Eksperter: EUs flygtningeplan vil næppe gøre nogen forskel

EU-landenes ønske om at skærpe kontrollen med unionens ydre grænser vil ikke føre til færre flygtninge. I hvert fald ikke, hvis EU skal følge FNs Flygtningekonvention, påpeger eksperter.

Danske eksperter tvivler på, at EU-landenes planer om at styrke EUs ydre grænser vil have den store effekt. Her har kroatisk politi stoppet flygtninge og migranter på vej mod nord. Foto: Federoco Scoppa/Reuters Fold sammen
Læs mere

Den plan, som EUs stats- og regeringschefer natten til torsdag blev enige om i forsøget på at dæmme op for flygtningestrømmen, vil næppe have en større effekt.

Det vurderer to danske flygtninge- og migrationseksperter. De efterlyser blandt andet et svar på, hvordan EU-landene har tænkt sig at skærpe kontrollen ved EUs ydre grænser – eksempelvis Grækenlands grænse til Tyrkiet, som er blevet både flygtningenes og migranternes hovedfærdselsåre ind i EU.

»Medmindre EU i strid med FNs Flygtningekonvention begynder at sænke gummibådene i det græske øhav eller jage flygtningene tilbage til Tyrkiet, så vil en skærpet grænsekontrol fra EUs side få den konsekvens, at EU nu kommer til at redde endnu flere flygtninge,« siger Martin Lemberg-Pedersen, postdoc ved Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet.

Sådan er det i hvert fald gået i Middelhavet mellem Italien og Libyen, hvor EUs grænseagentur, Frontex, i foråret skruede op for patruljeringen, påpeger Martin Lemberg-Pedersen.

Også Hans Lucht, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), tvivler på, at EU vil begynde at skræmme flygtningene væk ved unionens ydre grænser.

»Jeg kan ikke forestille mig, at EU vil krænke flygtningenes rettigheder. Og jeg kan ikke forestille mig, at EU vil bruge gummikugler som i Ungarn. Det ligger meget langt fra EUs værdier,« siger Hans Lucht.

Hotspot vil have en effekt

En anden del af EU-landenes plan er at oprette modtagelsescentre – såkaldte hotspot – i nogle af de medlemslande, der grænser op til verden uden for EU og derfor er flygtningenes indgangsport til unionen. Det gælder især Grækenland og Italien. Og disse hotspot kan ifølge de to danske eksperter meget vel have den ønskede effekt – i hvert fald delvist.

»Man vil blive bedre i stand til at frasortere migranter, som ikke har noget grundlag for at søge om asyl. Problemet er så at sende dem tilbage til deres hjemlande. Det er dyrt og kompliceret – blandt andet fordi en række lande ikke vil tage imod deres egne statsborgere,« siger Hans Lucht.

Hvor skal flygtningene hen?

Ifølge Martin Lemberg-Pedersen er det tilmed uklart, hvad EU vil stille op med de flygtninge, der efter en screening i de nye modtagelsescentre har ret til at søge om asyl.

»Denne gruppe udgør jo sandsynligvis det store flertal, og jeg tror ikke, at Grækenland og Italien vil acceptere, at de skal huse alle disse flygtninge,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Registreringen i modtagelsescentrene er nemlig ikke nogen garanti for, at flygtninge bliver omfordelt i et af de andre EU-lande, og så risikerer Grækenland og Italien blot at få afløst et ankomstpres med et integrationspres for accepterede flygtninge, anfører Martin Lemberg-Pedersen.

EUs plan indebærer også, at medlemslandene må finde flere milliarder euro til at forbedre forholdene i de såkaldte nærområder – Jordan, Libanon og Tyrkiet – så flygtningene ikke drager mod Europa. Også den del af planen bliver svær at gennemføre, mener eksperterne.

»Der skal meget til for at få flygtningene til at blive i transitlandene. Dels er det svært for de syriske flygtninge at se, hvornår de kan vende tilbage til deres land. Dels handler det for mange af flygtningene om at sikre deres børn en fremtid og en ordentlig uddannelse,« siger Hans Lucht.

EU-landene skærer i fødevarehjælpen

Ifølge Martin Lemberg-Pedersen skal planen om at give flygtningeindsatsen i nærområderne en økonomisk saltvandsindsprøjtning tages med et vist forbehold. For det viser sig – ifølge EU-Kommissionens papirer – at alle EUs medlemslande på nær Holland i 2015 har skåret i deres bidrag til FNs Fødevareprogram (WFP), som derfor har været nødt til at skære i hjælpen til flygtninge i nærområder.

»Så vidt jeg forstår, er det ikke lykkedes Donald Tusk (formanden for Det Europæiske Råd, red.) at få landene til at trække besparelserne tilbage,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Samarbejde med Tyrkiet

En meget stor del af de flygtninge, der søger mod EU, benytter Tyrkiet som transitland, og derfor vil EU nu forsøge at intensivere samarbejdet med tyrkerne.

»EU vil forsøge at få de tyrkiske myndigheder til at slå ned på menneskesmuglerne. Men tyrkerne vil tage sig dyrt betalt,« vurderer Hans Lucht, der ikke tør forudsige, om det vil lykkes at begrænse antallet af flygtninge, som bruger Tyrkiet som transitland.

Til gengæld er tyrkisk samarbejdsvilje afgørende, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af flygtninge med kurs mod EU.

»Tyrkiet er et knudepunkt,« påpeger Hans Lucht med henvisning til, at Tyrkiet nu huser næsten to millioner syriske flygtninge – med udsigt til endnu flere i den kommende tid – samt flere hundredtusinde flygtninge fra andre lande som Irak, Iran og Afghanistan.

I håb om, at flygtningene vil blive i Tyrkiet, hvis deres forhold dér forbedres, lægger EU op til at give Tyrkiet en milliard euro. Pengene skal bruges på sundhedsydelser og uddannelse i 2015/2016.