samtidig har han bebudet, at han vil føre en hårdere linje over for ELN.

Ifølge regeringen har ELN kidnappet 16 personer og begået mere end 140 angreb, siden fredsforhandlingerne blev indledt i februar 2017.

Oprørsgruppen har dog tilkendegivet at ville løslade seks af de kidnappede personer.

/ritzau/AP

100 migranter har mistet livet i forlis på Middelhavet

Mere end 100 migranter har mistet livet på Middelhavet i en bådulykke tidligere på måneden. Heriblandt mindst 20 børn. Det oplyser Læger uden Grænser ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den humanitære nødhjælpsorganisation har talt med en række migranter, der har overlevet forliset.

De fortæller, at to gummibåde forlod den libyske kyst 1. september med 160 personer om bord i hver.

Migranterne var fra Sudan, Mali, Niger, Cameroun, Ghana, Libyen, Algeriet og Egypten, oplyser Læger uden Grænser i en pressemeddelelse.

Motoren på den ene båd brød sammen efter blot et par timer på havet, mens den anden båd begyndte at lukke luft ud, beretter de overlevende.

Da bådene begyndte at synke, var der kun "få passagerer, der havde redningsveste på eller kunne svømme", lyder det fra en af de overlevende, skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kom europæiske redningsarbejdere migranterne til undsætning efter et par timer.

- På vores båd overlevede kun 55 personer. Mange døde, herunder familier og børn. De kunne være blevet reddet, hvis redningsarbejderne var kommet før, siger en af de overlevende ifølge Reuters.

Den 2. september bragte den libyske kystvagt 276 personer til havnen i Khoms i Libyen. Heriblandt var overlevende fra forliset dagen forinden, skriver AFP.

Migranterne blev herefter overflyttet til et detentionscenter, som myndighederne i Libyen driver, oplyser Læger uden Grænser.

Hjælpeorganisationen har her behandlet de overlevende, heriblandt gravide kvinder, børn og spædbørn.

Flere af dem havde fået brandsår fra benzin, nogle på mere end 75 procent af kroppen, fortæller Jan Defransciscis, der er sygeplejerske for Læger uden Grænser i Libyen, til AFP.

Mange andre led af lungebetændelse, efter at have opholdt sig længe i vandet, fortæller han.

/ritzau/

300.000 soldater deltager i enorm russisk militærøvelse

Foto: SERGEI CHIRIKOV. General Valery Gerasimov (nummer to til venstre) informerer udenlandske diplomater i Rusland om den kommende militære øvelse, der bliver den største russiske øvelse nogensinde.  Fold sammen
Læs mere

Tirsdag skyder Rusland den største militærøvelse siden afslutningen på den kolde krig i gang. Øvelsen går under navnet Vostok-2018, og mere end 300.000 soldater forventes at deltage. Det oplyser Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, til nyhedsbureauet Reuters.

Soldaterne kommer fra de østlige og centrale militærdistrikter og fra Nordflåden. Derudover vil også faldskærmssoldater, langtrækkende fly og transportfly, samt kommandocentre og soldater fra Kinas og Mongoliets væbnede styrker deltage i øvelsen.

- Man skal forestille sig 36.000 stykker militært udstyr, som bliver flyttet på samme tid - kampvogne, pansrede mandskabsvogne, infanteriets kampkøretøjer. Alle disse skal selvfølgelig bringes i situationer, der er så tæt som muligt på kamp, siger forsvarsministeren.

Øvelsen bliver den største siden Zapad-81, der var en øvelse, som blev afholdt tilbage i 1981 af det gamle Sovjetunionen og Østblokken. Dengang deltog mindst 100.000 soldater i øvelsen.

Ifølge chefen for generalstaben af de russiske væbnede styrker, Valerij Gerasimov, vil øvelsen inkludere "massive" falske luftangreb.

De mest intensive øvelser vil finde sted i Tsugol, der er placeret cirka 150 kilometer fra grænserne mellem de kinesiske og mongolske grænser, skriver nyhedsbureauet AP.

Kreml har endnu ikke oplyst, hvem den angribende part i øvelsen skal forestille. Men Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, udtalte i august, at den internationale situation "ofte er aggressiv og uvenlig" mod Rusland:

- Landets evne til at forsvare dets grænser i den nuværende internationale situation, som ofte er aggressiv og uvenlig over for vort land, betyder, at manøvrerne er berettiget og retfærdiggjort, lød det fra Peskov.

Rusland har inviteret militære attachéer fra Natos medlemslande til at følge den. Natos talsmand, Dylan White, siger, at Nato planlægger at følge øvelsen.

/ritzau/

Vanæret topchef for CBS kan ende med at få formue

Den fratrådte topchef for den amerikanske mediegigant CBS Corp, Leslie Moonves, kan blive styrtende rig, hvis beskyldninger mod ham om seksuelle overgreb og chikane viser sig at være grundløse.

CBS oplyser mandag, at det vil betale Moonves 120 millioner dollar, hvis en intern efterforskning ikke underbygger de beskyldninger, som udløste hans fratrædelse. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

CBS har afsat beløbet, der svarer til 772 millioner kroner, hvis Moonves ender med at blive renset.

Leslie Moonves har siden 2006 været administrerende direktør for CBS, og ifølge Reuters har han forvandlet en gammeldags og støvet tv- og radiostation til en succesfuld medievirksomhed.

Moonves har været blandt de mest respekterede ledere i den amerikanske underholdningsbranche, indtil han i juli blev anklaget for upassende opførsel.

Foto: Evan Agostini. Arkivfoto: Søndag rettede seks kvinder detaljerede beskyldninger mod den 68-årige Moonves om seksuelle overgreb. Hændelserne skal have fundet sted fra 1980 og godt 20 år frem. Fold sammen
Læs mere

Søndag rettede seks kvinder i magasinet The New Yorker detaljerede beskyldninger mod den 68-årige Moonves om seksuelle overgreb. Hændelserne skal have fundet sted fra 1980 og godt 20 år frem.

Få timer senere annoncerede CBS, at Moonves ville trække sig som formand og administrerende direktør.

Samtidig oplyste selskabet, at det vil donere 20 millioner dollar i støtte til MeToo-bevægelsen og foreninger, der kæmper for ligestilling.

En af kvinderne, en højtstående tv-chef, anmeldte Moonves til politiet sidste år. Politiet i Los Angeles betragter ifølge The New Yorker kvindens vidneudsagn som "pålidelig".

De påståede overgreb ligger imidlertid for lang tid tilbage, til at myndighederne kan rejse tiltale mod Moonves.

Moonves erkendte søndag i en udtalelse til The New Yorker, at tre af de møder, som magasinet omtalte, havde fundet sted, men beskyldningerne om overgreb afviste han som "usandfærdige".

/ritzau/

USA og Canada prøver igen at få frihandelsaftale på plads

USA og Canada tager tirsdag hul på en ny runde samtaler om en fornyelse af Den Nordamerikanske Frihandelsaftale (Nafta). Det oplyser en talsmand for den canadiske udenrigsminister, Chrystia Freeland, mandag lokal tid, skriver nyhedsbureauet AFP.

Freeland mødes tirsdag i Washington med USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer.

Freeland brugte i sidste uge tre dage i den amerikanske forbundshovedstad, og sagde før sin afrejse fredag, at parterne havde gjort gode fremskridt, skriver Reuters.

Nafta trådte i kraft i 1994 mellem USA, Canada og Mexico. USA og Mexico nåede for nylig til enighed om rammerne for en omskrivning af aftalen. Derimod har forhandlinger i over et år mellem USA og Canada ikke har ført til et gennembrud.

USA's præsident, Donald Trump, har truet med at rive aftalen i stykker og varslet told på importerede biler og autodele fra Canada, hvis det ikke snart lykkes at få en ny ordning på plads.

Det er dog uvist, om Kongressen vil godkende en aftale, der kun omfatter USA og Mexico.

Særligt Canadas mejeriprodukter har været et følsomt emne i forhandlingerne.

Premierminister Justin Trudeau har afvist at give sig på USA's krav om større adgang til nabolandets lukkede marked for mejeriprodukter.

Derudover vil USA have forlænget patentbeskyttelsen for medicinprodukter.

Uvisheden om frihandelsaftalens skæbne har svækket den canadiske dollar og den mexicanske peso. De tre landes samhandel løber op i 1200 milliarder dollar.

/ritzau/

Erdogan: Angreb i Idlib vil få enorme konsekvenser for Europa

Hvis de syriske regeringsstyrker med hjælp fra Rusland fortsætter den varslede og omfattende offensiv i Idlib-provinsen, vil de humanitære og sikkerhedsmæssige konsekvenser blive enorme for Syrien såvel som for Tyrkiet og Europa.

Det udtaler Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i en artikel i avisen Wall Street Journal.

Præsidenten advarer mod, at "hele verden står til at betale prisen", hvis ikke det internationale samfund snart skrider til handling.

- Alle medlemmer af det internationale samfund må stå ved deres ansvar, nu hvor et angreb nærmer sig. Konsekvenserne ved at lade stå til er kolossale, siger Erdogan og tilføjer:

- Et angreb fra regimet vil skabe seriøse humanitære og sikkerhedsmæssige konsekvenser for Tyrkiet og for Europa.

Dermed støtter Erdogan den amerikanske præsident Donald Trumps advarsel om, at et angreb kan udløse en "menneskelig tragedie".

Den 4. september oplyste Syriens regeringsstyrker, at de med støtte fra Rusland og Iran planlagde en omfattende offensiv i Idlib-provinsen, hvor der bor omkring tre millioner civile.

Idlib er den sidste større højborg for de oprørsgrupper, der kæmper mod præsident Bashar al-Assads regime.

Fredag mødtes præsidenterne fra Rusland, Tyrkiet og Iran for at forsøge at finde et kompromis. Men det afviste Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Putin sagde på mødet, at Assad som landets præsident "har ret til" at tage fuld kontrol med alle dele af landet.

Dagen efter foretog russiske fly næsten 60 luftangreb i Idlib-provinsen i Syrien. Angrebene er de mest voldsomme i en måned.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der overvåger situationen i landet.

Samtidig bomber syriske regimestyrker dele af provinsen med såkaldte tøndebomber, der lørdag havde dræbt mindst fire civile, meddeler Sohr.

/ritzau/

Mindst 35 døde og 100 såret i gaseksplosion i Nigeria

Mindst 35 mennesker er omkommet og over 100 såret, efter en gastank mandag eksploderede i Nigeria. Det bekræfter myndighederne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Eksplosionen skete ved en benzinstation i byen Lafia, der er hovedstaden i delstaten Nasarawa. En lastbil var ved at tømme sin tank for gas, da den eksploderede og satte ild til flere biler, oplyser landets kriseberedskab, Sema.

- 35 personer er bekræftet døde, og over 100 er såret. Størstedelen omkom, fordi de skyndte sig hen til ulykkesstedet for at se, hvad der foregik, siger Usman Ahed, konstitueret direktør i Sema.

Taxachaufføren Yabuku Charles var med til at evakuere folk i området. Han fortæller til nyhedsbureauet AP, at han så mange døde og sårede i nærheden af benzinstationen.

I et opslag på Twitter kalder præsidenten for landets senat, Bukola Saraki, gasulykken for "forfærdelig".

Han skriver, at han har besøgt overlevende fra ulykken, og at han vil bede for de familier, der har mistet deres kære i ulykken.

Gas- og trafikulykker er ikke ualmindelige i Nigeria, hvor vejene er ujævne og sikkerhedsstandarden er dårlig, skriver Reuters.

Desuden har mange gasforhandlere mini-depoter rundt om i landet, og der er flere gange blevet stillet spørgsmål til sikkerheden ved disse.

Alene i år er knap 50 mennesker blevet dræbt i gas- og benzineksplosioner i Nigeria.

De to største ulykker fandt sted i landets største by, Lagos.

I januar blev mindst ti mennesker dræbt, da et gasdepot eksploderede i Lagos.

Fem måneder senere - i juni - eksplodere en benzintank i byen og satte ild til 53 biler. Mindst ni personer omkom i ulykken.

/ritzau/