Ekspræsident bider korrupte rigmænd i haserne

Mikheil Saakasjvili har erklæret krig mod Ukraines mafiøse finansfyrster. Korruption er en større trussel mod landets selvstændighed end krigen i øst, siger Putins gamle fjende, der nu gør politisk comeback.

I slutningen af maj hentede Ukraines præsident, Petro Porosjenko (gråt slips), Mikheil Saakasjvili (blåt slips), ud af dennes eksil i New York, gav ham ukrainsk statsborgerskab og udnævnte ham til guvernør i den strategisk vigtige Odessa-region. Herfra bekæmper den tidligere georgiske præsident nu højlydt den korruption, som han blandt andre anklager premierminister Arsenij Jatsenjuk (stribet slips) for at være en del af. På billedet deltager politikerne i festlighederne omkring et hold nyudklækkede betjente og et nyt politikorps i Odessa. Fold sammen
Læs mere

KIEV: Mikheil Saakasjvili forstår at gøre en entré. I sin korte tid som guvernør i Ukraine er han blevet kaldt en køter, der burde aflives, og udsat for trusler om et væbnet kup på landsdækkende TV. Og det er bare den seneste halvanden uge.

Men Mikhail Saakasjvili – Misja som alle kalder ham – er også fløjet til tops i meningsmålingerne. Med et uhørt direkte angreb på landets stenrige finansfyrster, de såkaldte oligarker, har han tilsyneladende ramt en nerve i befolkningen.

For ham handler kampen mod korruption om intet mindre end landets selvstændighed. Oligarkerne og deres »kvælertag« om Ukraines økonomi er en mere akut trussel end den væbnede konflikt i landets østlige del, tordner han.

»Enten reformerer du, klemmer dette korrupte system ud, eller også slår du basalt set den ukrainske stat, som vi kender den, ihjel,« siger Mikhail Saakasjvili i et interview med Berlingske og britiske The Times.

Uden et hasteopgør med de mafiøse grupper risikerer Ukraine nye uroligheder fra en stadigt mere utålmodig befolkning, advarer Saakasjvili, der i dag er guvernør i den ukrainske millionby Odessa.

»Landet er ejet som et aktieselskab af visse oligarker. De udgør en parallel skyggeregering. De har deres egne dommere, anklagere, bureaukrater, politifolk og deres egne paramilitære grupper,« advarer han.

Vi møder ham i hovedstaden Kiev, men også her forstår den nyudnævnte guvernør at sætte en scene. Han kommer lige fra et møde med landets præsident, Petro Porosjenko, siger han henkastet, mens hans assistenter tripper for at trække ham videre til det næste aftale.

Politisk provokatør

Han er en efterspurgt herre. Ikke mindst fordi han forleden beskyldte ingen ringere end Ukraines premierminister for at være i lommen på de magtfulde oligarker. Og rollen som Ukraines politiske provokatør ser ud til at passe ham glimrende.

»Nej, udskyd det. Vi snakker,« buldrer hans dybe, nasale stemme til en assistent, der forsøger at hive ham af sted til næste aftale.

Saakasjvilis komét-comeback i Ukraine har overrasket selv de mest garvede iagttagere. For godt tre måneder siden var han for eksempel slet ikke ukrainer. Misja er mest kendt som ekspræsident i en anden tidligere sovjetrepublik, Georgien. Her blev han berømt for regionens mest succesrige reformer af det bundkorrupte politi.

Men han sad også for bordenden under den katastrofale militære konflikt med Rusland i 2008, hvor Georgien tabte store landområder. Putin og Saakasjvili er noget nær hinandens ærkefjender. Ifølge Frankrigs ekspræsident Nicolas Sarkozy truede en rasende Vladimir Putin under krigen med at klynge Saakasjvili op ’ved kuglerne’.

Efter krigen faldt Saakasjvili imidlertid fra tinderne i sit hjemland. Han blev anklaget for magtmisbrug – politisk motiverede anklager, siger han selv – og drog i et ydmygende eksil i New York.

Men i slutningen af maj hentede hans gamle allierede, den ukrainske præsident Porosjenko, ham ud af glemslen. Saakasjvili fik ukrainsk statsborgerskab og blev udnævnt til guvernør i den strategisk vigtige, overvejende russisk-talende Odessa-region.

Siden har hans anti-korruptionsreformer og angreb på landets mest magtfulde rigmænd trukket overskrifter. Saakasjvili har beskyldt en af Ukraines mest magtfulde rigmænd, Ihor Kolomojskij – tidligere ejer af det danske flyselskab Cimber Sterling – for at bestikke ministre i regeringen og tjene fedt på smugleri og ulovlige monopoler i ukrainske lufthavne. En frådende arrig Kolomojskij svarede igen ved at kalde Saakasjvili en »køter uden mundkurv«, der burde »aflives«. Og det på landsdækkende TV.

Reformer er slået bak

Men ikke nok med det. For halvanden uge siden hævdede Saakasjvili, at også landets premierminister, Arsenij Jatsenjuk, ser igennem fingre med de mafiøse gruppers udsultning af staten. Halvanden år efter de store antikorruptionsdemonstrationer på Majdan-pladsen i Kiev er landets nye reformregering selv fedtet ind i den samme gamle korruption, hævder han.

»Jeg forstår ikke, hvorfor folk som Kolomojskij ikke bliver marginaliseret langt hurtigere. Jeg siger, hvad jeg ser, og jeg ser, at reformerne er slået bak, og at oligarkerne stadig er der,« siger Saakasjvili til Berlingske.

Den åbenmundede guvernør er ikke den eneste, der er utilfreds med reformerne. Mens krigen mod russisk-støttede militser i Østukraine er stilnet af, så nåede den politiske vold for nyligt hovedstadens gader.

Mens de folkevalgte var i gang med at stemme om en ny forfatning, gik en nationalistisk gruppe til angreb på politi og soldater. Tre blev dræbt af en granat foran parlamentet.

Angrebet var tilsyneladende motiveret af modstand mod forfatningsreformer, der åbner for potentielt selvstyre til de separatistiske områder i øst.

Værre end Janukovitj

Men volden var frem for alt et varsel om den eksplosive politiske situation i det krigshærgede land, siger Mustafa Najem, en fremtrædende leder under de store protester på Majdan-pladsen i 2013 og 2014. Protesterne var netop rettet mod røverøkonomi og korrupte magthavere, og i den forstand har Saakasjvili ret i sin dystre diagnose, siger Najem.

»Folk er utålmodige, fordi regeringen ikke har vist vilje til et opgør med disse oligarker. De sidder der stadig. Det er de samme som under Janukovitj,« siger Mustafa Najem om landets ekspræsident.

En chokerende meningsmåling viste for nyligt, at hele 51 procent af de adspurgte mener, at den nuværende regering gør mindre for at bekæmpe korruption end selv den forhadte Janukovitj.

Det er yderst farligt i den nuværende ustabile situation, mener Mustafa Najem. Soldater med kamperfaring vender hjem fra fronten og de kan gribe til voldelige metoder, hvis de ikke ser de forandringer, de kæmpede for på Majdan, frygter han.

»Vi taler om en fejlslagen stat, når oligarkerne regerer landet i stedet for regeringen, der er valgt af folket. En fejlslagen stat er ikke noget, som vi kun læser i Putins taler. En fejlslagen stat er nær,« advarer Najem, der nu sidder i parlamentet for præsident Porosjenkos parti.

Helt så håbløst står det dog ikke til, hvis man spørger de europæiske diplomater og de fleste udenlandske iagttagere. Den fremtrædende svenske økonom Anders Åslund har prist regeringen for at rense ud i gassektoren, den største kilde til korruption i Ukraine.

Chefen for den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, roste i sidste uge Ukraine for at have opnået »overvældende« resultater på de ni måneder, den nuværende regering har siddet. Ukraine har blandt andet dannet et helt nyt patruljepoliti efter blandt andet georgisk forbillede.

Saakasjvilis angreb på regeringen skal også ses som en del af magtkampen mellem hans chef, præsident Porosjenko, og premierminister Arsenij Jatsenjuk, der står i spidsen for den skrøbelige regeringskoalition. Det vurderer Sonja Kosjkina, forfatter og chefredaktør for netmediet lb.ua.

»Han er Porosjenkos frontkæmper. Det er han nødt til. Hvis han falder i unåde, så har han ingen steder at tage hen,« siger redaktøren om anklagerne mod Saakasjvili hjemme i Georgien.

Russsiske angreb uden effekt

Men Saakasjvilis korstog mod oligarkerne har også vundet ham reel popularitet. I en nylig tillidsmåling kom han ind som nummer to blandt de ukrainske politikere. Og på præsidentens hjemmeside fik en underskriftindsamling for at udnævne Saakasjvili som ny premierminister for nylig opbakning fra 30.000.

De rasende angreb på Saakasjvili fra Moskva har da heller ikke skadet Saakasjvili. Tværtimod. I Ukraine blev det set som noget nær en politisk hæderbevisning, da Putins premierminister kaldte Saakasjvilis udnævnelse for et »cirkus«.

»De gør altid deres bedste for at miskreditere mig, og det er fint nok. Det vigtige er, at jeg er i en russisktalende by, og det er ikke lykkedes dem at oppiske uroligheder mod mig. Selv om de har prøvet. Det betyder, at folk, uanset om de taler russisk eller ukrainsk, ønsker de samme ting,« siger Mikhail Saakasjvili.

Han ser klare paralleler til krigen i Georgien i 2008. Magthaverne i Kreml ønsker at bevise – ikke mindst over for deres eget folk – at Ukraines brud med Putins politiske model er en vej mod afgrunden, siger Saakasjvili.

»Det er Putins personlige satsning. Det er hans personlige kamp. Et uafhængigt Ukraine, der overlever og har succes, det er hans ultimative mareridt. Det er enden på hans regime. Sådan har han positioneret sig fra begyndelsen,« siger Mikhail Saakasjvili.