Eksperter: EU provokerer Rusland

EU er allerede nu parat til at give det nye, omstridte styre i Ukraine en associeringsaftale. En rød klud for næsen af Putin, mener eksperter.

Mens russiske tropper samles på Krim besluttede EU-topmødet torsdag at underskrive en associeringsaftale med de midlertidige magthavere i Ukraine. Hermed optrappes striden mellem EU og Rusland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU-topmødets beslutning torsdag om at underskrive en associeringsaftale med de nye, midlertidige magthavere i Ukraine, er en optrapning af EUs strid med Rusland.

Det mener to eksperter, der understreger, at den nye, midlertidige regerings legitimitet er omstridt, og at flere af ministrene tilhører to stærkt højreorienterede partier med fascistiske og anti-semitiske holdninger.

»Disse folk vil ikke bestå den demokratiske prøve her i Europa, og dertil kommer, at Rusland opfatter Ukraines nye, midlertidige regering som en kupregering, og derfor vil Putin naturligvis opfatte EUs tilbud om en associeringsaftale som en provokation og bekræfte Putin i, at EU er ved at sætte sig på Ukraine,« siger senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Peter Munk Jensen.

Hans kollega, Karsten Jakob Møller, der er Ruslands-ekspert, er enig.

»Det her er signal om, at EU optrapper. Russerne vil sige: Der kan I bare se: Vesten opererer med dobbeltstandarder, når det handler om regeringers legitimitet,« siger Karsten Jakob Møller.

»Det er ikke særligt klogt af EU. Det virker lidt panikagtigt, at EU allerede nu og her er parat til at underskrive en associeringsaftale med Ukraine,« understreger Karsten Jakob Møller.

Præsident Putin fastholder, at den ny regering i Ukraine er illegitim, og han kan have en pointe, medgiver flere vestlige eksperter: Putin henviser til, at der ikke i det ukrainske parlament var det nødvendige tre fjerdedeles flertal for at afsætte præsident Janukovitj. Tre fjerdedele svarer til 338 stemmer, men »kun« 328 stemte for, og dertil kommer ifølge den russiske udlægning, at anklagerne mod Janukovitj – hans ansvar for demonstranternes død under de månedlange protester – ikke som krævet blev behandlet af Ukraines forfatningsdomstol.

»Der kan kun være en udlægning af det, der skete i Kiev, i Ukraine generelt. Det var et forfatningsstridigt kup og en væbnet magtovertagelse,« som Putin fastslog tidligere på ugen.

EU-Kommissionen var oprindelig indstillet på, at man skulle vente med at underskrive associeringsaftalen til efter det bebudede parlaments- og præsidentvalg den 25 maj. Men efter EU-topmødet torsdag sagde præsidenten for EU, Herman von Rompuy, at »vi har besluttet, at det er et spørgsmål om prioritering, og vi vil meget snart underskrive de politiske afsnit i aftalen, det vil sige før 25. maj«.

Martin Lidegaard afviser kritikken

Også Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er skeptisk.

»Hvorfor venter EU ikke, indtil der er en større afklaring i Ukraine,« siger Søren Espersen, der frygter en gentagelse af situationen i Libyen, hvor de nye magthavere efter Gaddafi-regimets fald også lovede demokratiske reformer og respekt for menneskerettighederne.

Ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kan EU ikke vente til efter valget.

»Ukraine står i en ekstrem ustabil og kaotisk situationog har brug for den støtte, der ligger i, at EU underskriver den politiske del af associeringsaftalen. Vi sender et signal om, at vi tror på Ukraine, og det er vigtigt for landets økonomi og muligheder for investeringer,« siger Martin Lidegaard.

Han mener ikke, at den nye regering »er helt ved siden af forfatningen«.

»Parlamentet er lovligt valgt, og ifølge forfatningen må formanden for parlamentet skrive under, hvis præsidenten ikke kan,« siger udenrigsministeren, der på spørgsmålet om de meget højreorienterede medlemmer af regeringen svarer:

»Regeringen har fremlagt en reformpakke, herunder en ny forfatning. Det er det, regeringen skal måles på,« siger Martin Lidegaard, der afviser, at associeringsaftalen er en unødig optrapning fra EUs side:

»Husk proportionerne: Hvad har Rusland ikke foretaget sig i de seneste 14 dage?«