Eksplosioner i Indien dræber 30

Omkring 30 mennesker har mistet livet efter to eksplosioner i henholdsvis en forlystelsespark og på en udendørs restaurant i det sydlige Indien.

To eksplosioner inden for få minutter har lørdag kostet omkring 30 mennesker livet i byen Hyderabad i det sydlige Indien. Det oplyser det lokale politi.

Den ene eksplosion fandt sted i en forlystelsespark, hvor et lasershow fandt sted, og politiet mener, at det kan skyldes en "improviseret eksplosionsanordning." Syv mennesker blev dræbt på stedet, men to andre døde på hospitalet af deres kvæstelser.

Den anden eksplosion skete ved en populær udendørs restaurant, sandsynligvis en gascylinder der sprang i luften. Her blev mindst 11 mennesker dræbt.

- Jeg kan bekræfte, at der er omkring 30 døde, siger seniorembedsmand i bystyret R. V. Chandravadan.

/ritzau/