Eksperter luftede bekymring for katastrofer som den i Texas. Nu retter kritikken sig mod Trumps nedskæringer

Texas blev i weekenden ramt af oversvømmelser, der har kostet adskillige mennesker livet. Tidligere direktører i den amerikanske vejrtjeneste advarede Trump om, at nedskæringer kunne koste liv, og nye varslingssystemer er blevet sparet væk.

I weekenden blev den amerikanske delstat Texas ramt af oversvømmelser, der i skrivende stund har kostet mindst 82 mennesker livet.

Oversvømmelsen kom på grund af kraftigt nedbør, der fik floden Guadalupe til at gå over sine bredder, så vandstanden steg næsten ni meter på kort tid.